Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right

Peter Graulund taber sag til Viaplay

Tidligere fodboldspiller og kommentator Peter Graulund får ingen erstatning fra Viaplay i en sag om uberettiget fyring. Det har Østre Landsret i dag afgjort, efter at sagen var til forhandling 31. oktober.

Det skriver Ekstra Bladet.

I 2020 fyrede Viaplay Peter Graulund som fodboldekspert hos TV3, efter at det kom frem, at han havde siddet ved forhandlingsbordet til en kontraktunderskrivelse for Marcus Hannesbo i Aab. Ifølge Viaplay var agentarbejde uforeneligt med at være ansat hos Viaplay.

Efterfølgende lagde Peter Graulund sag an mod Viaplay og krævede erstatning for det, han mente var en uberettiget fyring.

Peter Graulund havde krævet ni måneders honorar, svarende til 814.000 kroner plus renter, som kompensation. Ifølge Ekstra Bladet havde Viaplay tilbudt Graulund 250.000 kroner i kompensation for at lukke sagen, men Graulund afviste dette og førte sagen videre til domstolene.

I stedet skal han betale omkostninger i Landsretten. Udgifter, der kan løbe op i mere end en halv million kroner.

SENESTE NYT

Flere nyheder