En af de største universitetsskandaler nogensinde i Danmark fandt sin afgørelse, da Milena Penkowa i sidste uge fik sin forskning definitivt underkendt. Journalisten afdækker forløbet og portrætterer journalisten bag afsløringen – og den kommunikationsmand, der skulle håndtere den.Forestil dig, at du er kommunikationschef på Københavns Universitet, og en journalist ringer op, polstret med research, der miskrediterer en ellers velestimeret og højt profileret forsker.

Hvordan reagerer du?

»Vores arbejdshypotese var, at hun måtte være uskyldig, indtil andet var bevidst. På dette tidspunkt var det endnu ikke sandsynliggjort, at hun var en bedrager. Dokumenterne lå foran os. Det er ikke en ansvarlig ledelse, der hænger tidligere medarbejdere ud uden sikker viden.«

Sådan fortæller Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation, Københavns Universitet, om mødet med den Penkowa-sag, der netop har fået en slags slutning:

Forskeren var ikke uskyldig. Fagkundskaben slog 29. august fast, at hun har fusket med sin forskning i to sager.

Journalisten fortæller i næste nummer hele historien om det kommunikationsdrama, der udspillede sig på universitetet.

»Tæppet blev trukket væk under organisationens topfigur, vi manglede faktuel viden, det føg med rygter, medarbejderne havde selvstændige dagsordener, en tidligere minister var involveret, og en ny minister ville profilere sig,« sammenfatter Jasper Steen Winkel.

10 måneders forresearch

Samtidig går Journalisten også tæt på Jasper Steen Winkels “modpart” i det lange forløb – journalisten Poul Pilgaard Johnsen.

Han er absolut ikke arketypen på en klassisk graverjournalist. Dertil er han for velklædt, for bevidst om sin fremtræden, for dannet – og så har han altid champagne i bagagerummet på sin Jaguar.

Men processen, der førte til en gigantisk skandale i den danske universitetsverden, er båret af systematisk journalistisk metode.

Der gik 10 måneder, fra han kom på sporet af historien i januar 2010, til den første artikel blev bragt i november samme år.

»Nogle tror, at det hele stammer fra en mand med en kasse. Eller at Københavns Universitet har givet mig godbidder. Der er tale om klassisk gravearbejde, hvor det handler om at skabe tillid, overtale kilderne til at medvirke, finde hemmeligholdte dokumenter, søge aktindsigt – og til sidst tegne et helhedsbillede, som ingen af aktørerne har set før,« sammenfatter Poul Pilgaard Johnsen over for Journalisten.