Plagiatsag ender med stævning og fogedretssag, hvis ikke DR og Upcoming Minds selv trækker spil tilbage, siger advokat for spilfirmaet bag EgoMads og Monopolets brætspil "Dilemma" er et plagiat af brætspillet Ego. Det fastholder firmaet bag Ego, hvis advokat Søren Lindegaard nu truer med at stævne DR og det firma, der står bag Mads og Monopolet-spillet.
Advokat Søren Lindegaard vil have nedlagt fogedforbud mod distribution af Mads og Monopolets spil "Dilemma".
Advokat Søren Lindegaard sidder netop nu og udfærdiger en sidste skriftlig advarsel til DR og Upcoming Minds:
»Det bliver en raslen med sablen, hvor vi gør dem opmærksomme på, at hvis ikke de trækker spillet tilbage, så vil vi foretage en egentlig stævning og vi vil formodentlig også forsøge at udtage et fogedforbud,« siger Søren Lindegaard til journalisten.dk.
Sagen startede da det nye spil Dilemma kom i butikkerne fredag. Spillet ligner angiveligt spillet Ego fra 2007 så meget, at sidstnævntes opfinder Ian Copple offentligt beskyldte Upcoming Minds og DR for plagiat.
Firmaet bag Mads og Monopolet-spillet afviste i en mail til advokat Søren Lindegaard lørdag, at der skulle være tale om plagiat.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det ville være interessant, hvis artiklen gik lidt mere i detaljen med de to spil, når det netop gør sig gældende, at man ikke kan ophavsretbeskytte regler og ideer til et spil - kun de konkrete spilelementer (altså ord, grafik og udformning).