Vi står midt i et kraftigt opbrud i mediemarkedet, hvor de gamle medier mister terræn, og derfor burde der dukke stribevis af nye medier op. Men det kniber gevaldigt i Danmark, fordi vi er vant til at være lønmodtagere.
Sådan lød indgangsbønnen fra Per Mikael Jensen, der med udgangspunkt i sin tid som CEO i Metro International og chef for TV 2 tog et kig på den danske netmediebranche på et gå hjem-møde hos DJ's Kreds 1.

Og han mener, det står skidt til i Danmark.
»Når jeg har rejst rundt i verden, så virker skabertrangen større uden for Europa. For eksempel i Afrika – eller i lande som Colombia eller Chile. Og især i USA, hvor de er langt bedre til at se markedsmuligheder.«

Små webnichesites burde gå sammen

»Jeg er uddannet journalist og elsker god journalistik – og kapitalisme. Og jeg tror, at marked og journalistik går vældig godt hånd i hånd, også i forhold til at målrette sit indhold til en specifik gruppe af læsere,« sagde Per Mikael Jensen, der nævnte en række nyere digitale medier: Rokokoposten, Zetland, Den Korte Avis, Ræson, Korrespondenterne, Nyt Perspektiv, Atlas Magasin, Magasinet Øst og Elektronista.

Sidstnævnte fik en særlig fremhævning: »Christiane Vejlø på Elektronista har været god til at tænke i både indhold og det kommercielle.«

Men der var ikke langt til tornene, når det kom til danske webmedier.

»Nogle af de sites leverer nyheder efter en gammel skabelon, hvor man sætter sig ned og skriver en artikel om Slovakiet, som man gjorde for 30 år siden. Men det er der jo ikke nødvendigvis læsere til. Mange af de her sites burde gå sammen og så levere et meget bedre indhold – på danmarksbedstenyheder.dk,« foreslog Per Mikael Jensen – og korrigerede så sig selv med et smil på læben: »Det kunne måske også være et mere mundret navn.«

Journalister er brands

Det var i det hele taget en afslappet medieboss, der besøgte cocktailbaren Lidkoeb på Vesterbro for at underholde medlemmer i en times tid fredag aften. Men han kom også med seriøse råd. Per Mikael Jensen fokuserede blandt andet på, at journalister skal erkende, at personlige brands kan være afgørende og kan bruges til at promovere et medie hurtigere end nogensinde før:

»Det største personlige mediebrand i USA er Oprah Winfrey, og en person som Ariana Huffington gjorde på kort tid Huffington Post til et enormt mediebrand,« sagde han og fortsatte:

»Jeg er selvfølgelig inhabil, fordi han er min personlige ven, men en mand som David Trads er god til at bygge op på Facebook. Det tjener to formål: Øget opmærksomhed og potentiel trafik til et digitalt medie. Og så kan det jo tænkes, at Facebook på et tidspunkt gør det samme som YouTube, altså deler en del af deres omsætning med den, der har skabt det attraktive indhold.«

Nicher – supernicher

I det hele taget vendte den tidligere mediechef ofte tilbage til spørgsmålet om annoncer, og her skal der skiftes spor:

»New York Times har nu i flere kvartaler berettet om faldende annonceindtægter på nettet. Det skyldes ganske simpelt, at mængden af websites, som annoncerne kan ligge på, er nærmest uendelig. Derfor handler det ikke længere om et væddeløb om sidevisninger, men om at kunne levere topklasselæsere. Og dernæst om at fastholde dem i sit eget øko-system, hvor man tjener penge på mange måder – ikke blot traditionel annoncering.«

»Et firma som Vestas har i virkeligheden kun brug for at ramme 200 beslutningstagere på verdensplan, og hvis man tager en person som mig selv, så lægger jeg en hel del penge i nogle meget bestemte gader omkring Kompagnistræde og Gammel Strand. I USA har man for eksempel patch.com, men jeg synes ikke, vi ser så mange hyperlokale medier i Danmark. Jeg kender i hvert fald ikke nogen.«

Flere at deltagerne spurgte ind til grænserne mellem annoncer og det redaktionelle indhold på nettet, fx om indhold, som annoncørerne selv kan lægge op. Men Per Mikael Jensen var ikke nervøs.

»Den slags har de arbejdet med i mange år på NY Times og andre store medier, og så længe tingene er tydeligt markeret, ser jeg ikke noget problem.«

Tværtimod efterlyste Per Mikael Jensen endnu flere initiativer i retning af at udvide butikken med flere kommercielle tiltag – de omtalte øko-systemer.

”Politiken Plus er et godt eksempel, og det er helt fint, at de også arrangerer rejser, hvor korrespondenterne er rejseledere. Vi kommer til at leve af mange mindre indtægtskilder fremover – ikke blot abonnement og annoncer som i gamle dage.”

Aftenen blev afrundet ved, at Per Mikael Jensen i spøg åbnede for, at deltagerne kunne få 10 minutters rådgivning om at åbne nye medier. Og mens det fortrinsvis midaldrende publikum klappede pænt og tømte deres cocktails, før de skulle hjem, tog et par yngre kvinder turen op til baren netop for at få et par gode tips fra en af landets mest erfarne mediechefer.