Lene Sarup startede sin opsparing for sent. Derfor har hun ikke fået samlet mange penge til pensionsalderen. Nu vil hun til gengæld sikre sig, atder ikke mangler noget, hvis hun skulle blive invalid.

Det er ikke til at se det, men vi er på et serviceværksted.

Et lille mødelokale på Hotel Nyborg Strand med stabler af tasker langs væggene og et aflangt mødebord i midten. I hver ende sidder en pensionsmekaniker med sit eneste værktøj – en bærbar computer.

Først CPR-nummeret og efter et par sekunder står navn og adresse på skærmen:

Lene Sarup Rattenborg.

Tillidskvinden på Fyens Stiftstidende har sneget sig ind i PFAs rum i en pause under FagFestivalen.

Det er nogle år siden, at den 48-årige redaktionssekretær har kigget på sine pensionsaftaler, og flere af børnene er flyttet hjemmefra siden.

Nu skal samvittigheden renses.

"Hvad tjener du om måneden?" spørger Susanne Vieler fra PFA.

"36.000 kroner."

"Vi skriver 432.000 om året. Er du gift?"

"Ja."

"Når vi laver analysen, er det vigtigt, at du tænker over, hvornår du går på pension."

"67," lyder svaret prompte.

Susanne Vieler taster det hele ind. Nu står der efterløn, førtidspension og folkepension på skærmen. Lene Sarup skal svare på, om hun tror på, at folkepensionen eksisterer, når hun bliver gammel. Det gør hun.
"Hvordan er familien sikret ved død?" siger Susanne Vieler ud i rummet.

Lene læner sig frem mod skærmen. 450.000 skattefrie kroner, står der. Det får hendes efterladte, hvis hun dør. Dertil kommer hendes pensionsopsparing.

"I alt er det 707.068 kroner," konstaterer Susanne Vieler.

"Det er højere, end jeg havde regnet med," siger Lene Sarup.

"Men jeg havde også forsikret mig ekstra, fordi jeg den-gang havde fire hjemmeboende børn. Nu har jeg halvandet barn hjemme."

"Så der skal måske justeres? Det vender vi tilbage til," siger PFAs udsendte og går videre til næste punkt: Dækning ved invaliditet.

"Du er forsikret for 73,8 procent af din gage."

Lene Sarup kniber øjnene sammen.

"Det svarer til 13.300 kroner om måneden efter skat," fortsætter Susanne Vieler.

"Det kan jeg ikke klare mig for."

"Ok, det skal vi kigge på."

Til sidst handler det om pensionen. Det første år på pension får Lene Sarup et engangsbeløb på 184.609 kroner, sammenlagt med den offentlige pension og opsparede pension, bliver det 290.670 kroner i alt. Men de følgende år er noget andet.

"Millionær bliver du ikke ligefrem, Lene."

"Det har jeg aldrig været."

"Hvis vi regner folkepensionen med, vil du have omkring 106.000 kroner om året at leve for efter skat."

"Jeg startede først med at spare op som 37-38-årig," forklarer Lene Sarup og tilføjer, at hun først blev uddannet på det tidspunkt.

Susanne Vieler forklarer, at selv om man starter tidligt med pensionsopsparingen i dag, så er ti procent af lønnen ikke nok, hvis renten fortsætter med at være lav.

"Nu prøver vi at gennemgå det hele med nye tal," siger Susanne Vieler.

Lene Sarup skruer dæknin-gen ved død ned, til gengæld vil hun gerne stå bedre, hvis hun bliver invalid.

"Jeg har brug for 15.000 kroner om måneden. Jeg behøver ikke bil, for jeg får en gratis kørestol," fniser Lene Sarup.

Serviceeftersynet er færdigt. Lene Sarup Rattenborg betaler stadig det samme til sit pensionsselskab. 3,5 procent af sin egen løn og syv procent fra arbejdsgiveren. I alt 3600 kroner om måneden. Men hun betaler mere til sin invaliditetsforsikring og mindre til sin pensionsopsparing. Det betyder i sidste ende, at hun får cirka 2000 kroner mere om måneden, hvis hun bliver invalid, men omvendt at hun mister 1.000 kroner om året efter skat, når hun fylder 67 år.

"Det er jeg ligeglad med. Når børnene er flyttet hjemmefra og huset betalt, kan jeg spare mere op," konstaterer Lene Sarup, inden hun forlader pensionsværkstedet. Nu med god samvittighed.

PENSION-INFO
Hvis man tilhører gruppen, der ikke forstår noget som helst om pensioner og pensionsselskaber, kan man med fordel bestille brochurerne "pengene og pensionen" og "pensionsredegørelsen" ved Journalistforbundet.

Samtidig kan man henvende sig til sit pensionsselskab og aftale et møde. Det opfordrer både Journalistforbundet og pensionsselskaberne til, at man gør løbende.