Oppositionen fik helt usædvanlig positiv særbehandling i DR og TV 2 under valgkampen, lød vurderingen fra Ralf Pittelkow for nylig. Nu svarer et medlem af DRs bestyrelse igen.
Journalister ligger politisk til venstre, og deres politiske holdninger farver spontant, hvilke vinkler på nyhederne man finder rigtige og væsentlige.
Det var i store træk konklusionen i en analyse af folketingsvalget, som kommentator Ralf Pittelkow fremlagde for nylig. Pittelkow baserede sin analyse på 274 nyhedsindslag bragt i DR og TV 2 under valgkampen.
Men konklusionen er helt skæv, lyder det fra Aage Frandsen, forhenværende folketingsmedlem for SF og nuværende medlem af DRs bestyrelse.
I et indlæg i Jyllands-Posten i dag siger Aage Frandsen, at der intet belæg er for påstandene fra Pittelkow.
»For 30-40 år siden var påstanden, at Danmarks Radio var befolket af røde lejesvende. Det var dengang, da bl.a. de senere Venstre-politikere Uffe Ellemann-Jensen og Ole Andreasen arbejdede ved TV Avisen, og de senere konservative politikere Claus Toksvig og Frode Kristoffersen var udenrigskorrespondenter for Danmarks Radio. I dag er påstanden fra Ralf Pittelkow, når det gælder journalister i almindelighed og DR-journalister i særdeleshed, at »journalister ligger politisk til venstre for befolkningen«, og at deres »politiske holdninger spontant farver, hvilke vinkler på nyhederne man finder rigtige og væsentlige,« skriver Aage Frandsen i sit debatindlæg og tilføjer, at der overhovedet ingen beviser findes.
Afslutningsvis argumenterer Aage Frandsen for, at det er vigtigere at holde sig for øje, at vi fortsat har en kritisk presse i Danmark:
»Problemet ville være, hvis journalister af angst for at blive beskyldt for at være politisk tendentiøse ikke turde lave kritisk journalistik, som også indebærer kritisk journalistik over for den til enhver tid siddende regering, uanset hvilken politisk farve regeringen har.«
Hele debatindlægget fra Aage Frandsen kan læses her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Aage Frandsens debatindlæg tager ikke stilling til et eneste af de meget konkrete eksempler, som Pittelkow lister op. Frandsen kommer istedet med mange generelle, overordnede betragtninger, som omhyggeligt styrer udenom sagens substans. Indlægger kommer derfor til at fremstå som god dokumentation for, at Pittelkow har ramt en øm tå.