Journalisters aktindsigt skal ikke forsinkes af myndigheder, der vil have kopigebyr. Sådan lyder meldingen fra Folketingets Ombudsmand.  

• Stanken fra renoveringen af etagebyggeriet i Aalborg centrum var i den varme sommer 1997 så ulidelig, at rygtet nåede journalist Carsten Lorenzen på Nordjyllands Radio. Mens altanerne blev overfladebehandlet blev beboerne døsige i deres stuer – og Carsten Lorenzen bad om aktindsigt i den klagesag, der verserede i Arbejdstilsynet.

Men Lorenzen kunne ikke få papirerne, før han havde betalt 45 kroner i kopiafgift, meddelte Direktoratet for Arbejdstilsynet – der tilmed påpegede, at opkrævningen skete i fuld overensstemmelse med både Justits- og Finansministeriet. Også daværende arbejdsminister Jytte Andersen (S) bakkede afgørelsen op. Forklaringen lød, at myndighederne vil undgå inkassosager.
»Det er helt i orden, at jeg skal betale. Men Direktoratet kan ikke tillade sig at bremse min historie. De sagde, at papirerne lå klar, men de ville ikke sende dem. Derfor blev jeg forsinket i en uge,« fortæller Carsten Lorenzen.

Principsag
Lorenzen klagede i oktober 1997 til Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, der i januar 99 slår fast, at det var uberettiget, at Arbejdstilsynet krævede forudbetaling. Hensynet til aktindsigt er vigtigere end hensynet til myndighedernes økonomi, konkluderer Ombudsmanden.
»Jeg finder således, at det var uberettiget, at Direktoratet for Arbejdstilsynet krævede forudbetaling i forbindelse med Deres aktindsigtsbegæring. Jeg har gjort Arbejdsministeriet bekendt med min opfattelse,« lyder det i Ombudsmandens afgørelse.
»Det er en principiel vigtig afgørelse,« siger Oluf Jørgensen, afdelingsleder i informationsret på Danmarks Journalisthøjskole.
»Den understreger, at aktindsigt skal bevilges hurtigst muligt, og at kravet om forudbetaling derfor strider med loven. Meldingen fra Folketingets Ombudsmand er klar. Journalister vil i fremtiden kunne henvise til denne afgørelse,« siger Oluf Jørgensen.
Også altansagen fik i øvrigt en lykkelig udgang. Carsten Lorenzen oplyser, at bygherren gik over til at bruge et mildere middel til renoveringen.