search

“Perker med byline”

  13 personer af ni nationaliteter er i praktik som led i en ny diplomuddannelse i journalistik for etniske minoriteter. Håbet er, at deres flerkulturelle baggrund vil bidrage til et mere nuanceret mediebillede. MANGFOLDIGHED. Først var de på »grundskole« i et år for at forberede sig på en uddannelse i dansk journalistik.

13 personer af ni nationaliteter er i praktik som led i en ny diplomuddannelse i journalistik for etniske minoriteter. Håbet er, at deres flerkulturelle baggrund vil bidrage til et mere nuanceret mediebillede.

MANGFOLDIGHED. Først var de på »grundskole« i et år for at forberede sig på en uddannelse i dansk journalistik. Dernæst er de blevet undervist på fuldt diplom-niveau siden september sidste år. Lige nu er de 13 med ikke-dansk baggrund i praktik på aviser, radio, tv, fagblade og informationsafdelinger.

Efter bestået eksamen i juni er de journalister.

»Medierne har ønsket journalister med anden baggrund end dansk for at nuancere pressens dækning af kulturmødet mellem danskerne og de fremmede,« siger leder Solveig Schmidt, lektor på Danmarks Journalisthøjskole (DJH), der står bag 'Diplomuddannelsen i journalistik for etniske minoriteter'.

Hidtil har de tre journalistuddannelser i henholdsvis Århus, Odense og Roskilde kun fået meget fået meget få ansøgninger fra mennesker med udenlandsk baggrund. Derfor opstod idéen til at lave diplomuddannelsen.

Når de nye journalister om en måned får deres diplombevis, er de klar til at få job som journalister.

Solveig Schmidt ser det som et succeskriterium, at de alle får job. Og det tror hun, de gør.

»Imidlertid er jeg lidt spændt på, om medierne forstår at udnytte det nye hold journalisters ekstra dimension, eller om vi blot får et hold 'perkere med byline',« siger Solveig Schmidt.

De 13, der gennemfører uddannelsen, har rødder i ni forskellige lande. Halvdelen er dog født og opvokset i Danmark.

Der er tale om en veluddannet gruppe, der opfatter sig selv som danskere, og derfor føler de fleste af dem en vis modstand mod at skulle arbejde som specielt etnisk orienterede journalister.

»Det behøver de heller ikke udelukkende at være. Men det vil da være tosset både for dem og for deres arbejdsgivere, hvis deres særlige kvalifikationer ikke lejlighedsvist bliver brugt«, siger Solveig Schmidt.

Når et større medie skal dække Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU, vil det ifølge Solveig Schmidt være en fordel med en journalist, der kender sproget og kulturen. På samme måde er en journalist med arabisk baggrund sandsynligvis mere kvalificeret til at forstå og fortolke, hvordan verdens spændinger udlægges af for eksempel den arabiske tv-station Al-Jazeera.

Indtil videre er diplomuddannelsen i journalistik for etniske minoriter en engangs-foreteelse. Der er ikke planlagt nye optagelsesrunder, og når eksamen for de 13 studerende er bestået, skal Solveig Schmidt undervise på den almindelige journalistuddannelse på DJH. Men hun slipper ikke sit arbejde for at få flere med udenlandsk baggrund ind i mediebranchen.

»Vi vil fortsat arbejde for at få flere med udenlandsk baggrund til at søge ind på journalistuddannelserne på lige fod med alle andre. I øjeblikket er vi ved at finde en model for, hvordan vi kan få dem i tale før selve optagelsesprøven,« siger Solveig Schmidt, der hele sit liv har været optaget af ligestillingsspørgsmål og blandt andet er medlem af Dansk Journalistforbunds ligestillingsudvalg.

Den Europæiske Socialfond har støttet diplomuddannelsen i journalistik for etniske minoriteter, mens den danske stat har brugt puljemidler til at give deltagerne studiestøtte.

Slid og ambitioner

Melihat Zengin suger inspiration til sig fra kollegerne på Jyllands-Posten. Hendes ambition er at blive en dygtig journalist, der er kendt for troværdighed og objektivitet.

UDFORDRINGER. »Verden ligger åben, for jeg har frie hænder. I den første måneds praktik har jeg imidlertid opdaget, at journalistik først og fremmest er hårdt arbejde.«

Det siger Melihat Zengin, 26 år og i praktik
på JP Indland. Praktikken er sidste del af diplomuddannelsen i journalistik for etniske minoriteter.

»Det er spændende, fordi jeg hele tiden lærer nyt og udfordrer mig selv. Jeg suger til mig for at lære, for eksempel hvordan de andre udvikler idéer og snakker med kilder.«

Hendes seneste artikel handlede om, hvordan kvinder fejlagtigt tror, at mænd foretrækker tynde kvinder.

Melihat Zengins far indvandrede til Danmark fra Tyrkiet i 1970. Syv år senere fulgte moren efter. Melihat Zengin er den yngste i en søskendeflok på fire.

Hun har tilbragt næsten hele sit liv i skole og er i gang med sin tredje uddannelse. Hun har altid interesseret sig for sprog, hjemme taler familien både dansk og tyrkisk, og Melihat Zengin har en erhvervssproglig bachelorgrad i engelsk og spansk.

»Jeg kunne ikke rigtig se mig selv få en kandidatgrad i sprog og bruge resten af livet på at oversætte breve. Derfor valgte jeg en overbygning i it og var i gang med mit tredje semester, da jeg i Urban så omtalen af en særlig journalistuddannelse, der passede til mig.«

Melihat Zengin har altid interesseret sig for at skrive, og hendes søster kommenterede da også hendes beslutning om at blive journalist med ordene:

»Det er lige dig.«

På indlandsredaktionen har Melihat fået frie hænder til også at skrive om kultur og udland. Og det har hun det godt med:

»I princippet skal en journalist kunne skrive om alt. Objektivitet er vigtig i journalistik. En lesbisk journalist skal for eksempel kunne skrive om lesbiske uden at lade sig styre af egne holdninger. Men du kan have fordele i kraft af din baggrund. Er emnet indvandrere, sprog eller it, har jeg ekstra kompetencer,« siger Melihat Zengin.

Arabisk fortrin

Som opvokset på dansk grund i en arabisk familie vil Hassan El Hani fortælle de gode historier – og gerne fra den arabiske verden.

FORTÆLLELYST. »At være journalist handler om altid at have en lang liste med gode historier, du gerne vil fortælle.«

Hassan El Hani er 31 år og i praktik på Københavns Radio som det afsluttende led i diplomuddannelsen i journalistik for etniske minoriteter.

I øjeblikket researcher han sammen med to journalister til en temaserie om besættelsen.

Hassan er født og opvokset i en marokkansk familie. Faren fik job som gæstearbejder ved F.L. Schmidt sidst i 60erne, og her han nåede han at holde 25-års-jubilæum.

Som barn gik Hassan El Hani i en almindelig dansk folkeskole og lærte ved siden af arabisk to timer hver dag.

Gennem de seneste ti år har han rejst i Marokko mindst en gang om året.

»Den journalistiske nerve og lysten til at fortælle har jeg altid haft. Derfor lavede jeg som ung også en del lokalradio og -tv og er i øvrigt nyhedsnarkoman,« fortæller Hassan El Hani.

I første omgang blev han pædagog og har blandt andet arbejdet med marginaliserede unge.

Da han i foråret 2003 fik øje på en uddannelse, der på to år kunne gøre ham til journalist, var det nu eller aldrig.

Hassan El Hani anser sig selv for at være journalist på lige fod med alle andre, men mener, at hans udseende, sprog og opvækst kan være en fordel:

»Når det handler om at lave historier fra den arabiske verden, kan jeg falde i med mængden og komme steder, danske journalister ikke kan. Alligevel har jeg – som opvokset i et demokratisk velfærdssamfund – den samme undren som en etnisk dansker over for mange af de ting, jeg ser, når jeg rejser i den arabiske verden.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen