Per Knudsen stopper på SDU

Efter mindre end et år på posten som leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet siger Per Knudsen nu sin stilling op. Begrundelsen er, at jobbet rummer for mange administrative opgaver.

Efter mindre end et år på posten som leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet siger Per Knudsen nu sin stilling op. Begrundelsen er, at jobbet rummer for mange administrative opgaver.

Da Per Knudsen ved årsskiftet forlod hvervet som fellow på Syddansk Universitets journalistuddannelse, var det for i stedet at sætte sig i chefstolen på universitetets Center for Journalistik. Blot et lille år efter har Knudsen imidlertid i dag meddelt, at han forlader stillingen som centerleder.

I en mail til alle studerende og undervisere ønsker Knudsen alle god arbejdslyst med den temauge om kommunalvalget, der netop er gået i gang på Center for Journalistik, og fortsætter:
"Hvad mig selv angår, er jeg nået til den erkendelse, at jeg må fratræde stillingen som centerleder. Mit ønske om i større omfang at gøre brug af min journalistiske faglighed og mit journalistiske engagement har vist sig uforenelig med en stilling, hvor tyngdepunktet ønskes lagt på arbejdsopgaver af driftsmæssig og administrativ karakter."

Inden han kom til universitetet i Odense, har Per Knudsen tidligere arbejdet som stedfortrædende chefredaktør på Information og journalistisk chefredaktør på Politiken.

0 Kommentarer