Det skal være slut med udmeldinger som ovenstående på Nyhedsavisens blogs. Avisen tror ikke længere på det totalt frie blog-univers og vil nu slette indlæg, der går over stregen.
»Det er især personangreb, vi går efter at rydde ud i. Vi har haft mange bloggere fra den yderste højre- og venstrefløj, som ikke har kunnet holde kammertonen. Det skal være slut,« sige onlinechef Ole Weise Svarrer.
Nyhesavisen har ellers gjort meget ud af at profiliere avisen.dk som et uredigeret fristed for bloggere. På avisen.dk står der da også stadig, at Nyhedsavisen er læsernes avis.
Men i fremtiden vil bloggere altså få en advarsel, hvis de ikke kan udtrykke sig ordentligt. Og hvis de bliver ved, får de 14 dages karantæne. Et andet tiltag, som Nyhedsavisen overvejer, er, at folk skal blogge under fuldt navn. Blogindlæg vil dog stadig gå uredigerede på nettet, men der vil altså blive holdt nøje øje med indholdet.
Herudover arbejder Nyhedsavisen med idéen om at skabe VIP-bloggere – personer, der vil få en særlig status på hjemmesiden.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.