Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:42 29.01.2024 Sebastian Goos

PET lancerer ironisk kampagne – pudsigt valg, siger DMJX-lektor

PET lancerer ironisk kampagne – pudsigt valg, siger DMJX-lektor

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

”Undgå at blive årets medarbejder i den russiske efterretningstjeneste,” står der i en ny kampagne fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som er udarbejdet i samarbejde med danske universiteter.

”Vi håber, at vi med vores nye kampagne kan få forskerne til at stoppe op eller måske endda grine lidt,” siger Karen Lund Petersen, som er leder af Center for Innovations- og Videnssikkerhed hos PET, til Videnskab.dk om kampagnen, der bevidst gør brug af ironi til at råbe vagt i gevær om den stigende trussel fra udenlandske spioner på danske universiteter.

På DMJX kalder kommunikationslektor Dorte Schiøler kampagnens brug af ironi for pudsig:

”Det er et pudsigt valg at bruge ironi i en kampagne om et meget seriøst og alvorligt emne som en trussel om spionage (…) særligt når det i det her tilfælde kan læses, som om man udskammer forskerne for at have forsømt at tage truslen alvorligt,” siger hun til Videnskab.dk.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder