Ugeaviserne er blevet gransket af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet. Konklusionen lyder blandt andet, at ugeaviserne fortjener journalistisk produktudvikling.

UGEAVISER. 6,8 i snit på 13-skalaen. Det blev karakteren i journalistik for de danske ugeaviser. Annoncer, billeder og artikler blev talt op og vurderet i uge 46 i 2003. Alle ugeaviser, der har A, B eller C som begyndelsesbogstav – 18 styks i alt og nok ikke helt repræsentativt for alle cirka 300 – blev gennemtrawlet af studerende og ansatte ved Center for Journalistik ved Syddansk Universitet (SDU) med professor Anker Brink Lund i spidsen.

»Ugeaviserne er plankton i mediehavet. De er forrest i den journalistiske fødekæde, fordi de er forankret i det helt lokale,« siger Anker Brink Lund.

Dermed siger professoren også, at de omkring 200 organiserede journalister på ugeavis- og
distriktsbladsmarkedet fortjener mere respekt, end der normalt tilkommer dem.

»Ugeavisen opfattes som en underlødig medieform, men det er en grov undervurdering. Ingen medier har stærkere tilknytning til læserne, ingen bliver læst i samme omfang, ingen printmedier når ud til flere. Ugeaviserne har en lys fremtid foran sig, og så meget desto mere, hvis de udvikler deres produkt journalistisk,« siger professoren.

I den forbindelse kan man tilføje, at denne branche ifølge Danske Dagblades Forening har en annonceomsætning på mere end to milliarder kroner om året – kun en tredjedel mindre end dagbladene. Mange af landets 300 ugeaviser fungerer som rene pengemaskiner for de danske mediehuse.

Forskellen mellem god og dårlig ugeavis er dog markant, når det gælder journalistisk kvalitet. Fem af de 18 dumpede, og kun én scorede et pænt 10-tal. For at undgå, hvad professoren kalder »et dumt slagsmål« vil han ikke afsløre de enkelte blades karakterer. Kun topscoreren Amager Bladet, der fik 10.

»Der er tradition i forskningen for, at fyrtårne skal rage op og ses. Vi siger: Se, se, det kan I pejle efter,« siger Anker Brink Lund.

En væsentlig grund til det relativt lave snit på 6,8 i journalistik er antallet af kilder i artiklerne. I ni ud af 10 artikler er der kun én eller slet ingen kildeangivelse. En forklaring på det lave antal kilder er, at en stor del af stoffet i ugepressen er servicestof og ifølge SDU »decideret tekstreklame«. SDU har fundet flere eksempler på copy-paste-finten, hvor pressemeddelelsens ord er kopieret direkte over i avisen.

Ud over tekstreklame findes der en anden unode i en del af de 18 ugeaviser. Nemlig skjult reklame, hvor annoncer er skrevet og sat op som journalistik, og hvor kun et forsvindende lille »annonce« afslører den rette sammenhæng.

Forskerne ved SDU havde forventet, at der var en sammenhæng mellem journalistikkens kvalitet og antallet af annoncer. I snit er to tredjedele af siderne i de 18 aviser annoncer og en tredjedel er redaktionel omtale. Men det er ikke sådan, at mange annoncer nødvendigvis gør avisernes kvalitet ringere, siger Anker Brink Lund.

»Der er desværre mange ugeaviser, som egentlig betragter journalistikken som et nødvendigt onde. Omvendt er der også aviser, der hænger sammen økonomisk, som alligevel satser på god journalistik. Der er kæmpe forskel på bedst og dårligst, og dermed er der basis for produktudvikling af ugepressen.«

* Syddansk Universitet konkluderer om den gennemsnitlige danske ugeavis:

Giver et godt overblik over arrangementer i lokalområdet.

Laver ikke dybdeborende fokusjournalistik.

Trykker mange mere eller mindre omskrevne pressemeddelelser.

Er skrevet i et jævnt, relativt ukreativt og til tider kildeafsmittet sprog.

Fortjener kort sagt systematisk efterkritik og journalistisk produktudvikling.

Hele undersøgelsen kan læses på: www.cfje.dk/cfje/VidBase.nsf/(ID)/VB00706475