"Jeg har tilmed oplevet at blive ringet op af forældre, som gerne ville rede trådene ud for deres børn"

 Det er vist indbegrebet af curling-børn. LOL 

Jeg er helt enig med Pia Færing. Det er en sørgelig misforståelse af, hvad praktiktiden kan bruges til og hvad provinsaviserne kan bruges til .

Jeg selv var i praktik på Horsens Folkeblad (   '93 - 95 ) og havde vældig nytte af det, fordi jeg fik lov til at tage ansvar for alle artikel-generer og planlægge dækningen af en mindre kommune - med alt fra kommunalbestyrelsesstof til kultur, politi og features.  Jeg fik prøvede både at være på udlandsrejse og stå med panikken, når 2 sider skal fyldes midt i sommerferien.

Alsidighed, planlægning og prioritering var  de tre ting, som jeg lærte der - og det er det samme, som jeg har hørt fra andre studerende.

Det var også godt at prøve at være tæt på kilderne - på godt og ondt - fordi du dels lærer at håndtere kritik fra kilderne og dels oplever, hvordan ens skriverier som journalist opleves af interviewpersonerne i et lokalsamfund. Nyttig viden og erfaring.

Jeg arbejder ikke længere med lokaljournalistik ( er pt webredaktør i Ingeniørforeningen ), men Horsens Folkeblad var en utrolig nytte lære- og legeplads for mig i min færd videre frem.

vh

 Kim, der efter endt eksamen i '96 har arbejdet på: DR Regionalen, DR København, Dagbladet Roskilde Tidende, Computerworld, Ingeniøren, Politiken.dk og nu Ingeniørforeningen.

Det er altså super ærgerligt, at der er nogle elever, der satser alle sparepengene på en "drømme"praktikplads, og hvis ikke den kommer i hus- så tager man orlov.

Al ære og respekt for, at der er enkelte, der har behov for en orlov midt i studiet, men over all - Så lyder det ovenstående bare som en flok forkælede studerende.

Jeg kan godt forstå, man har drømme og ønsker. Men hvorfor er det, at størstedelen af JH's studerende tror, at hvis man ikke kommer på Politiken, Børsen, Information, Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten, så er man fortabt.

Ja, jeg fik min drømmeplads - en plads, de færreste kunne forstå, jeg opfattede som drømmestedet.

Jeg har nu været i praktik i knap fire måneder, og indtil videre, har jeg skrevet alt fra nekrologer til forsidehistorier.  - Jeg har ansvaret for min egen produktion, jeg kommer tæt på kilderne, jeg ved, at avisen er afhængig af min indsats - og sidst, men ikke mindst : Der er ALTID plads i avisen til en lille grøn praktikant. Fordi, de tror på, at man kan.

Så hvorfor, kære medstuderende.. Hvorfor er det så skræmmende at komme væk fra Århus, København eller Odense?

Jep, Ringkøbing, Skjern og Holstebro - Måske ikke de lækreste ord - og frygten om at strande på en halmballe, kan jeg godt forstå.

- Men tag ikke fejl. En praktikplads på et mindre medie, lidt væk fra de "store" drenge, betyder ikke, at du må nøjes med at skrive reportager fra halbal eller gylleudslip resten af din karriere.

Tænk jer nu om. Jeg skal ikke være frøken bedre vidende. Jeg kan blot konstatere, at der, hvor jeg pt. udfolder mig, der er der plads til mig og mine ideer. Der findes altså stadig fede og udfordrende praktikpladser, selvom du ikke kan skrive Politiken eller Jyllands-Posten på dit CV.

Blot til orientering: Jeg tror skam ikke, man får en dårlig udd./praktikperiode på de store medier. Jeg tror bare ikke, man kan tillade sig at være så "snobbet" og kræsen i en verden, hvor der i alle fag, ikke mindst vores, er stor arbejdsløshed.....