search

Peter Øvig skriver bog om sine kampe med kilderne

Peter Øvig Knudsen opsøger i en ny bog sine største kampe med kilder gennem tiden. Set i bakspejlet har han ofte større forståelse for kilderne, end han oprindeligt havde: »Når der er gået nogle år, kan jeg bedre forstå, hvorfor nogle af de her mennesker for eksempel har lagt sag an«

”Til sidst sad jeg tilbage med følelsen af at være en nyttig idiot, der bare skulle forstærke en allerede indtagen præmis for bøgerne.”

Sådan afslutter en af hovedkilderne i Peter Øvrig Knudsen seneste bog ’Hippie 2’ et vredt læserbrev i Politiken. I læserbrevet, som blev bragt få dage inden udgivelsen af bogen i 2012, anklager kilden forfatteren for at bruge ufine metoder. Og den sved, fortæller Peter Øvig Knudsen:

»Hun skrev, at hun følte sig misbrugt og manipuleret med. Og det er jo stort set det værste, man som dokumentarisk forfatter kan få at vide,« fortæller han.

Det er sket hver gang

Kritikken fra kilderne i kølvandet på udgivelsen af ’Hippie 2’ udløste en krise for Peter Øvrig Knudsen. Forfatteren, der blandt andet har skrevet dokumentariske bøger om frihedskæmpere og Blekingegadebanden, opdagede nemlig, at det langtfra var første gang, hans kilder havde gjort oprør.

»Da jeg begyndte at tænke over det, opdagede jeg, at det ikke var et nyt problem for mig. Det er stort set sket hver gang, jeg har udgivet en dokumentarisk bog. I nogle tilfælde har det ført til retssager, pressenævnsklager og nogle gange også politianmeldelser mod mig,« fortæller Peter Øvig Knudsen.

Oplevelsen blev startskuddet til et arbejde med at gå tilbage i tiden og genopdage de største kampe og konflikter, han har haft med kilder i arbejdet med sine bøger. Og det er der nu kommet en ny bog ud af.

»Jeg er gået tilbage og har taget fat de steder, hvor der virkelig har været ballade. Fordi jeg gerne ville forstå, hvad det egentlig handler om, når mine kilder føler sig så uretfærdigt behandlet. På den måde kan man sige, at det egentlig var ud af en krise, at jeg begyndte at skrive den her bog,« siger han.

Journalist-helt mod sandhedsundertrykker

I bogen med titlen ’Nakkeskuddet – og andre historier om at beskrive virkeligheden’, der udkommer 8. maj, beskriver Peter Øvig Knudsen blandt andet en konflikt med en kvinde, han opsøgte i forbindelse med sine bøger om Blekingegadebanden.

Kvinden havde ikke fortalt sin familie om, hvad hun havde været involveret i dengang, og hun ville derfor ikke have hele historien frem. En situation, Peter Øvig Knudsen dengang ikke havde megen forståelse for:

»Historien, jeg dengang havde lavet for mig selv, var, at hun ville skjule sandheden. Og at jeg på den anden side kæmpede for sandheden, ytringsfriheden osv. Men da jeg nu gik tilbage og læste hendes mails og vores korrespondancer, kunne jeg bedre se, hvor desperat bange hun var for, at det her ville ødelægge hendes liv. Men min erindring havde gjort mig til journalist-helten og hende til den, der ville undertrykke sandheden,« fortæller han.

Journalistik på kviksand

Og det er netop den forskel i måden at se den samme sag – hos kilderne og journalisten – der ofte er kimen til konflikter i arbejdet med dokumentarisme om fortiden, mener Peter Øvig Knudsen.

»Problemet er, at vi hver især har vores egen version af virkeligheden. Når man laver journalistik, bevæger man sig derfor hele tiden lidt på kviksand. Fordi man er så afhængig af, hvad folk kan huske. Men vores erindring er en meget interessant størrelse,« siger han og tilføjer:

»Vi kan glemme de mest utrolige ting – og når jeg så kommer og fortæller folk om de ting, de havde glemt, kan der opstå meget følelsesladede konflikter.«

Vores selvopfattelse står i vejen

Eksemplet med kilden fra Blekingegadebande-bøgerne er ikke det eneste, hvor Peter Øvig Knudsen set i bakspejlet har fået større forståelse for kilderne.

»I alle tilfældene i bogen har jeg følt, at jeg har været i sandhedens tjeneste og gjort det retfærdige og det rigtige. Men når der er gået nogle år, kan jeg meget bedre forstå, hvorfor nogle af de her mennesker for eksempel har lagt sag an,« siger han.

Vil det sige, at der er ting, du har fortrudt, at du har valgt at skrive?

»Når jeg skriver mine bøger, træffer jeg 500 etiske valg. Der foregår hele tiden forhandlinger – både med kilderne og med ens egen etik og samvittighed. Jeg synes altid, jeg har været meget grundig i de overvejelser, men jeg HAR jo skrevet ting, der har skadet andre mennesker. Så selvfølgelig har jeg også været nede og overveje nogle steder, om jeg burde have ladet være. Men det giver ikke meget mening at fortryde det,« siger Peter Øvig Knudsen.

Kan man som journalist gøre noget for at undgå de her konflikter med kilder?

»Problemet er, at man skal på ret lang afstand af konflikten, før man kan bedømme den sobert og få forståelse for den anden part. Så desværre er det nok et problem, der ligger indbygget i vores fag. Vi har rollen som dem, der skal lægge sandheden på bordet – men vores opfattelse af os selv som ytringsfrihedens korsriddere gør, at vi nogle gange kan have svært ved at se sagen fra kildernes udgangspunkt,« mener Peter Øvig Knudsen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen