search

»Personligt er jeg ligeglad med kritikken«

Det var os mod embedsmændene, og vi kunne have stået tilbage med meget mindre. Sådan siger Kate Bluhme, DJ's medlem i den stærkt kritiserede offentlighedskommissionen. Hun får støtte af TV 2's repræsentant.

Det var os mod embedsmændene, og vi kunne have stået tilbage med meget mindre. Sådan siger Kate Bluhme, DJ's medlem i den stærkt kritiserede offentlighedskommissionen. Hun får støtte af TV 2's repræsentant.

AKTINDSIGT. Siden offentlighedskommissionen i februar kom med sin betænkning, er kritikken haglet ned over Dansk Journalistforbunds rolle i arbejdet. Flere DJ-medlemmer med den nyslåede Cavling-vinder Jesper Tynell i spidsen mener, at DJ svigter medlemmernes interesser. Det gælder især de paragraffer, der undtager en række dokumenter for aktindsigt, blandt andet hvis de skal bruges til ministerbetjening.

En af skydeskiverne for kritikken har været DJ's repræsentant i kommissionen Kate Bluhme, og hun har svært ved helt at skjule sin irritation.

»Personligt er jeg ligeglad. Men jeg synes, det er lidt pinligt, at så mange har behov for at lufte deres egen mangel på realpolitisk indsigt,« siger hun.

Lovarbejdet havde nemlig den vanskelige forudsætning, at ingen af embedsmændene i arbejdsgruppen ønskede større åbenhed, forklarer hun. Og det giver Mikkel Hertz, der sad i kommissionen som repræsentant for TV 2, hende ret i.

»For nu at være lidt grov og skære alle over en kam – embedsværket synes, indsigt er noget, fanden har skabt, det er mit indtryk,« siger Mikkel Hertz.

FAKTISK BLEV EMBEDSÆNDENES ønske om mere lukkethed allerede tilgodeset i grundlaget for kommissionsarbejdet, mener Kate Bluhme. Hun peger på et afsnit i kommissoriet, der sætter spørgsmålstegn ved, om den gamle lov "fortsat yder den fornødne beskyttelse af hensynet til den interne beslutningsproces", efter at ministerier og styrelser er begyndt at samarbejde langt mere om sagerne. Med andre ord: Der er et hul i loven, der skal lukkes.

»Jeg har arbejdet med politisk journalistik i tyve år og er vant til at læse, hvad de skriver. Og når der udtrykkeligt står, at man skal tilpasse sig nutidens ændrede forhold, så står der, at det skal indskrænkes – det står der,« pointerer hun.
I modsætning til Kate Bluhme bemærkede Mikkel Hertz ikke straks, at kommissoriet lagde op til stramninger her.
»Nej, så hurtig i pæren er jeg ikke. Men som jeg husker det, blev det sagt rimelig direkte, da vi nåede hen til den del af drøftelserne.«

Hans egen reaktion var – som den efterfølgende har været for mange journalister – stor skepsis og uvilje. Han er stadig ikke glad for paragrafferne, men han rykkede sig i forløbet.

»Jeg har haft mange kvababbelser. Men der er sket meget med de centrale myndigheders måde at arbejde på. Forberedelser af en politisk proces foregår i dag i samspil mellem alle mulige myndigheder. Og jeg kan godt se, at man kan have brug for at gøre sig overvejelser, uden det bliver tophistorie i avisen. Det tog mig nogle møder at nå frem til den erkendelse,« siger han.

Heller ikke Kate Bluhme var helt upåvirket af embedsmændenes argumenter. For eksempel kunne hun godt se, at mange kommunale sagsbehandlere kan risikere at blive udsat for chikane, hvis en sagsbehandlers navn er offentligt tilgængeligt.

»Når der udtrykkeligt står, at man skal tilpasse sig nutidens ændrede forhold, så står der, at det skal indskrænkes« - Kate Bluhme. Foto: Les Kaner. Foto: Lasse Højsgaard
»Når der udtrykkeligt står, at man skal tilpasse sig nutidens ændrede forhold, så står der, at det skal indskrænkes« – Kate Bluhme. Foto: Les Kaner


KATE BLUHME BLEV UDPEGET
af DJ's hovedbestyrelse på baggrund af hendes erfaringer fra to lovkommissioner og otte år som formand for forbundets medieudvalg. I alt bestod kommissionen af 22 personer, der groft sagt var fordelt med ti strammere, ni slappere og tre neutrale jurister.

Mikkel Hertz og Kate Bluhme etablerede sig hurtigt i en '9-mandsgruppe' med de øvrige fortalere for større indsigt, og her planlagde man slagets gang før hvert kommissionsmøde.

»Man kunne umiddelbart ikke vide, hvor juristerne ville placere sig, og vi prøvede, om vi kunne gøre fælles sag med dem på nogle områder. Vi fik professor Steen Rønsholdt [fra Københavns Universitet, red.] over til os omkring aktindsigt i dokument-udveksling mellem regeringen og folketingsmedlemmer. Vi prøvede også om vi kunne få kommissionens formand Hans Gammeltoft-Hansen til at undlade at tage stilling på nogle punkter, men det lykkedes ikke,« fortæller Kate Bluhme.

For 9-mandsgruppen blev strategien for paragrafferne om ministerbetjening at skyde så mange huller i lukketheden som muligt. Det var især Oluf Jørgensen, der stod for den del.

For Mikkel Hertz var arbejdet opslidende.
»Processen var frustrerende. Man kan sidde på fire møder og diskutere en lille detalje, der fremstår rimelig uvedkommende. For journalister er det en temmelig uvant måde, at arbejde på,« siger han.
49 møder blev det til. For hvert af dem holdt 9-mandsgruppen et formøde, og dertil kom møder for de særlige arbejdsgrupper, der blev oprettet.

»Vi tyggede os igennem punkt for punkt. Og så når vi til det, der udvikler sig til en frontkrig mellem dem, der mener, man ikke skal give aktindsigt i noget som helst, og så dem, der går ind for åbenhed,« fortæller Mikkel Hertz.
»Når man ser på, hvad der er af  offentlig adgang  andre steder i  verden, så er det ikke sådan, at vi har taget et tigerspring. Jeg tager ikke afstand fra betænkningen, men mit håb var meget højere« Mikkel Hertz. Foto: Les Kaner. Foto: Lasse Højsgaard
»Når man ser på, hvad der er af offentlig adgang andre steder i verden, så er det ikke sådan, at vi har taget et tigerspring. Jeg tager ikke afstand fra betænkningen, men mit håb var meget højere« – Mikkel Hertz. Foto: Les Kaner

DA BETÆNKINGEN KOM frem, lød kritikken mod DJ og Kate Bluhme blandt andet, at man ikke havde indgivet dissens – altså erklæret sig som modstander – i forhold til paragrafferne om ministerbetjening. Det var i Kate Bluhmes øjne ikke en reel mulighed.

»Det vil efter min oplevelse være latterligt at dissentiere ud fra noget, man vidste, var grundlaget for det arbejde, man skulle gå ind i. Hvis ikke vi havde fået nogen som helst indrømmelser, kunne man sige til de andre i kommissionen, at de svigtede formålet om større indsigt – men sådan var det jo ikke.«

Hverken Kate Bluhme og Mikkel Hertz er specielt skrydende, når de taler om resultatet af deres arbejde. Men de er tilfredse med, at der trods alt er flest fremskridt. For eksempel bliver der ifølge Mikkel Hertz strammet op omkring svarfrister for bevillingen af aktindsigt og Kate Bluhme nævner retten til at få data-udtræk fra offentlige databaser.
»Når man ser på, hvad der er af offentlig adgang andre steder i verden, så er det ikke sådan, at vi har taget et tigerspring. Jeg tager ikke afstand fra betænkningen, men mit håb var meget højere,« siger Mikkel Hertz, der dog ikke tror, man kunne have fået mere igennem – tværtimod.

I SLUTNINGEN AF FEBRUAR vedtog DJ's hovedbestyrelse sit høringssvar til kommissionens betænkning. Fra nogle HB-medlemmers side var der ønske om, at forbundet fuldstændig afviste paragrafferne om ministerbetjening. Det var der dog ikke flertal for. I stedet kom man med mere moderate ønsker og kritiske bemærkninger.

»Jeg synes, det er helt fint, at forbundet efterfølgende kan komme ind med nogle ideelle principper, og det har jeg også hele tiden lagt op til. Det gør alle de øvrige parter også. Men når HB skærper tonen i høringssvaret over for reglen om dataudtræk, så tror jeg, forslaget falder. For modstanden var så stor, at der skal meget lidt til,« siger Kate Bluhme.
Mikkel Hertz opsummerer problemstillingen enkelt.

»Vi havde et grundlæggende valg, nemlig om vi skulle være offentlighedsfundamentalister eller spille med og opnå det bedste resultat. Vi gjorde det sidste – med fordele og ulemper.«

FRONTERNE I KOMMISSIONEN

3 Neutrale
Formand: ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen
Næstformand: landsdommer John Vogter.
Københavns Universitet og Århus Universitet
(et medlem)

Ti Strammere
Statsministeriet
Finansministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Justitsministeriet
Rigsadvokaten
Kommunernes Landsforening
Amtsrådsforeningen i Danmark
Københavns og Frederiksberg Kommune

Ni Slappere
Danske Dagblades Forening
Dansk Journalistforbund
Danmarks Journalisthøjskole
Danmarks Radio
TV 2
Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer
Det Danske Center for Menneskerettigheder
Dansk Folkeoplysnings Samråd (to medlemmer)

Gammeltoft-Hansen holder masken

Lå stramningerne fast på forhånd, og kunne DJ have indgivet dissens med anseelsen i behold? Det har været grundlag for stor diskussion i DJ. Journalisten har spurgt kommissionens formand, ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, der dog ikke har meget på hjerte om sagen.

»Jeg er ked af at måtte skuffe dig, men jeg vil under ingen omstændigheder blande mig i den diskussion, der foregår i Dansk Journalistforbund, og uanset, hvad jeg siger, vil det lægge op til yderligere debat.«
Han bekræfter, at man kan afgive dissens på alle de punkter, man har lyst til, men han vil ikke udtale sig om, hvorvidt det påvirker ens anseelse eller mulighed for at få indflydelse på andre punkter.

Desuden bekræfter ombudsmanden, at det lange forløb på 7 år er udtryk for et meget vanskeligt lovarbejde.
»Det er meget kompliceret stof, og der var tale om et stort udvalg, hvor parterne havde meget modsatrettede interesser,« siger han.

Kommentarer
5
kate bluhme
11.03.10 21:12
Re: »Personligt er jeg ligeglad med kritikken«

For en ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at Offentlighedskommissionen ikke, som artiklen skriver, kom med sin betænkning i februar. Det skete i november 2009. Når nu jeg alligevel korrigerer, kan jeg også lige få med, at jeg ikke, som artiklen skriver, var formand for forbundets medieudvalg i otte år. Det var ti år, såmænd.

Endelig kan det være af interesse for historieskrivningen, at boksen om 'fronterne i kommissionen' tager udgangspunkt i kommissionen, som den blev sammensat i 2002. Den undergik enkelte ændringer i årenes løb.

Den oprindelige næstformand, landsdommer John Vogter, nåede kun at være med i kort tid, inden sygdom tvang ham til at sige fra. Hans afløser, Oliver Tanevski, sagde også fra undervejs, og han blev ikke erstattet. Også repræsentanten for sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer meldte hurtigt fra på grund af manglende tid. Det lykkedes os andre fra mediesiden at få Justitsministeriet til at bede det daværende Dansk Fagpresse stille et medlem til kommissionen i stedet for - dermed fik Dansk Journalistforbunds tidligere næstformand, direktør Ckristian Kierkegaard, plads i kommissionen i de fleste af årene.

Med venlig hilsen

Kate Bluhme 

Fremhævet af Journalisten
Ulrik Dahlin
12.03.10 21:42
Re: »Personligt er jeg ligeglad med kritikken«

Kære Kate Bluhme

Det er interessant at høre nærmere om, hvordan I har grebet arbejdet i Offentlighedskommissionen an. Men jeg forstår ikke, hvorfor du så stædigt fastholder, at kravet om paragraf 24 var så uomgængeligt, at det ikke gav mening at protestere.

Og jeg forstår slet ikke, hvorfor du føler trang til at lange ud efter personer, der er uenige med dig, men som ifølge din vurdering »lidt pinligt« lufter »deres egen mangel på realpolitisk indsigt.«

 

I artiklen i det nyeste nummer af Journalisten kan man læse:

»Hun peger på et afsnit i kommissoriet, der sætter spørgsmålstegn ved, om den gamle lov "fortsat yder den fornødne beskyttelse af hensynet til den interne beslutningsproces", efter at ministerier og styrelser er begyndt at samarbejde langt mere om sagerne. Med andre ord: Der er et hul i loven, der skal lukkes.

»Jeg har arbejdet med politisk journalistik i tyve år og er vant til at læse, hvad de skriver. Og når der udtrykkeligt står, at man skal tilpasse sig nutidens ændrede forhold, så står der, at det skal indskrænkes - det står der,« pointerer hun.« (https://journalisten.dk/personligt-er-jeg-ligeglad-med-kritikken)

 

Det kan da godt være, at du har arbejdet med politisk journalistisk i 20 år, men det gør dig vel ikke til et ufejlbarligt orakel. For hvad er det, der står i kommissoriet? Der står bl.a.:

»5. Også i myndighedernes praksis har offentlighedsloven på en række områder givet anledning til tvivlsspørgsmål eller spørgsmål om hensigtsmæssigheden af de gældende regler.

I den forbindelse kan følgende problemstillinger nævnes:

(…)

I lyset af den udvikling, som der i de senere år har været i centraladministra-

tionens samarbejdsstrukturer – og som bl.a. har medført en øget anvendelse af mere smidige tværministerielle samarbejdsformer samt en øget inddragelse af direktoraters og styrelsers ekspertise i forbindelse med behandlingen af generelle projekter og sagskomplekser – har der undertiden været rejst spørgsmål om, hvorvidt offentlighedsloven fortsat yder den fornødne beskyttelse af hensynet til den interne beslutningsproces, der som nævnt ligger bag den gældende bestemmelse i § 7.«

 

Hvordan skal disse linjer så forstås? Det har jeg tidligere her på Journalistens hjemmeside spurgt forbundsformanden (der har samme syn som dig) om – dog uden at få noget svar. Nu er jeg spændt på, om du vil svare. For det er langt fra givet, at du har ret i din fortolkning.

Her er i hvert fald, hvordan professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet læser kommissoriet for Offentlighedskommissionen:

»Kommissoriet oplister en række problemer, som kommissionen skal forholde sig til og ræsonnerer eller begrunder så, hvorfor det er problemer. Men kommissoriet siger ikke noget som helst om den konklusion, man forventer. Det siger bare, at der er nogle grunde til at belyse nogle emner,« siger han.

- Så der er ikke noget, der binder på forhånd?

»Det binder ikke på anden måde, end det og det emne skal I forholde jer til.« (http://www.information.dk/216850)

 

Hvorfor adskilte centraladministrationens behov for at undgå offentlighed i dokumenter vedrørende ministerbetjening (paragraf 24) sig fra de andre områder, hvor mindretallet trods alt har afgivet dissens (f.eks. i spørgsmålet om de offentlige kalendre)? Herom siger du i artiklen i Journalisten:

»Det vil efter min oplevelse være latterligt at dissentiere ud fra noget, man vidste, var grundlaget for det arbejde, man skulle gå ind i.«

Hvad nu, hvis din fortolkning af kommissoriet ikke er den rigtige? Hvad nu hvis Grønnegaard Christensens læsning er mere rigtig end din? Så er det jo ikke ’latterligt’ at protestere mod paragraf 24, således som fire ud af forbundets kredse foreløbig har gjort? Så er det tværtimod sund fornuft og et forsvar for journalisters arbejdsredskaber.

 

Trods alt synes jeg, det er befriende at læse, at du vedstår, at mindretallet har solgt muligheden for aktindsigt i dokumenter i sager om ministerbetjening. For som du siger:

»Hvis ikke vi havde fået nogen som helst indrømmelser, kunne man sige til de andre i kommissionen, at de svigtede formålet om større indsigt - men sådan var det jo ikke.«

Indrømmelser – her forstået som modydelser – indikerer uden for enhver tvivl, at der er handlet i porten, eller rettere sagt, i kommissionen.

Spørgsmålet er så, om I har solgt varen for billigt. Den diskussion mangler vi endnu at tage. Tør jeg derfor bede dig om at tydeliggøre – for det gør du ikke i artiklen – hvilke indrømmelser, der efter din vurdering har været store nok til at retfærdiggøre Jeres brandudsalg?

Mvh

Ulrik Dahlin

 

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
13.03.10 19:56
Re: »Personligt er jeg ligeglad med kritikken«

Vi SKAL have rettet op på det helt tydelige magtforhold, der har udviklet sig i Danmark. Åbenhed og demokrati hænger sammen - demokratiet er i fare.

http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2010/03/12/vesselbo-bider-hunden/

..og vore egne, der synes det er morsomt at lege politik, skal også kaldes til orden.  

Fremhævet af Journalisten
Villy Dall
15.03.10 17:50
Re: »Personligt er jeg ligeglad med kritikken«

Jamen, det er da helt ok, at Kate Blume har indgået nogle "handler" i offentlighedskommissionen.

Ellers havde der vel ikke været et flertal/mindretal på hhv. 11/10 og 12/9 m.h.t. dissens.

Herudfra kan hun også forsvare, at der ikke er dissens vedr. § 24.

Det binder bare ingen andre end Kate Bluhme. Det er også, hvad hun selv tidligere har sagt og skrevet. Det synes jeg, at hun skal holde sig til.

Hun har ikke haft noget forhandlingsmandat på vegne af DJ.

Og i øvrigt var der ikke tale om en forhandling mellem to parter.

Det var en lovforberedende kommission, hvor det i sidste ende er Folketinget, der ensidigt fastsætter reglerne.

Fremhævet af Journalisten
kate bluhme
15.03.10 19:57
Re: »Personligt er jeg ligeglad med kritikken«
 

Kære Ulrik Dahlin -

Jeg hverken kan eller vil begynde at referere alle debatter fra syv års kommissionsarbejde. Dels vil det efter min opfattelse stadig være i strid med den fortrolighed, kommissionen har arbejdet under, dels risikerer jeg at begå fejl, fordi jeg - i den naive tro, at mit arbejde var slut - har smidt mine notater ad H. til for at genvinde lidt plads på de hjemlige reoler.

Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke generelt har noget behov for at lange ud efter folk, der er uenige med mig. De metoder lader jeg andre om.

Jeg anser det stadig for legitimt, at folk lytter til en (f. eks.mig!) på baggrund af den viden, man måtte have. Om nogen anser mig for et 'ufejlbarligt orakel' - det kan jeg jo ikke rigtig gøre for, men tanken huer mig ikke... Ligesom jeg da går ud fra, at du ikke ønsker at blive anset som 'orakel' ift. undersøgende journalistik eller aktindsigt, men gerne vil bedømmes på dine argumenter?

Jeg har påpeget - i en ganske lang snak med Journalistens medarbejder - at jeg især finder visse valgte forbundspolitikeres realpolitiske naivitet problematisk.- de er jo også valgt til at repræsentere folk som mig.

Men trods alt er det jo også andre end forbundspolitikere, som er uenige med mig. Og fred være med det - det må I gerne være, og om I forholder jer realpolitisk til de realpolitiske udfordringer - det skal jeg ikke blande mig noget sæligt i. 

Jeg ved ikke, hvem der er mest 'stædig', som du kalder mig. Om det er mig eller mine modstandere, som i hvert fald udviser stor ihærdighed i forsøgene på at drage min dømmekraft i tvivl.

Om tolkningen af kommissoriet kan jeg - stadig - ikke sige andet, end at min tolkning hviler på erfaring - erfaring fra tidligere journalistisk og fagpolitisk arbejde og erfaring fra denne kommissions arbejde. I det sidste tilfælde erfaringer, som jeg deler med bl.a. Cavlingprisvinderen Mikkel Hertz, hvis kommentarer i Journalistens artikel jeg er glad for, men naturligvis ikke kendte til på forhånd.

Jeg har ikke behov for her at gentage de argumenter, som jeg bl.a. havde på det møde mellem dig og mig og forbundsformanden og Jesper Tynell forud for Hovedbestyrelsens møde. Dybest set ved jeg ikke, om jeg tror, at mine argumenter ville interessere dig - som du og JT sagde på mødet, så kan man ('I') jo ikke gå til en person som jeres sædvanlige sparringspartner, Oluf Jørgensen, i denne sag, fordi han er 'på den anden side'. Det er jeg også, så hvorfor tro på mig?

Med hensyn til professor Grønnegaard kan han tolke teksten, som han vil - på den måde er jura jo ikke helt en eksakt videnskab. Men her tror jeg også, at et kritisk journalistisk spørgsmål til professorens syn på realpolitik kunne være interessant at se besvaret.

 Professsorens tolkning binder mig ikke. Det gør derimod den tolkning, som jeg selv - med mit baglands tilslutning - anlagde, da jeg sagde ja til at repræsentere Journalistforbundet i kommissionsarbejdet.

Med venlig hilsen

 Kate Bluhme 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen