Pia Færing: »Møgbalance i praktikansøgningerne«

Sidste år kaldte DMJX's praktikvejleder, Pia Færing, panikdagen for den værste hun havde oplevet i sin karriere. Selvom der manglede 50 praktikpladser denne gang, kunne Pia Færing berette om »en langt mere rolig dag.« (opdateret 14:09)

Til denne omgang af Store Match Dag var de studerende henvist til kantinen, når de havde fået en plads, så gangarealet ikke blev en forhindringsbane. En for opslagstavle, som før havde til hensigt at skabe overblik, men mest skabte ophidselse, var byttet ud med web. Og der var oprettet et "matchpoint-lokale" , hvor søgende studerende og praktiksteder kunne finde hinanden i stedet for at fare forvildet rundt på gangene.

På trods af manglen på 50 praktikpladser, var der stadig praktiksteder, som måtte gå tomhændet hjem. Det gælder fx Dagbladet Holstebro-Struer og Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Nogle studerende vil hellere holde orlov end at være i praktik de steder.

»Det er en rigtig møgbalance. Jeg er bestemt ikke tilfreds med de studerendes villighed. Ikke engang Vejle Amts Folkeblad havde fået en ansøgning. De studerende opfatter jo nærmest alt andet end København og Århus som udkantsdanmark. Jeg er nervøs for, at vi ender med at miste de praktiksteder, fordi de ikke får ansøgninger. Og det har vi ikke råd til indholdsmæssigt, for det er rigtig gode steder.«

Ifølge Pia Færing talte repræsentanten fra Dagbladet Holstebro-Struer i dag om at atter at indføre mesterlæren. ATP og Vestas har tidligere meldt sig på banen som praktiksteder, men fik ikke ansøgninger og har nu fundet andre muligheder.

Pia Færing vil ikke sætte alle sejl til for at godkende nye praktikpladser, når man har nogle kvalificerede, som ikke bliver besat. Det bringer skuffelse hos nogen:

»Det er især 12-talspigerne, der er gået gennem gymnasiet med topkarakterer, som er helt lammede og følelsesmæssigt chokerede, når de ikke får den plads, de ønsker. De er slet ikke vant til at handle på modstand og skuffelse. Jeg har tilmed oplevet at blive ringet op af forældre, som gerne ville rede trådene ud for deres børn,« siger Pia Færing.

Kommentarer

Martin LeBlanc

03.11.10 17:51

Re: Pia Færing: »Møgbalance i praktikansøgningerne«

"Jeg har tilmed oplevet at blive ringet op af forældre, som gerne ville rede trådene ud for deres børn"

Det er vist indbegrebet af curling-børn. LOL

Fremhævet af Journalisten

Karen Løth Sass

03.11.10 18:33

Hurra for matchpoint-lokalet. Det gav ro og overblik, når de studerende opsøgte steder, de ikke havde søgt i første omgang. Og ja, man undres når mange af de store regional-aviser ikke bliver søgt. Følgende replikskifte mellem to ex-provinspraktikanter illustrerer nok meget godt paradokset : "Vi græd, da vi fik pladsen. Og vi græd, da vi skulle tilbage på studiet".

Kim Elmose

04.11.10 08:48

Jeg er helt enig med Pia Færing. Det er en sørgelig misforståelse af, hvad praktiktiden kan bruges til og hvad provinsaviserne kan bruges til .

Jeg selv var i praktik på Horsens Folkeblad ( '93 - 95 ) og havde vældig nytte af det, fordi jeg fik lov til at tage ansvar for alle artikel-generer og planlægge dækningen af en mindre kommune - med alt fra kommunalbestyrelsesstof til kultur, politi og features. Jeg fik prøvede både at være på udlandsrejse og stå med panikken, når 2 sider skal fyldes midt i sommerferien.

Alsidighed, planlægning og prioritering var de tre ting, som jeg lærte der - og det er det samme, som jeg har hørt fra andre studerende.

Det var også godt at prøve at være tæt på kilderne - på godt og ondt - fordi du dels lærer at håndtere kritik fra kilderne og dels oplever, hvordan ens skriverier som journalist opleves af interviewpersonerne i et lokalsamfund. Nyttig viden og erfaring.

Jeg arbejder ikke længere med lokaljournalistik ( er pt webredaktør i Ingeniørforeningen ), men Horsens Folkeblad var en utrolig nytte lære- og legeplads for mig i min færd videre frem.

Kim, der efter endt eksamen i '96 har arbejdet på: DR Regionalen, DR København, Dagbladet Roskilde Tidende, Computerworld, Ingeniøren, Politiken.dk og nu Ingeniørforeningen.

Henning Mikkelsen

04.11.10 11:15

Pia Færing konstaterer, at man kan fodre svin med praktikanter fra Politiken. Det kan man sandelig også med praktikanter fra diverse regionalaviser. Og mange af dem vil formentlig få endnu vanskeligere ved at etablere sig på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, fordi de ikke kan referere til produktion på et medie omgærdet af den samme faglige respekt som eksempelvis et landsdækkende dagblad (berettiget eller ej). Det klassiske erhvervsliv med alle deres nye stillinger, som er dem, jeg formoder Pia Færing primært refererer til, er da om noget CV-kræsent.

Journalisthøjskolen er i øvrigt - så vidt jeg ved - baseret på tanken om praksisfællesskaber som den dominerende pædagogik. Læringen i sådanne praksisfællesskaber bliver alt andet lige større, desto mere kompente fællesskabets deltagere er. Så jeg forstår udmærket, at de unge søger derhen, hvor det journalistiske niveau - generelt - er højest. Hvad der derimod kan undre een er, at de tre uddannelser fortsat spytter nyuddannede ud i en lind strøm. At de udelukkende spekulerer i at maksimere deres egen kapacitet mest muligt - uden hensyn til efterspørgslen.

Foregik denne praksis i det private erhvervsliv ville de ansvarlige straks modtage en reprimande. Det er som regel overordentligt kostbart at have varer, der ikke kan afsættes, liggende på lager. Det er derfor, at produktions- og lagerstyringsprincipper som chase production og just in time er blevet så populære. I dette tilfælde rammer uddannelsernes kapacitetsmaksimering samfundsøkonomien generelt og den i DJs A-kasse, DJs forhandlingsmagt på lønområdet og i forbindelse med afskedigelser samt arbejdsmiljøet i mediebranchen (malkningen af A-kasserne gennem vikariater). Og så selvfølgelig alle de unge mennesker med bristede ambitioner, der har taget en dyr uddannelse til ingen verdens nytte. Det ville klæde "produktionssystemet" med lidt mere socialt ansvar.

I stedet for at tampe på dets kunder - de unge...

Kathrine Andersen

11.11.10 11:01

Det er altså super ærgerligt, at der er nogle elever, der satser alle sparepengene på en "drømme"praktikplads, og hvis ikke den kommer i hus- så tager man orlov.

Al ære og respekt for, at der er enkelte, der har behov for en orlov midt i studiet, men over all - Så lyder det ovenstående bare som en flok forkælede studerende.

Jeg kan godt forstå, man har drømme og ønsker. Men hvorfor er det, at størstedelen af JH's studerende tror, at hvis man ikke kommer på Politiken, Børsen, Information, Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten, så er man fortabt.

Ja, jeg fik min drømmeplads - en plads, de færreste kunne forstå, jeg opfattede som drømmestedet.

Jeg har nu været i praktik i knap fire måneder, og indtil videre, har jeg skrevet alt fra nekrologer til forsidehistorier. - Jeg har ansvaret for min egen produktion, jeg kommer tæt på kilderne, jeg ved, at avisen er afhængig af min indsats - og sidst, men ikke mindst : Der er ALTID plads i avisen til en lille grøn praktikant. Fordi, de tror på, at man kan.

Så hvorfor, kære medstuderende.. Hvorfor er det så skræmmende at komme væk fra Århus, København eller Odense?

Jep, Ringkøbing, Skjern og Holstebro - Måske ikke de lækreste ord - og frygten om at strande på en halmballe, kan jeg godt forstå.

- Men tag ikke fejl. En praktikplads på et mindre medie, lidt væk fra de "store" drenge, betyder ikke, at du må nøjes med at skrive reportager fra halbal eller gylleudslip resten af din karriere.

Tænk jer nu om. Jeg skal ikke være frøken bedre vidende. Jeg kan blot konstatere, at der, hvor jeg pt. udfolder mig, der er der plads til mig og mine ideer. Der findes altså stadig fede og udfordrende praktikpladser, selvom du ikke kan skrive Politiken eller Jyllands-Posten på dit CV.

Blot til orientering: Jeg tror skam ikke, man får en dårlig udd./praktikperiode på de store medier. Jeg tror bare ikke, man kan tillade sig at være så "snobbet" og kræsen i en verden, hvor der i alle fag, ikke mindst vores, er stor arbejdsløshed.....

Denne artikel er lukket for kommentarer.