De seneste år har Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) været med til at uddanne fotojournalister fra lande som Iran, Egypten, Bangladesh og Kenya.

Det er sket via en ordning, der giver skolen mulighed for at uddele friplads- og stipendieordninger til særligt dygtige udenlandske studerende.

Men nu ser den mulighed ud til at forsvinde. I sit finanslovsforslag for 2018 lægger regeringen op til at fjerne ordningen for blandt andet professionshøjskoler fra 2018.

Det møder kritik fra Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX.

”Hvis det her falder fra, vil vi ende med at have en international linje, der i hovedparten handler om udveksling med Vesten. De eneste, der vil have råd til at komme, er rige overklassestuderende. Det bliver ikke talentet, der bestemmer, hvem der kommer, og det vil være så ødelæggende for det internationale studiemiljø, vi har skabt,” siger han.

Har uddannet unge i kritisk journalistik

Søren Pagter fortæller, at ordningen konkret har betydet, at DMJX har uddelt stipendier til tre-fire udenlandske fotostuderende på hvert semester. Det har typisk været til studerende fra tredjeverdenslande.

”Rent praktisk betyder det, at vi kan tage studerende fra lande, hvor de normalt ikke vil have råd til at komme og studere i Danmark,” siger han.

Og det er en vigtig pointe for ham:

”For mig er det allervigtigste, at vi på den måde har været med til at uddanne unge mennesker i kritisk journalistisk i nogle af de lande, hvor vi mener, det er rigtig vigtigt. Det er en fantastisk ordning og en meget billig måde at skabe udvikling på, at de efterfølgende tager ud og kæmper for ligeberettigelse og demokrati ved hjælp af deres journalistik,” siger Søren Pagter.

Giver udsyn og kontakter i hele verden 

Derudover lægger Søren Pagter vægt på, at ordningen også er med til at berige de danske fotostuderende.

”De får brudt nogle stereotyper, og de får viden om historier, som, de ikke vidste, foregik i andre lande. Og så får de kontakter ude omkring i verden. Der bliver spredt tråde ud i hele verden, som vi kan gøre brug af,” siger han.

Ifølge finanslovsforslaget vil friplads- og stipendieordningen for særligt dygtige udenlandske studerende ikke forsvinde helt. Den vil bare blive målrettet universiteterne og ikke professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

”Jeg synes, det er ærgerligt, at vi på den måde forskelsbehandles i forhold til andre videregående uddannelser. At professionsbachelorer åbenbart ikke anses som lige så vigtige som universitetsuddannelserne. Det vil forringe niveauet på vores uddannelse, at vi ikke har studerende fra ikke-vestlige lande,” mener Søren Pagter.

Minister: Vi prioriterer udgifterne

Journalisten har forsøgt at få et mundtligt interview med uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, om, hvorfor regeringen vil fjerne friplads- og stipendieordninger for blandt andet professionshøjskolerne. Det har ikke været muligt.

I et skriftligt svar til Journalisten skriver ministeren:

”Langt de fleste internationale studerende kommer i dag fra et EU eller EØS-land, og mange internationale studerende kommer som led i udvekslingsaftaler. Ud over udvekslingsaftalerne har vi i dag en flot ordning, hvor vi tilbyder en gratis uddannelse til studerende fra et land uden for EU/EØS, f.eks. Canada. Det er den ordning, regeringen foreslår at ændre. Regeringen prioriterer løbende udgifterne i staten, og ud fra en samlet vurdering har vi valgt at koncentrere fri- og stipendiepladser til universiteterne.”

Journalisthøjskolens udvekslingsaftaler med en række internationale universiteter fortsætter uafhængigt af udsigten til, at de måske mister muligheden for at uddele friplads- og stipendieordninger til udenlandske studerende.