search

Pinagtigt ringe dækning

EU-SVIGT. Så gik endnu en valgkamp til EU-Parlamentet. Valgdeltagelsen dalede igen og satte endnu en gang europæisk bundrekord. I takt med bundrekorderne giver politikere det samme EU-Parlament mere og mere magt.

EU-SVIGT. Så gik endnu en valgkamp til EU-Parlamentet. Valgdeltagelsen dalede igen og satte endnu en gang europæisk bundrekord. I takt med bundrekorderne giver politikere det samme EU-Parlament mere og mere magt. Pressens fokus er dog fortsat på de nationale parlamenter. Bundlinjen er, at pressen som kontrolinstans over for magthaverne reduceres tilsvarende.
Man kan ikke bebrejde vælgerne, at de ikke aner, hvad der foregår, og hvad der stemmes om. Dækningen af EU-Parlamentet er pinagtigt ringe. Politikerne måtte finde sig i interviews, hvor den interviewende tilsyneladende var helt blank på, hvad der egentlig er foregået i EU-Parlamentet i forløbne valgperiode. Symptomatisk var valgaftenens afsluttende partilederdebat, hvor man fuldstændig undlod at diskutere politikken i EU-Parlamentet i kommende periode. Ikke et eneste spørgsmål om det parlament, vælgerne stemte til. Man skulle tro, at der havde været folketingsvalg.
Forestil jer en valgkamp til Folketinget, hvor ingen af de interviewende ved noget om forgangne valgperiode. De opstillende politikere har god viden, men til hvad nytte? De bliver alligevel spurgt om dette.
Et sådant misforhold mellem faktisk indhold og hvad man diskuterer, giver de opstillende helt frit spil til at påstå og foreslå hvad som helst. Et grelt eksempel var, hvorvidt regeringen i Danmark skal have en Europaminister – et spørgsmål, som jo ingen som helst forbindelse har til EU-Parlamentsvalget.
Tænk, hvis bare en brøkdel af de ressourcer, der anvendes på amerikanske valg, i stedet blev anvendt på at dække magthavernes ageren i EU. Man kan da glæde sig over DR's indsats med blandt andet en serie programmer med de enkelte kandidater. TV 2 derimod svigtede som sædvanligt næsten fuldt ud. EU-Parlamentet interesserer ikke TV 2. I en stille stund kan man filosofere over, hvor meget magt der egentlig skal flyttes fra Folketinget, før fokus flyttes en anelse. Afhængigt af emnet kommer mellem 50 og 80 procent af lovgivningen fra EU med Parlamentet som medlovgiver på halvdelen. Skal vi mon op på 100 procent love fra EU, før magthaverne i Bruxelles og Strasbourg ikke mere får lov at hygge sig i smug? •

Erling Böttcher, redaktør, NOTAT

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen