Kaosset var større end normalt på Panikdagen, siger praktikvejleder fra Journalisthøjskolen Pia Færing. Værst endte dagen for tv- og medietilrettelæggerne fra Mediehøjskolen, hvor kun knap halvdelen fik en praktikplads. (Opdateret 16.45)
Panikdagen levede op til sit navn, da 300 studerende kæmpede om 265 praktikpladser i onsdags. Det store underskud af pladser skabte et historisk stort kaos, fortæller praktik- og karrierevejleder fra Journalisthøjskolen, Pia Færing.
»Det var den værste panikdag i min karriere. Der var et støjniveau på plus 50 procent, og folk stormede rundt på gangene med hovedet under armen. Der var en uheldig opførsel fra flere studerende, der var fulde og festede i stedet for at hjælpe deres medstuderende,« siger hun til Journalisten.dk.
Den foreløbige status efter første søgerunde er, at 26 studerende mangler en plads, mens der stadig er ni ledige pladser. Dog med det forbehold at nogle pladser kan være besat, uden uddannelserne har fået besked, siger Pia Færing.
Panikdagens store taber er tv-medietilrettelæggeruddannelsen, der for første gang havde studerende med på Panikdagen. Kun otte ud af 17 studerende fik en plads. Ifølge Pia Færing skyldes det, at de studerende ikke var ordentlig forberedt på, hvordan Panikdagen fungerer.
»De sad pænt og ventede, men sådan fungerer den dag bare ikke. Og slet ikke i onsdags,« siger hun.
Den tilbageholdende stil gjorde, at tv-medietilrettelæggerne simpelthen mistede pladser til de almindelige journaliststuderende.
»Vi skal have lært dem at være lidt mere fremme i skoene. Og så skal vi have lært dem at skrive bedre ansøgningerne,« siger Pia Færing om tv-medietilrettelæggernes fremtid på Panikdagen.
Blandt de medier, der stadig har ledige pladser, er ATP, Dansk Byggeri, Vestas, Komputer for alle, DGI og Sjællandske Medier.
»Det er gode, ordentlige praktikpladser, som skal besættes, før jeg vil gå ud at presse markedet til at åbne flere pladser,« siger Pia Færing.
De studerende, der har været uheldige og stadig mangler en praktikplads, har et nogenlunde ens søgemønster, fortæller Pia Færing. Det er primært studerende, der har søgt tv-stillinger eller de store dagblade.
»Der er bare ikke så mange tv-stillinger, så hvis man smider alle sine lodder i dén retning, så er man bare mere sårbar,« siger hun.
Lederen for tv- og medietilrettelæggeruddannelsen Nikolaj Christensen synes ikke, Panikdagen var entydigt negativ for hans studerende.
»Vi fik mobiliseret en del pladser inden Panikdagen, så den del er gået godt, men flere af de studerende synes, det var en hård tørn på Panikdagen, og der skal vi have bedre, fælles forberedelse inden næste gang,« siger han til Journalisten.dk
De tv- og medietilrettelæggerstuderende, der søgte praktik på Panikdagen, er allerede i praktikstillinger nu. Derfor kom de ikke samlet fra et skoleforløb, og uddannelsen havde derfor sværere ved at forberede dem samlet.
»Vi kendte alle de skrevne regler, men der var nogle ting, vores studerende ikke var klar over. For eksempel var der nogle, der var for længe om at slå til,« siger Nikolaj Christensen.
De studerende, der stadig mangler en praktikplads, skal nu til at sende uopfordrede ansøgninger, men Nikolaj Christensen ser fortrøstningsfuldt på det.
»Der er mange steder, der har en praktikant nu, som ikke var med på Panikdagen. Det er meget muligt, at de gerne vil have en praktikant igen,« siger han.
24 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@ Lise,
Nok er jeg ikke Troels, men jeg blev også en anelse fortørnet, da jeg tilfældigvis så Lixens dækning af panikdagen. Grunden burde være soleklar for en chefredaktør: Samspillet mellem rubrik 'SDU sejrede' og underrubrikken, der sammenligner SDU med DJH (uden at samle DJH-tallet op i brødteksten) tegner da helt klart en rivalisering op. En rivalisering, som - når det gælder panikdagen -virker ret klodset og upassende, når nu det er et fælles problem for journalistuddannelserne, at der er alvorlig mangel på praktikpladser.
At næste opslag proklamerer, at Lixen 'twittede om kap' med DJHs panikavis anser jeg dog bare som et dårligt forsøg på at være morsom.
Kære Troels
Som forfatter til den omtalte artikel i Lixen kan jeg ikke lade være med at yde et bridrag til debatten. Jeg forstår ikke helt din fortørnelse. Der er én faktuel fejl i artiklen. Da den blev skrevet havde 67 ud af 68 SDU'ere fået en praktikplads. Nu har alle. Det må betegnes som en succes for uddannelsen. Lixen skriver selvfølgelig, når det går godt, ligesom vi ville skrive, hvis det var gået knapt så godt.
Venlig hilsen
Lise Ipsen, chefredaktør Lixen
@ Sophie
Nu bliver jeg sikkert perfid - men der må da være et eller andet, du er utilfreds med? Hvis det bare er manglen på en 100% præciseret titel på Pia Færing, vil jeg mene, at det er dig selv, der skaber en unødvendig debat.
@ Frølich
Jeg har først set Lixens dækning i dag, og jeg er helt enig i, at den skærer i øjnene. Jeg overvejede at kalde den usmagelig, men jeg vælger at nøjes med at bruge ordet 'barnlig'.
Et par tanker fra en TVM'er (beklager at det bliver lidt langt :)
Jeg kender en del journalister og journaliststuderende - bl.a. fra Vallekilde hvor jeg gik på hold med flere af dem. Siden er det hold blevet fordelt på alle fire uddannelser. Og jeg kan sige, at vi alle er meget ens. Vi er sådan ca. lige dygtige, lige rare og lige fremme i skoene. Og jeg tror, at det er repræsentativt for de fleste studerende på vores fire uddannelser.
Jeg udtaler mig i det følgende (og ovenstående naturligvis også) på egne vegne. Mit indtryk er dog, at en del af mine medstuderende er enige. Desuden er det mest bare fakta.
Vi er 38 i vores klasse, hvoraf kun 17 var med til panikdagen. Fordi alle de andre allerede havde en praktikplads - en håndfuld havde fra starten lange kontrakter, men langt de fleste har forlænget deres stilling. Syv af de 17 har været i praktik i udlandet (jeg selv inklusiv) og har derfor ikke forlænget. Vi kan altså godt skrive ansøgninger, gå til samtaler og (for)blive ansat. Alle, der har ønsket det, har fået forlængelse.
Det, en del af os har været utrygge ved, er, at vi ikke føler, at vi blev ordentlig forberedt. Selv for de journaliststuderende, som var med til panikdagen for første gang, har panikdagen altid været en realitet og noget man både mentalt og praktisk bliver lidt forberedt på af skolen og de ældre studerende. Vi fik derimod først at vide pr. mail den 10. marts, at vi skulle være med - ingen særlig kritik af det, jeg siger blot, at det var meget nyt. Mange vidste slet ikke, hvad det var. Jeg er overbevist om, at det næste hold TVMere vil være langt bedre forberedt på, hvad panikdagen er for en størrelse - for nu er det også en del af TVM-uddannelsen.
Selvom de stillinger, vi kunne søge, alle var fantastiske, så havde vi ikke mange opslag at vælge imellem og kæmpe for. Kun et par stillinger var rettet til os alene, og de resterende var stillinger, der var svære at få både for journalister og TVMere. Og så skal man huske, at det er svært at være en ny uddannelse - ingen TVMere er færdiguddannede endnu.
Nogle af disse kendsgerninger og fakta kunne være kommet bedre til udtryk i artiklen, derfor føler flere sig lidt ramt. Jeg fik selv en plads, som jeg er meget glad for, så dette er bestemt ikke udtryk for personlig bitterhed. Forøvrigt opfattede jeg (som de fleste andre) slet ikke, at folk drak sig fulde.
Jeg håber meget, at dette indlæg vil blive opfattet positivt af alle parter - intet andet har været min intention. Helst holdt jeg mig uden for, men det har været lidt hård læsning, så jeg føler, at en uddybning var nødvendig. Det var alt :)
Med venlig hilsen
Eva
@ Kristian
Det skriver jeg ikke. Pia Færing har to roller - en overordnet og en for DJH - og det kritiserer jeg på ingen måde. Jeg føler mig bestemt ikke underprioriteret. Ønsket er blot, at man gør det klart, så der ikke skal være unødvendig debat.
.
Flere