Pilotprojekt på RUC: Studerende prøver kræfter med scenekunst

Er scenekunst og journalistik foreneligt? Det er journaliststuderende på RUC ved at undersøge i et nyt tilvalgsfag og et kommende show på Nørrebro Teater. Ifølge studerende Siri Franceschi er det udfordrende at finde balancen mellem de to genrer: ”Publikum skal jo helst kunne se det journalistiske i det”

Zetland gør det. Politiken gør det. Fyens Stiftstidende gør det. Live-journalistik vinder frem i landets mediehuse, og nu følger journalistuddannelsen på RUC trop.

Jesper Knudsen er studielektor i journalistik på RUC og manden bag det nye pilotprojekt ”Journalistik på scenen”. Et aftentilbud, hvor universitetets journaliststuderende kan prøve kræfter med at blande scenekunst og journalistik.

”De studerende bliver udfordret i, hvordan man tager et stykke journalistik, som de selvfølgelig selv laver, og giver det mere værdi ved at sætte det op på scenen,” siger Jesper Knudsen.

Undervisningen har været i gang i cirka halvanden måned, og pilotprojektet kulminerer i ”Det store journalistshow” på Nørrebro Teater den 4. juni.

En leg med grænser

En af de studerende, der skal stå på scenen, er 23-årige Siri Franceschi. 

”Det er grænseoverskridende at stille sig op på en scene foran andre mennesker og tro på, at det, man har lavet, er godt nok. Men det er også en udfordring i forhold til journalistikken,” siger hun.

Hun understreger vigtigheden i, at showet ikke må bære mere præg af skuespil end journalistik. Og hun sætter spørgsmålstegn ved, om det vil lykkes.

”Holder det overhovedet i sidste ende, og kommer folk til at forstå det, vi har lavet? Giver det en følelse af, at man ser nyheder, eller ser man et show? Publikum skal jo helst kunne se det journalistiske i det,” siger hun.

Pædagogiske fordele

Ifølge Jesper Knudsen er et af live-journalistikkens vigtigste redskaber, at publikum kan inddrages.

”Scenerummet giver nogle pædagogiske fordele. Man kan rent faktisk illustrere og demonstrere det, man snakker om, så det ikke bare bliver ord og tekst. Og publikum kan få lov til at erfare eller sanse vigtige elementer i en historie,” siger han.

Et eksempel kunne være en historie, hvor temaet er kontanthjælp:

”Så kunne vi jo lægge et budget sammen med publikum. Hvad har folk råd til, når de er på kontanthjælp? Hvordan skal de her penge bruges den næste måned, og hvad er det, de skal undvære?” siger Jesper Knudsen.

Et forspring til de studerende

Faget ”Journalistik på scenen” er endnu blot en tilvalgsmulighed mandag aften, men ifølge Jesper Knudsen er det vigtigt at give de studerende muligheden for at lære at mestre live-journalistikken.

”De seneste år har der været et træk inden for journalistikken mod mere performance og mere sceneoptræden. Derfor er det jo oplagt at uddanne vores nye journalister i den retning i stedet for at komme haltende bagefter,” siger han og tilføjer:

”Så kan det jo være, at vores journaliststuderende vil være et par skridt foran mediehusene, når de kommer ud fra universitetet.”

Ifølge studielektoren er live-journalistikken en genre, som ”kører derudad”. Også selv om det både er dyrere at producere og dyrere at opleve.

”Det er jo lidt et luksusprodukt, og folk betaler flere penge for at se det end for at læse avisen. Men det giver en anden oplevelse, end hvis man bare læser en masse nyheder. Jeg ser det kun som en voksende tendens,” siger han.

En del af pensum?

Jesper Knudsen, hvis journalistik på scenen er så vigtig for fremtidens journalister, hvor skal der så nedprioriteres på uddannelsen?

”Det er det, der er udfordringen, og det er også derfor, vi lægger det om aftenen. Vi kan ikke lade være med at lære de studerende at skrive nyheder eller lave undersøgende journalistik. Vi kan heller ikke rigtig gøre det på bekostning af hele det teoretiske ben,” siger han.

Studielektoren håber derfor, at pilotprojektet kan fortsætte, som det gør nu.

”Som det ser ud nu, er det jo et tilvalg, som de studerende selv kan vurdere, om de kan overskue. Og det fungerer sådan set meget godt,” siger han.

Studerende Siri Franceschi kan dog godt se, at man kan skrue ned for nogle af de nuværende fag for at gøre plads til journalistisk scenekunst i pensum.

”Jeg synes ikke, det er super vigtigt at lære at skarpvinkle. Jeg kan godt se, det er en god ting, når man skal have et hurtigt nyhedsoverblik. Men jeg håber, at journalistikken i fremtiden vil give sig bedre tid til at formidle historier på en mere dybdegående måde,” siger hun.

Siri Franceschi mener, at journalistikken på scenen adskiller sig fra dag til dag-journalistik, som ofte er ”for skarpt vinklet”.

”Med denne her genre fokuserer vi meget på en historie og folder den ud frem for at skulle nå at prioritere fem forskellige historier på en dag,” siger hun.

 

2 Kommentarer

Mathias Svane Kraft
23. MAJ 2018
Uden tvivl et spændende
Uden tvivl et spændende projekt. Der er brug for journalister, der tør og kan gå nye veje. Men jeg tillader mig sgu at være lidt skeptisk over for, at den studerende opstiller det at skarpvinkle og at være dybdegående som modsætninger. Det ene er tværtimod forudsætningen for det andet.

At skarpvinkle handler ikke om at oversimplificere, men om at kunne identificere, hvad der er kernen i en given historie og skære alt andet fra. Du har også brug for at kunne skarpvinkle, når du vil dokumentere Danske Banks beskidte forretninger i Estland, når du vil lave en banebrydende podcast eller et nytænkende scenejournalistisk show.
Cathrine Gyldensted
23. MAJ 2018
I Finland vandt et hold
I Finland vandt et hold journalister og skuespillere den nationale pris for bedste undersoegende journalistik - som følge af deres teaterfremsætning som dækkede byrådsmøder og national politik. Ikke fiktion - kun fakta. Billetterne blev revet væk. Så, jeg kan kun heppe på ovenstående journalistiske eksperimentering. Vi har brug for nye formater + som samtidig er kvalitetsjournalistik blot fremstillet på nye måder. Bravo.