Faget er gået i stå. Branchen og uddannelserne må stå sammen om at udvikle sig. Det mener lederen af journalistuddannelserne på Syddansk Universitet.
Peter Bro, leder af journalistuddannelserne på Syddansk Universitet, sluttede i Politiken i sidste uge op om DR's nyhedschef, Ulrik Haagerups, kritik af, at dansk journalistik om politik er for procesorienteret og interesserer sig for lidt for substansen.

Journalisten.dk har talt med Peter Bro, leder af journalistuddannelserne på Syddansk Universitet, for at få uddybet kritikken og samtidig høre, hvad universitetet selv gør for at proces-vaccinere de studerende:

»Jeg syntes generelt set, at vi her i landet har været for ringe til at udvikle os selv redaktionelt,« siger Peter Bro.

»Om ikke andet kan man i hvert fald se, at der er nogle medieforbrugere, der har det med at finde nye steder at finde informationer. Alene det, at de sociale medier kan vinde så meget frem på bekostning af de traditionelle, ser jeg som et tegn på, at vi alle sammen, men selvfølgelig også landets medieledere, ikke har været strategisk og taktisk tænkende nok til at udvikle vores fag, så det holder sig relevant for resten af verden.«

Han forklarer, at Henrik Cavling og andre danske koryfæer har været langt mere eventyrlystne, end pressen er i dag:

»Det er, som om at vi på nogle planer er blevet lidt mere konservative og stivnet lidt mere i forhold til, hvordan man kan udvikle vores fag. Det er lidt paradoksalt, men det er ikke desto mindre det indtryk, man får, når man sidder og læser aviser systematisk op gennem de enkelte årtier og århundreder.«

SDU søger inspiration fra udlandet

Hvad gør I selv?
»Vi prøver selv at tage den medicin, som jeg efterspørger, ved at eksperimentere med nye måder at lave journalistik på,« siger Peter Bro.

»Vi har lige startet et nyt fag op, som vi kalder J-labs. Faget er konstrueret ved, at de studerende den første måned har konkret undervisning i nye tendenser i ind- og udland, og i de resterende fire-fem måneder arbejder de så selv med projekter, hvor de hver især eller i grupper prøver nye værktøjer, virkemidler og metoder af.«

Uddannelserne kan i dog ikke løfte opgaven alene, mener han:

»Vi kan gøre en mængde ting på journalistuddannelserne, men man skal selvfølgelig også have nogle mediearbejdspladser, som er vågne og opmærksomme på, at tingene kan gøres på en anden måde.«

Han understreger, at der trods udbredt vanetænkning også er positive eksempler fra redaktionerne:

»For eksempel eksperimenterer Mandag Morgen med at finde nogle bredere samfundsmæssige løsninger, hvor de som medie går ind og bliver problemløsere og prøver at tage et ansvar. De bliver altså en form for interesseorganisation på vegne af samfundet, ved selv at samle eksperter eller borgergrupper sammen. Et andet eksempel kan være DR, hvor man kigger på de mest spændende og innovative ideer, der er i erhvervslivet, og de prøver så at finde ud af, hvad dna'et er på den gode ide for at blive klogere på, hvad Danmark skal leve af fremadrettet.«

Derfor handler det om at finde løsninger i fællesskab:

»Det er jo klart, at jeg kunne håbe, at journalistforbundet, der har samlet alle de her medlemmer, at de om nogen også var med til at løfte den her debat om, hvordan vi praktisk set kan løfte vores fag fremadrettet. Det ville være et oplagt sted at få løftet sagen videre.«