search

Pittelkow angriber Journalisthøjskolen

Debatten om valgdækningen på tv fortsætter. I et indlæg i dagens udgave af Jyllands-Posten går Ralf Pittelkow direkte til angreb på Danmarks Journalisthøjskole. (opdateret).

Debatten om valgdækningen på tv fortsætter. I et indlæg i dagens udgave af Jyllands-Posten går Ralf Pittelkow direkte til angreb på Danmarks Journalisthøjskole. (opdateret).

Da folketingsvalget i efteråret var overstået, lavede Pittelkow sin egen undersøgelse af valgdækningen, hvor han konkluderede, at oppositionen fik helt usædvanlig positiv særbehandling i DR og TV 2.

Siden svarede et medlem af DRs bestyrelse igen. Og senest har lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Flemming Svith svaret Pittelkow adskillige gange. Senest i går:

»Pittelkow er i gang med et offentligt stripnummer. Jeg skal ikke igen fremhæve svaghederne ved Pittelkows undersøgelse og hans selvmodsigende argumentation (12/12, 15/12, 21/12). Blot gøre opmærksom på, at Pittelkow nu også må gøre vold på virkeligheden for ikke at underminere sine påstande,« skrev Flemming Svith i går i et blogindlæg på DJHs hjemmeside.

Men her stopper debatten mellem de to parter ikke. Tværtimod synes den optrappet. I dagens udgave af Jyllands-Posten angriber Ralf Pittelkow direkte Danmarks Journalisthøjskole og kalder svaret fra Flemming Svith for »helt uholdbart«.

»I min undersøgelse af valgdækningen på tv påviste jeg en kraftig politisk skævhed. Strømme af ord fra Danmarks Journalisthøjskole har ikke ændret en tøddel ved denne konklusion. Alligevel er disse indlæg interessante, fordi de tegner et billede af holdninger på Journalisthøjskolen. Indlæggene har været præget af en påfaldende iver efter at mane den kritiske analyse af tv-dækningen i jorden. Jeg ser kun én mulig forklaring på dette: Røsterne fra Journalisthøjskolen identificerer sig fuldstændig med den journalistiske ensidighed, som min analyse påpeger. Eller sagt på en anden måde: Højskolen er en del af problemet, ikke af løsningen,« skriver Ralf Pittelkow, der mener, at Flemming Svith med sit seneste indlæg har bragt diskussionen ud på »absurditetens overdrev«.

Afslutningsvis konstaterer Pittelkow: »Denne debat demonstrerer, at en del af forklaringen på den plimskæve valgdækning, som jeg har påvist, skal søges på Journalisthøjskolen.«

Rektor på Danmarks Journalisthøjskole, Anne-Marie Dohm, svarer dog prompte igen. I Jyllands-Posten skriver hun, at der ikke er dokumentation for Pittelkows analyse. Til gengæld understreger hun, at DJH naturligvis er opmærksom på journalisternes rolle og den måde, hvorpå de forvalter deres ansvar som »vogtere, medskabere og vedligeholdere af demokrati og samfundsorden.«

»Alle ved, at medierne ikke kun er passive formidlere. Vi har et ganske stort ansvar, når vi vælger en bestemt vinkel, en bestemt historie, et bestemt foto – intet bør være tilfældigt. Derfor forsker vi også i journalistik for at blive klogere på området. Og især den politiske journalistik vil have vores fokus i det kommende år – og mange år frem,« skriver Anne-Marie Dohm, der kommer med en uforbeholden støtte til Flemming Svith.

»Pittelkow sætter simpelt hen kikkerten for det blinde øje og frasorterer helt simple faktorer,« erklærer hun og peger på følgende områder, som Pittelkow har frasorteret i sin analyse:

  • Magt og indflydelse klæber til regeringspartierne, selv om der er udskrevet valg. Derfor skal pressen primært holde sit kritiske fokus her.
  • Hvor mange ressourcer anvendte partierne på kommunikation – hvem forsøgte at sælge flest budskaber til pressen? Regeringspartierne havde den absolut mest velsmurte valgmaskine.
  • Studieinterviews. Pittelkow ser simpelt hen bort fra de direkte interviews i studiet efter nyhedsindslagene.
  • Undersøgelsen dækker kun DR og TV 2.

Hele indlægget fra Journalisthøjskolens rektor kan læses her.

Seneste indlæg fra Ralf Pittelkow kan i øvrigt læses her. Hans forrige indlæg var at læse i juledagene, hvor Ralf Pittelkow skrev: Pinligt for Journalisthøjskolen.

(opdateret) 

Kommentarer
31
lis bølling
04.01.08 15:24
ralf pittelkow
ralf pittelkow kan man ikke tage alvorligt.
Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
05.01.08 13:42
Hvordan skal man følge Ralf Pittelkow i praksis?

Lad os nu sige, at Ralf Pittelkows ønske til lige omtale af alle,skal efterkommes - vhordan hutlen skal man så gøre i praksis.

For det første  er emdierne befolket af journalister, der reagerer journalist-fagligt og ikke kommunikations-fagligt. Og skulle journalisterne endelig bøje sig ind mod det andet fagområde, kan man altså let komme til at forelægge en sag, et synspunkt, helt og andeles forkert, fordi man som udenforstående ikke er tæt på hele set-upét for det enkelte parti med historie, strategi, taktik, osv. 

 For det andet kan det altså være svært at lave relevant medieproduktion med selvsamme tilbud til de store og små partier, hvor løsgængere  også er en del af showet. Jeg tænker også en del på det færøske medlem, der så ikke bare skal sige, at man hælder til blå eller rød stue. 

Så teoretisk set er Ralf Pittelkow ret spændende at lytte til, men i praksis går den simpelt hen ikke. 

Jeg synes, at den nyudnævnte rektor fra DJH leverede et meget flot og velargumenteret indlæg i Jyllands Posten.

Fremhævet af Journalisten
Chris Hansen
05.01.08 14:34
Hvad med valget i 2001?

For det første er Ralf Pittelkow - uanset hvor professionelt han udfører sit job - sandsynligvis farvet af sine omgivelser, som alle andre også bliver det i det daglige.

I Pittelkows tilfælde skal man dog være ekstra påpasselig med at tage hans argumenter for objektive varer. Han er jo gift med et medlem af en Venstre-regering.

Men hvis nu Pittelkow har ret i, at oppositionen fik den bedste eksponering i TVAvisen, så skulle man måske kigge tilbage på tidligere valg, hvor regering og opposition havde omvendt fortegn.

Jeg kunne godt have den mistanke, at den siddende regering - uanset partifarve - har det ekstra svært i medier før og under en valgkamp. En regering har sine resultater, som medierne kan kaste sit kritiske lys over. Fik vi nu de lovede skattelettelser? Fik vi nu nedbragt arbejdsløsheden? Fik de ældre det bedre og så videre?

Det samme kritiske lys kan man ikke kaste over oppositionen, da den typisk ikke har forsøgt gennemført de forslag, som den går til valg på.

Med dét in mente, så ville det være interessant hvis Pittelkow eller en anden ville lave en tilsvarende undersøgelse af, hvordan henholdsvis Nyrup-regeringen og oppositionen blev eksponeret op til valget i 2001.

Hvis mine anelser passer, så fik Anders Fogh og hans oppositionskollegaer en mere positiv behandling end den siddende socialdemokratisk ledede regering.

Jeg anfægter ikke Pittelkows troværdighed, tværtimod. Jeg tror, at han har ret i sin undersøgelse, og at resultatet er ganske naturlig i forhold til parametrene "regering" og "opposition".

At Pittelkow så kan hidse sig op over resultatet af undersøgelsen skyldes nok, at især hans hustru fik en særdeles hård medfart af TVAvisen.

Det er sikkert ubevidst fra Pittelkows side, og selvom Pittelkow er pro i forhold til sit fag, så kan han nok ikke sige sig helt fri at blive påvirket af sine kæres holdninger til dette og hint.

Fremhævet af Journalisten
bent andersen
06.01.08 00:09
Nyhedsværdi

Nyheder er...noget nyt. Fogh-regeringen var...noget knap så nyt. Derfor fik oppositionen og dens visioner forhåbentlig mere plads i valgdækningen end regeringens forsikringer om, at alt var godt. Mængden af omtale blev fordelt i henhold til basis-reglementet i al journalistik. Som ikke blev født på Danmarks Journalisthøjskole, men som tilsyneladende er ubegribeligt for både Pittelkow og mange andre, der snor sig i systemet i stedet for at holde afstand. Et spørgsmål om levevej i stedet for levemåde. Jeg forsikrer dig, Pittelkow, at det findes. Journalistisk levemåde. At kende forskel på kilder og venner. At kende forskel på nyheder og gentagelser.

Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
06.01.08 16:38
Pittelkow har ret

Ralf Pittelkow har fuldstændig ret i sin kritik af DRs ensidige dækning af valgkampen. hvor man systematisk støttede oppositionen. Men er det særlig opsigtsvækkende? Vi ved jo alle, at DR ikke er objektiv, men hælder ganske kraftigt til venstre. Enhver, der som jeg jævnligt ser f.eks. Deadline eller hører Orientering, vil give mig ret.

Mere opsigtsvækkende er det, at Journalisthøjskolen kaster sig ud i et desperat - og absolut ikke vellykket - forsvar for DRs ensidighed. Hvorfor gør man det? Som en skatteyder-finansieret undervisningsanstalt burde man holde sig neutral, og overlade det til DR selv at svare på anklagerne om ensidighed. Nu har Journalisthøjskolens ledelse i stedet formået at give befolkningen et indtryk af, at det ikke kun er de journalist-studerende, der er markant til venstre for befolkningen, men at ledelsen og lærerstaben også er det.

Det er ødelæggende for hele den danske journalistsstands anseelse (som i forvejen er meget lav), fordi der uvilkårligt bliver sat lighedstegn mellem skolen og standen. 

   

  

Fremhævet af Journalisten
jørgen hansen
06.01.08 18:48
Hold nu da op

Come on. Fordi man angriber Pittelkows metode, så er det da ikke et forsvar for DRs såkaldte ræverøde journalistik. Man skal jo ikke kaste med sten...og hvis Pittelkow har leveret noget juks, så er det da svært at tage hans indhold alvorligt.

 At læse en vestresnoet holdning ind i kritikken fra Flemming Tait Svith siger mere om hvor enøjet du tilsyneladende er. (Og nej, jeg siger ikke at han har ret i kritikken af Pittelkow, kun at den er journalistfagligt og ikke politisk funderet, sådan som jeg læser det).

Og nej, jeg er ikke ubetinget fan af hverken Svith, DR eller Pittelkow - kun af lødige diskussioner. Og den forsøger du og Pittelkow tilsyneladende at afspore.

mvh

 

Flemming Tait Sviths seneste indlæg kan læses her:

http://domino.djh.dk/appl/djh/blogs/mediebrokker.nsf/dx/pittelkow-4.htm?opendocument&comments

Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
06.01.08 19:14
Sviths dokumentation er fup

Tak for linken til Sviths  seneste "analyse". Den dokumenterer jo sort på hvidt, hvorledes han politiserer. En svensk embedsmand, der optræder  som sandhedsvidne hos DR - jamen, hvem kan dog hoppe på den? Vi ved jo alle, hvilken politisk korrekthed, der hersker på den anden side af sundet, hvor enhver kritik af indvandringen til og islamiseringen af Sverige kaldes  fremmedfjendsk og det, der er endnu værre.

Naturligvis havde statsministeren og vicestatsministeren ret, når de påpegede, at hvis Danmark - som krævet af oppositionen - indførte de mest fordelagtige asylregler for asylansøgere, så ville Danmark blive endestation for menneskesmuglernes forbryderiske virksomhed. Det er jo simpel logik. Og når DR forsøgte at gendrive denne sandhed, så dokumenterer det kun konklusionen om, at deres dækning af valgkampen ikke var alsidig og fair.  

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
06.01.08 21:17
@ Søren Rasmussen
Hvor politiserer Flemming Svith i det indlæg du henviser til?
Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
06.01.08 22:19
Svith politiserer
Svith poitiserer generelt, for hans hovedpåstand er, at det ikke er sandsynligt, at journalisterne på DR er venstreorienterede. Enhver, der jævnligt ser DR tv eller hører DR radio, ved at det ikke blot er sandsynligt, men en kendsgerning.  Og i modsætning til Svith kan jeg dokumentere, hvad jeg skriver. Her er et eksempel: For et stykke tid siden blev et folketingsmedlem interviewet på DR2. Politikeren blev konsekvent gentagne gange omtalt som "et højreorienteret svin". Jamen, ville man gøre dette, hvis ikke DR var venstreorienteret? Ville man f.eks. gentagne gange i et interview med Villy Søvndal kalde ham "et venstreorienteret svin"? Jeg spørger bare...
Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
06.01.08 22:21
Tilføjelse
Det drejede sig om et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti.
Fremhævet af Journalisten
Mikkel Arre
06.01.08 23:07
Stærkt eksempel

Hvis det drejer sig om det famøse Mikael Bertelsen-interview med Morten Messerschmidt, så er der sandt at sige en uendelig række af problemer ved det. Det største er dog, at det er så fuldstændigt blottet for ironi. Til gengæld får vi endelig dokumenteret, at DR-værter vitterlig er totalt ude af stand til at interviewe kilder uden at afsynge Internationale. Mage til venstreorienterede ballademagere.

Ja, nogle har kaldt det politisk satire, men den må de længere ud på landet med.

Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
07.01.08 00:11
Dansk Folkeparti bashing
Ja, Bertelsens skandaløse interview med politikeren fra Dansk Folkparti er ganske rigtigt et stærkt eksempel. For det indgår jo i den daglige DF-bashing, der finder sted i DR - især på DR2. Så sent som i aften blev Pia Kjærsgaard iøvrigt i Deadline gjort ansvarlig for korstogene...
Fremhævet af Journalisten
jørgen hansen
07.01.08 08:42
ha ha ha ha

Kære Søren,

hvis man skal tage det alvorligt, at du tager Bertelsens interview alvorligt, så er det svært - for ikke at sige umuligt - at tage dine argumenter alvorligt.

mvh

Fremhævet af Journalisten
Knud Jacobsen
07.01.08 09:01
Hehe

Ja, det vidner i hvert fald om, at formidling ikke er så nemt, som det lyder...

Jeg er faktisk enig i, at der i journaliststanden er en overvægt af folk, der stemmer til venstre, hvilket kommer til udtryk i en omsiggribende bekymringsjournalistik, men hvis man ikke kan se Mikael Bertelsens satire, så er alt håb ude...

 Søren Rasmussens selvmål er et af de flotteste længe set.  

 

Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
07.01.08 10:01
Korstog i Deadline

Det er da udmærket med politisk satire, men det er jo lidt mærkeligt, at den aldrig rammer venstrefløjen på DR. 

Men det er naturligvis en tilfældighed...

PS, Så var det måske også blot politisk satire, da Deadline-værten i aftes satte lighedstegn mellem middelalderens korstog og NATO-missionen i Afghanistan?

 

 

Fremhævet af Journalisten
Knud Jacobsen
07.01.08 10:11
Fem år gammelt eksempel
Søren: Hvis dit bedste eksempel med politisk satire mod højrefløjen er fem år gammelt, mon så ikke du skulle nøjes med at lede efter de spøgelser, du rent faktisk kan se? 
Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
07.01.08 10:54
12 timer gammelt eksempel

Mit seneste eksempel er ca. 12 timer gammelt: Studieværten i Deadline sammenlignede i gr aftes middelalderens korstog med nutidens befrielse af Afghanistan og Irak.

Jeg går  ud fra, at det var politisk satire, for ellers er den da helt gal... 

 

Fremhævet af Journalisten
David Nicolas Hopmann
08.01.08 17:05
Hvorfor bruge så meget krudt på Pittelkows pseudoforskning?

Ralf Pittelkow har i flere medier rejst en interessant debat om Danmark Radios og TV2's dækning af det netop overståede folketingsvalg. Han har set nærmere på, hvorvidt dækningen gavnede regeringen eller oppositionen. Konklusionen er »mildt sagt opsigtsvækkende«, som han skriver i Jyllands-Posten den 2.12., og »sætter et spørgsmålstegn ved tv-kanalernes troværdighed«: »Samlet set havde indslagene voldsom slagside til fordel for oppositionen«. Spørgsmålet er imidlertid, om Pittelkow har noget at have sin kritik i. Ud fra hidtidig forskning er svaret: Nej.

 

Forskningens status

Det ligger uden tvivl et stort stykke arbejde bag Pittelkows artikel om tv-nyhedernes politiske balance – og respekt for det. Pittelkow har ret, når han i P1-udsendelsen »Mennesker og medier« den 7.12. påpeger, at den akademiske forskning i Danmark ikke har været til meget hjælp i debatten. Det skyldes formentlig, at den overvejende del af dansk medieforskning ikke har det særlig godt med statistik, og derfor ikke har foretaget den type analyser af danske nyheder, der ville kunne be- eller afkræfte Pittelkows påstande. At der ikke er blevet forsket mere i emnet kan kun undre, for kritikken er langt fra ny.

For tiden gennemføres der på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet det første større empiriske forskningsprojekt om danske tv-nyheders politiske balance, men resultaterne forventes ikke at foreligge før en gang næste år. Rigtig forskning tager tid. Alligevel kan vi allerede nu se nærmere på centrale dele af Pittelkows analyse og argumenter.

 

Pittelkows »forskning«

Her er ikke plads til en længere diskussion om forskningsmetode, men lad mig sige så meget, at Pittelkows fremgangsmåde er temmelig uvidenskabelig. Det har han også selv påpeget i debatten. Men det er langt fra så simpelt at analysere medieindhold, som han fremstiller det. Ikke mindst er problemet, at han har været alene om at gennemføre undersøgelsen. Vi har en række videnskabelige resultater, som viser, at det faktisk er meget vanskeligt at afgøre, om medierne gavner den ene eller den anden politiske side. Ikke mindst ved vi fra forskningen, at den afgørende faktor for, hvordan man som tv-seer oplever den politiske balance, er ens egen politiske ståsted. Dette problem har man en række videnskabelige værktøjer til at undgå i forskning, og dem anvender vi. Derfor bliver vi nødt til at vente på videnskabelige resultater for at have et relevant empirisk grundlag for at diskutere, om danske tv-nyheder i deres valgkampsdækning virkelig favoriserer den ene eller den anden politiske side.

 

Forskelle fra valg til valg

Uanset, om Pittelkows resultater så i virkelighed er et resultat af hans forudindtagethed, skal vi dernæst holde fast i, at han kun har set på et valg. Det er et stort problem, for selv om vi fra eksempelvis svenske valganalyser ved, at der altid er nogle partier, der begunstiges mere end andre, ved vi også, at det ikke sker på nogen systematisk vis. Netop sådan en systematik skulle vi forvente, hvis der vitterlig var tale om en partisk skævvridning. Det kan for eksempel næppe tolkes som en fordel for den daværende SR-regering, at over halvdelen af alle tv-indslag om valget i 2001 handlede om udlændinge og problemer med integrationen. Måske er det rigtigt, at oppositionen blev begunstiget i tv-nyhedernes valgdækning i 2007 – men at dømme fra hidtidige resultater blev de samme partier ikke begunstiget i 2001 – og så står det jo 1:1.

 

Krav til balance i nyhedsdækningen

Desuden mener jeg, at Pittelkow forlanger mere, end rimeligt er, når han ønsker en mere striks balance i valgdækning. For det første er det nærliggende – og en journalistisk dyd – at sætte kritisk fokus på magthaverne. Det må også gælde under et valg, selv om Pittelkow åbenbart ønsker, at kritikken af regeringen skal nedtones. Men formålet med kritik kan jo ikke være kritik for kritikkens skyld, hvor det så bare handler om at kritisere alle aktører lige meget. Det gør en forskel, om oppositionen kommer med et kritisabelt forslag, som trods alt kun er ord, eller om regeringen handler kritisabelt. Og det skal journalister selvfølgelig tage hensyn til i deres dækning.

Desuden viser forskningen fra en række lande, at der er flere problemer forbundet med et mere snævert defineret balancekrav. Der er ret store forskelle fra land til land i Europa, men erfaringerne fra f.eks. Storbritannien viser, at sådanne krav til balance i mediedækning ofte medfører kedelig valgdækning. Desuden er »virkeligheden«, hvor end man definerer den, sjældent politisk balanceret: Hvis et parti dummer sig særlig meget, eller et parti ikke rigtig fører valgkamp, ville en balanceret dækning betyde en skæv dækning af de faktiske forhold. Dumheder tiltrækker nu engang særlig meget opmærksomhed, passivitet gør det modsatte, og også det skal journalister selvfølgelig forholde sig til.

 

Journalisternes politiske holdninger

Helt afsporet bliver diskussionen dog, når Pittelkow insinuerer, at mediernes mulige ubalance kunne skyldes, at journalisterne »ligger politisk langt til venstre for befolkningen som helhed«. Der er to problemer, der knytter sig til denne påstand. For det første har vi ingen gode data om danske journalisters politiske holdninger (men vi er i gang med at undersøge det nærmere). Udenlandske resultater viser, at journalister generelt stemmer en anelse til venstre for midten sammenlignet med hele befolkningen, men ikke særlig meget. En for nylig gennemført spørgeskemaundersøgelse på de tre danske journalistuddannelser viser et lignende billede, når vi ser på journaliststuderende. Den eneste markante forskel til den samlede danske vælgerbefolkning er, at de studerende stemmer mere på midterpartierne end på de borgerlige og DF. Det forholder sig dog ikke sådan, at der er markant flere, der stemmer til venstre for midten.

 

Journalister er dygtige håndværkere

Så er der det andet, væsentlig større problem i hans argumentation: Påstanden om, at journalisternes politiske holdninger skulle influere deres dækning af det politiske. Der er ret stor forskningsmæssig enighed om, at journalisternes egne holdninger rangerer langt nede på listen over faktorer, der spiller systematisk ind på den samlede dækning. Professionelle normer, redaktionel ledelse, journalistiske rutiner og meget andet er væsentlig vigtigere for, hvad vi kan se på tv og læse i aviserne, end hvem journalisterne måtte stemme på. I det hele taget kan denne udprægede mistillid fra Pittelkow til journalisternes professionalisme undre: En række undersøgelser viser, at en af de allervigtigste professionelle normer for journalister er objektivitet og upartiskhed. Det er underligt, at netop journalisternes professionalitet igen og igen skal beklikkes. Selv om vi ved, at akademikere i centraladministrationen meget ofte stemmer på De Radikale, hører vi sjældent et argument om, at danske embedsmænd derfor ikke kan være loyale over for den til enhver tid siddende regering.

Selv hvis Pittelkow havde ret, er det påfaldende, hvor mange journalister med tilknytning til Danmarks Radio der er borgerlige, hvilket Lone Kühlmann forleden gjorde opmærksom på i dagbladet Information (http://information.dk/149494). Desuden har tidligere ledere på DR's tv-avis haft vigtige funktioner i Venstre, og Kühlmann pointerer: »Allerede dengang mumlede medarbejderne på TV-Avisen en del i krogene om, hvilket ramaskrig der ville lyde, hvis for eksempel SF havde en lignende dobbeltdækning.«

 

Vælgerne manipuleres ikke bare sådan

Endeligt er spørgsmålet tilbage, om en eventuel skævvridning betyder noget for vælgernes stemmeafgivning. Det er nok, fordi Pittelkow mener, at en sådan effekt findes, at han overhovedet har lyst til at bruge så mange kræfter på debatten. Problemet er imidlertid, at der er enormt mange forhold, man skal tage højde for, når man studerer, hvordan medierne muligvis påvirker vælgernes holdninger. En sådan påvirkning er afhængig af emne, kontekst, egne holdninger, diversiteten i hele mediebilledet og meget andet. I denne sammenhæng er det vigtigt at skelne mellem holdninger og prioritering af emner: Medierne har nok især en indflydelse på, hvad vi synes, som er vigtig, men i mindre grad en direkte indflydelse på vores holdninger. Mens nemlig holdninger til politiske spørgsmål som oftest er meget stabile over længere tid, ændres vores prioritering af, hvilke emner der er mere eller mindre vigtige her og nu, væsentlig oftere. Derfor er det som udgangspunkt måske mere relevant at se på, hvilke emner der bliver taget op, og ikke så meget på, hvordan de bliver behandlet. Det er og bliver dog omdiskuteret i forskningsverdenen, hvordan medierne kan påvirke vælgernes holdninger og i sidste ende deres stemmeafgivning.

Set bort fra det, selv hvis vi antager, at tv-nyhedernes angivelige venstredrejning har en hvis indflydelse, så er alle de store dagblade i Danmark med Politiken som undtagelse ikke kendt for at være særlige røde, tværtimod. Derfor kunne man faktisk argumentere for, at en eventuel venstredrejet tv-dækning netop er med til at sikre et samlet set balanceret mediebillede – især fordi nogle forskningsresultater peger på, at avisernes indflydelse på borgernes holdninger er større end fjernsynets.

 

Hvorfor så meget fokus på Pittelkows debatindlæg?

Tilbage bliver så spørgsmålet om, hvorfor vi egentlig skal bruge så mange kræfter på at diskutere en undersøgelse, som Ralf Pittelkow selv betegner som uvidenskabelig. Ville vi bruge lige så meget krudt på at diskutere en læges debatindlæg, hvis han skrev »jeg har godt nok ikke undersøgt det videnskabeligt, men min næse fortæller mig, at hvidløg hjælper mod testikelkræft?«. Nej, vel?

Der er nok to grunde til, at vi diskuterer det her offentligt: For det første handler det om journalisterne selv – og hvem kan ikke lide at tale om sig selv. For det andet køber journalisterne Pittelkows grundlæggende argument: At journalister (uanset deres politiske holdninger) rent faktisk kan sætte præg på medieindholdet. Men virkeligheden er som sagt den, at en lang række andre faktorer har en væsentlig større betydning for, hvad vi ser i medierne. For at kunne se den afgørende svaghed ved Pittelkows argumentation skulle journalisterne altså acceptere, at de hver især kun er et meget lille tandhjul i et meget stort mediesystem – men det piller måske for meget ved selvforståelsen.

PS: JP fik tilbudt teksten, men ønskede ikke at optage den.

En oversigt over de nævnte forskningsprojekter findes her:

http://www.sdu.dk/journalistik

Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
08.01.08 18:38
Pittelkow har ret
Vi behøver ikke lange akademiske udredninger, for enhver der ser eller hører DR, kan ikke undgå at konstatere, at der er en voldsom politisk slagside - og at den er til venstre. Hele DR er gennemsyret af kulturradikalisme og 68er tankegang. Pittelkow har  såmænd ikke gjort andet med sin undersøgelse end at bekræfte, hvad vi alle godt vidste i forvejen.  
Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
08.01.08 20:11
Hopmann taler usandt

David Nicolas  Hopmann påstår, at danske journaliststuderende (og journalister) ikke ligger særlig meget til venstre for befolkningen. Det er direkte usandt.

Her er dokumentationen:

 http://www.180grader.dk/nyheder/Journaliststuderende_Villy_som_statsminister.php

53% af de journaliststuderende stemte på SF og Enhedslisten, mens Dansk Folkeparti kun fik 0.4% af stemmerne.

Og det er ikke kun blandt de journaliststuderende, at den politiske ensidighed er utrolig chokerende.  Selv på den konservative gratisavis Urban, der udgives af Det Berlingske Officin, er der rødt  flertal:

 http://www.180grader.dk/nyheder/Urbans_redaktion_27_stemmer_p_Thorning_-_3_p_Fogh.php

Oppositionen - SF, S og RV - fik 27 stemmer, mens kun to stemte på regeringspartierne. Og ingen stemte på Danmarks trediestørste parti, Dansk Folkeparti.

PS. Vi glæder os til, at Journalisten snart tager dette emne op, som nok er dansk journalistiks største problem. Nemlig at journalisterne politisk er helt ude af trit med læserne, fordi mangfoldigheden totalt mangler.  

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Flemming Svith
08.01.08 20:58
Hverken politiseren eller fup

Søren Rasmussens fordomme spærrer for almindlig diskussion og fornuft.

Sørens fejl:

Den svenske embedsmand i asyldebatten optrådte ikke i DR men i TV 2.

Jeg politiserer ikke, men diskuterer med Pittelkow, hvorvidt asylindslaget fra Sverige kan medregnes til dækningen af asyldebatten, hvilket Pittelkow ikke mente.

Jeg har ikke udtalt mig om journalisternes politiske holdning i DR og TV 2, for jeg kender den ikke.

 

Ps. Bertelsens interview med Messerschmidt var på forhånd aftalt med Messerschmidt. Derunder også betegnelsen "dit sorte svin". Det var satire - der bevidst udstillede (fordommen om) DR's journalister som venstreorienterede.

 

Fremhævet af Journalisten
Martin Thimes
08.01.08 21:22
Der findes andre end RUC-journalister

Søren Rasmussen, når du henviser til "journaliststuderende" må jeg foreslå dig at læse resten af rubrikken i den fine grafik du linker til. Der står: "Sådan stemmer de journaliststuderende <b>fra RUC</b>". Hvis du skulle påvise at journaliststuderende generelt set stemmer på venstrefløjen, har du brug for at komme med tal for SDU og DJH også. De findes derude, så start jagten!

 Hvis ikke du kommer med holdbare argumenter, er du ikke en tøddel bedre, end os journalister, som du beskylder for at politisere.

Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
08.01.08 21:32
Ensidighed i stedet for mangfoldighed

Svar til Martin Thimes:

De journaliststuderende på Danmarks Journalisthøjskole er lige så politisk ensidige som deres kolleger fra RUC. Her er dokumentationen:

http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20071113/AAS/71113002

Næsten syv ud af ti stemte på venstrefløjen - hvor er mangfoldigheden?

Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
08.01.08 21:59
Det er fandne uhyggeligt, do

Her er de konkrete stemmetal fra det chokerende prøvevalg på Danmarks Journalisthøjskole:

http://www.uriasposten.net/?p=5199

Det er ikke kun DR, der har et stort problem. Det har faktisk hele medieverdenen, fordi i stedet for mangfoldighed er der massiv ensidighed blandt journalisterne - og den er altså venstreorienteret. 

 

Fremhævet af Journalisten
Martin Thimes
08.01.08 22:18
Men hvori ligger problemet?

Du laver den samme sammenkobling, som Pittelkow: At journalisters holdninger smitter af på mediebilledet. Det er bare ikke sådan det hænger sammen. Det er, i hvert fald, som David Nicolas Hopmann også har skrevet, aldrig bevist, at der er en sammenhæng imellem journalisters holdninger og den journalistik, de bedriver. Jeg har mødt og arbejdet sammen med masser af journalister, der fint har været i stand til at skille politisk overbevisning fra journalistisk produkt. Men aldrig de modsatte, som du altså forsøger at jage hen til bålet.

Søren Rasmussen, du skyder en masse kugler afsted, men hvem er det du forsøger at ramme? Hvem har ansvaret for det problem, som, ifølge dig, ligger i at X antal journaliststuderende stemmer på SF, R, S og Ø?  

Denne mangfoldighed, som du efterlyser - hvor skal den komme fra? Du mener vel ikke seriøst, at journalistuddannelserne skal rette deres optag ind efter hvor ansøgerne satte deres kryds ved sidste valg, eller hvor de havde tænkt sig at sætte det, i tilfælde af at de ikke var gamle nok til at stemme på det tidspunkt? Kan du komme med andre eksempler, hvor en sådanne procedurer findes? Så vil jeg gerne bede om, at der bliver indført kvoter på Handelshøjskolen også, for antallet af borgerlige økonomer er altså ved at være lige lovligt stort. Og lige så med jurastudiet. Begge uddannelser vil jeg gerne se prøvevalgsresultater fra, og så skal der ske noget. Pronto!

Og hvad vil du så gøre, hvis der på et tidspunkt igen kommer et flertal til venstrefløjen med Socialdemokraterne i spidsen?  

Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
08.01.08 23:35
Problemet er skævheden

Som chefredaktør Ole Birk Olesen påpeger (i Stiften - se linken), så kan man ikke lave  journalistik ufarvet, idet journalistik handler om til- og fravalg. Derfor er der i medierne en skæv dækning af problemerne i Danmark, fordi hovedparten af journalisterne er venstreorienterede. Det er jo netop det, som Ralf Pittelkow så overbevisende har dokumenteret i sin analyse af den skæve valgkamp-dækning i DR.

 

Fremhævet af Journalisten
Martin Thimes
09.01.08 09:24
Dén del er jeg med på

Søren, du svarer, ved hjælp af en erklæret højreorienteret journalist, at problemet er skævhed. Pittekow begår samme fejl. Skævheden findes kun inde i hovedet på folk som jer, der ser spøgelser overalt. Dokumentér venligst, med reelle tal, undersøgelser osv., at det rent faktisk forholder sig som du påstår. Jeg kan jo sige, at det modsatte ikke er tilfældet ved at citere Anne Mette Dohm fra selvsamme artikel i Stiften. 

 Og så springer du let og elegant henover  hvordan du forestiller dig, at denne påståede skævhed så skal løses. Du må komme med nogle forslag - eventuelt kommentere mit...

Fremhævet af Journalisten
Søren Rasmussen
09.01.08 10:25
Hmm Martin Thimes
Du giver mig ret i, at journalisterne er langt mere venstreorienterede end befolkningen, men du mener ikke, at denne forskel præger medierne. Men selvfølgelig gør den det, fordi journalister nu ikke engang er journalister, men levende mennesker, der træffer subjektive beslutninger. Det præger især DR, som har en generaldirektør, der går rundt med en T-shirt, der erklærer støtte til voldspsykopaterne bag Ungdomshus-balladen. Og det præger f.eks. også Cavlingpris-komiteen, der på grund af politisk korrekthed undlod at give den mest oplagte kandidat, Flemming Rose, prisen, men i stedet belønnede en omgang styg følelsesporno-journalistik fra Politiken.
Fremhævet af Journalisten
Daniel Lind
09.01.08 10:46
@ Martin T

"Og lige så med jurastudiet"

Hus forbi

Jurister ligger også gennemsnitligt til venstre for midten, ikke i Enhedslisten-segmentet, men stærkt i SF og specielt hos de Radikale.

Af mine 10 "faste" studiekammerater stemmer 6 på Radikale, 2 på SF, 1 på konservative og 1 på NA. Og de er mindre flippede end hovedparten derinde, snarere tværtimod. 

Men ellers en fin fordom dér, og så hos en journalist, at alle jurister er whisky-bælte unger fra Nordsjælland. Dybdeborende analyse, må man sige.  

 

Fremhævet af Journalisten
Martin Thimes
09.01.08 10:48
Hmmm selv

Du læser, som et spøgelse klapper. Fuldstændigt håbløst. Jeg giver dig ikke ret i særligt meget, men du har ret i, at de prøvevalg, der er foretaget på de forskellige journalistuddannelser viser, at især Det Radikale Venstre og SF de sidste par år har fået forholdsvis flere stemmer, end de har gjort af resten af befolkningen. Men du isolerer problemet. Har du foreksempel en idé om, hvordan det generelt ser ud blandt unge studerende på videregående uddannelser. Min mavefornemmelse siger mig, at situationen dér er den samme. Og hvad vil du gøre ved det? Du bliver nødt til at fortælle, hvad du mener der skal gøres ved det, istedet for bare at slå automatpiloten til, og sende 180grader.dk-lydende salver afsted. Dét er forudsigeligt, og du springer samtidig over mit argument med, at jeg ALDRIG har oplevet netop det, som du klandrer journalister for at gøre - at bringe deres egne politiske holdninger ind i journalistikken. Du insinuerer, kommer med påstande og beviser absolut intet. Intet.

Og lad dette så være det sidste ord herfra. Jeg gætter på, at det inden længe vil fyge med links til enkeltstående begivenheder, der absolut intet beviser. Plummers t-shirt inkluderet.

Fremhævet af Journalisten
Martin Thimes
09.01.08 10:56
Hus forbi?

Daniel, med mindre du kan forholde mig et decideret prøvevalgsresultat (hvor uvidenskabeligt det end er) er det svært at forholde sig til din kommentar. Jeg brugte eksemplet om jurastuderende som en del af et retorisk spørgsmål i en helt anden sammenhæng, for selvfølgelig er det en fordom. Det indrømmer jeg gerne. Men dine 10 studiekammerater modbeviser den ikke. Jeg kender i alt omkring ti jurastuderende fra min omgangskreds, og af dem er der ingen, der stemmer til venstre for Venstre. Hermed modbevist. Helt ærligt. Og hvornår har jeg påstået, at det var dybdeborende?

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen