Hvilken kasket har de populære politiske kommentatorer egentlig på? Peter Mogensen fra Politiken mener godt, at han kan levere neutrale analyser og samtidig spille guitar for foreningen Kirkeasyl.
Hvad sker der med objektiviteten, når man spiller støttekoncert for afviste irakiske asylansøgere og samtidig optræder som neutral politisk kommentator på Politiken?
Ifølge politisk kommentator på Politiken og TV 2 NEWS, Peter Mogensen, var det i orden, at han støttede Kirkeasyl ved en koncert på Rådhuspladsen i efteråret. Det var nemlig ikke kommentatoren Peter Mogensen, der stillede op og spillede guitar, men redaktionschef Peter Mogensen fra Politikens ledelse.
»Personligt er jeg fuldstændig overbevist om, at når jeg står med guitaren, 'out of context', så kan læserne godt se det. Og jeg sagde det også: Jeg skal hilse fra Tøger Seidenfaden. Her var vi ovre i lederafdelingen,« siger Peter Mogensen, der i rollen som politisk kommentator ønsker at være tilstræbt neutral.
Se webindslaget fra tv-optagelserne af Mogensen og Kristiansen.
Læs Journalisten i praktik som politisk kommentator hos Peter Mogensen.
2