Efter mange år som dagblads­journalist har du de seneste to år arbejdet som kommunikationsmedarbejder i HK. ­Nu er du så blevet nyhedsredaktør på TV SYD. Hvorfor er du vendt tilbage til traditionel journalistik?

»Det handler faktisk ikke rigtigt om journalistik eller kommunikation. Jeg har været glad for at være hos HK, men jeg havde lyst til at prøve noget nyt, og pludselig var der et fedt job på TV SYD, hvor jeg kommer til at være tovholder på dagens nyhedsproduktion. Det kunne jeg ikke sige nej til.« 

Hvornår fandt du ud af, at du skulle være journalist?

»Jeg voksede op i Aars med en tømrerfar og en lærermor. Der var ikke nogen mediefolk i min familie, men vi holdt Aalborg Stiftstidende, og ret hurtigt blev jeg både avislæser og -abonnent. Jeg ved ikke, om det var et eller andet småintellektuelt flip, men sidst i folkeskolen begyndte jeg at holde Information. Jeg var voldsomt nysgerrig efter at følge med i verden omkring mig, så jeg skulle selvfølgelig være journalist. Dog ikke på Information, fandt jeg hurtigt ud af, for jeg fik jo ikke læst de der lange, lange artikler, der dengang var. Men to år efter studentereksamen søgte jeg ind på Journalisthøjskolen og kom ind i første hug.«

Du blev færdig i 1990 og arbejdede på forskellige dagbladsredaktioner indtil 2003, hvor du blev kommunika­tionsmedarbejder i De Danske Skytte­foreninger. Hvilke reaktioner mødte du, da du skiftede journalistikken ud med kommunikation?

»Folk sagde: ’Det var da noget helt andet’, ’held og lykke’ og ’det lyder spændende’. På det tidspunkt var der slet ikke den der fasttømrede tankegang om the dark side kontra ’rigtig’ journalistik, og der var ingen principielle diskussioner. De kom så senere. For da jeg 10 år senere skiftede fra avisjournalist til kommunikation igen – og nu igen tilbage til journalistik – var der flere kritiske spørgsmål. Med rette.«

Hvad mener du med det?

»I den ideelle verden er det en uskik med sådan nogle som mig, der springer frem og tilbage over hegnet. Det er det da. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at jeg godt kan holde min sti ren og håndtere integritetsudfordringen, men i det store billede forstår jeg godt, at læsere og seere kan blive forvirrede og mistænksomme, når journalister skifter fra at arbejde for en bestemt dagsorden til at blive tilstræbt objektive nyhedsformidlere. Men jeg synes, der er forskellige grader. Det er mindre problematisk med en backbencher som mig, der ikke har været synlig i mit kommunikationsarbejde og heller ikke bliver det på TV SYD, end når en spindoktor eller pressetalsmand for en organisation pludselig står som journalist i TV Avisen. Men principielt er det jo det samme.«

Hvad kan man gøre ved den problematik?

»Grundlæggende er der jo en interessemodsætning mellem kommunikation og journalistik, som man må erkende. Og det er vigtigt at kende sine roller. Når jeg er kommunikationsmedarbejder i HK, så er min opgave at få HK’s idéer, holdning og budskab ud i samfundsdebatten, og når jeg er journalist, tjener jeg en anden herre, nemlig den, som er læseren, brugeren eller seeren. Længere er den ikke.«

Hvad har du lært fra kommunika­tionsbranchen, som du kan bruge i den traditionelle journalistik?

»Hos HK er det gået op for mig, at jeg har lavet mere faktatjek end nogensinde. Når du laver fejl som journalist, kan du rette og sige: ’Det var en svipser’, men hvis du laver en fejl i en pressemeddelelse, hænger du hele organisationen til tørre. Så på visse områder vil der være en højere etik- eller kvalitetssans blandt kommunikationsmedarbejdere. Men det vigtigste, jeg har lært, må være den store fokus på målgrupper, der er i kommunikationsbranchen, og som jeg tit har savnet på de journalistiske arbejdspladser, jeg har været på.«

Hvad er branchens største udfordring, som du ser det?

»Vi står midt i et paradigmeskifte og skal finde vores fødder, og journalistikken er bagud på point til markedskræfterne. Både hvad angår økonomi, kvalitet, troværdighed, platforme og kampen om opmærksomhed. TV SYD står for eksempel over for den udfordring, at danskerne ser mindre og mindre flow-tv, mens de streamer mere og mere. Det betyder, at vi fylder mindre i mediestrømmen end tidligere og har sværere ved at komme ud med de historier, vi mener er relevante og publicistisk væsentlige.«

Hvad er løsningen?

»At vi hele tiden er nytænkende og flytter os. Hvis vores journalistik skal være relevant og uundværlig for brugerne, skal den både være af høj kvalitet og tilpasset de rammer, vi lever i, og den konkurrence, vi er oppe imod. Verden forandrer sig i et voldsomt tempo, og det er vi nødt til at forstå. Vi må derud, hvor brugerne er – og vi skal lytte til dem. Både som journalist og kommunikatør har jeg haft stort udbytte af læserpaneler og fokusgrupper. Det kan være en decideret skræmmende oplevelse, når brugerne fortæller råt for usødet, hvad de får ud af dit produkt. Men det har også hver gang været en fantastisk brugbar øjenåbner. Vi skal ud af den magelighedszone, hvor vi sidder og bliver enige om, at noget er en skidegod historie, selv om brugerne måske er fuldstændig ligeglade – eller ikke kan forstå formidlingen.«