Journalister i Tyskland er flittige – ikke blot i deres arbejde, men også til at få rabatter og sideindtægter. Ifølge NDR's mediemagasin Zapp gælder det både biler, flybilletter, mobiltelefoner og mange andre ydelser. Se med her.
Berlingske Tidende bringer i dag historien om den fantastiske "pengeregn over tyske journalister", som i sidste uge blev dokumenteret i tv-programmet Zapp.
Her kom det frem, hvordan studieværter fra public service-stationer kan tjene op til 20.000 euro (150.000 kroner) ved at optræde på møder, arrangeret af virksomheder eller politiske partier. Men også, hvordan Audi, BMW og Mercedes giver 15 procent rabat ved køb af nye biler, og at Air Berlin giver op til 50 procent ved flyrejser. Desuden tilbyder et dating-agentur tre måneders gratis medlemskab.
De mange rabatordninger præsenteres detaljeret i ZAPP. Se her første del af udsendelsen: Presserabatte – Wie Journalisten um Prozente feilschen
Og her anden del, hvor de tyske journalister helt hæmningsløst spørger om rabatmuligheder. I selv samme program medvirker også det tyske journalistforbund, Deutscher Journalisten-Verband, som ikke opstiller nogen klare regler, men blot opfordrer til "frivillig tilbageholdenhed", som det udtrykkes.
Udsendelsen har efterfølgende ført til heftig diskussion om journaliststandens mangel på moral og objektivitet. Følg debatten her.
Læs også: DJ samler rabattilbud for medlemmerne
1