Per Stig udskyder medie-forhandlinger

Kulturministeren har aflyst onsdagens forhandlinger, der ellers har været udpeget som det afsluttende møde, før et nyt medieforlig var på plads.

Kulturministeren har aflyst onsdagens forhandlinger, der ellers har været udpeget som det afsluttende møde, før et nyt medieforlig var på plads.
I flere uger har der svirret rygter om et medieforlig, der var lige på trapperne, og onsdag har som sagt været dagen, mange har set hen til med spænding. Men allerede i går kunne SF's medieordfører, Holger K. Nielsen, fortælle til Journalisten.dk, at der stadig er lang vej igen for et bredt medieforlig, og tirsdag aften valgte Per Stig Møller at aflyse onsdagens møde.

Det er ifølge Holger K. VK-regeringens plan om at tage 125 millioner kroner fra DR, hvilket kan være dødsstødet for P2-kanalen, der får venstrefløjen til at stejle.

Per Stig har dog afvist, at det er regeringens plan at lukke P2 eller nedlægge den klassiske musikdækning på DR.

Kulturministeriet oplyser til Journalisten.dk, at der pt. ikke er fastsat dato for nye forhandlinger, men at det muligvis allerede kan blive i slutningen af denne uge og alternativt efter pinse.

0 Kommentarer