Pengene fosser ud af mediebranchen – send flere penge

Danske medier lider under overmagten fra internationale aktører som Facebook og Google, fastslår ny rapport. Især regionale og lokale nyhedsmedier er truet på deres eksistens. Mere mediestøtte er måske eneste løsning, fremgår det 

Man skal ikke læse længe i rapporten ’Globaliseringen af den danske mediebranche’ for at konstatere, at der skal ske et uventet mirakel – eller politikerne skal uddele flere støttekroner, hvis danske medier fremover bare skal holde det kvalitetsniveau, de har i dag.
Pengene fosser nemlig ud af branchen. Og derfor har mediebranchen også fremover brug for ”betydelig økonomisk hjælp fra staten”, står der i rapporten.

”Og måske oven i købet mere hjælp end hidtil, hvis mangfoldighed og geografisk spredning fortsat er et vigtigt politisk mål.”

Rapporten er en analyse af internationale aktørers betydning for danske medier og dansk indhold, og den er lavet af et konsortium mellem Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet København.

”Hvis der er to ord, der ubetinget definerer vores tid, så er det disruption og globalisering,” skriver Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen i indledningen til rapportens 160 sider.

Globaliseringens tabere

Men hvor Danmark er blevet kaldt en af globaliseringens vindere, gælder det ikke den danske mediebranche. Her er vinderne derimod Facebook, Google og Amazon.

Mediefolk vil genkende mange af de dystre pointer i rapporten. Om nyhedsmedierne står der:

”De klassiske nyhedsmediers grundlæggende forretningsmodel er ødelagt af forandringer, der ikke er forbigående eller konjunkturelle, men strukturelle og dybtgående”. 

Reklameomsætningen i dagspressen er faldet fra knap 4 milliarder kroner i 2011 til 2,7 milliarder kroner i 2016.

Farvel til osteklokken

Mediernes indtægter falder, fordi annoncekronerne og abonnementsindtægterne forsvinder til udlandet. Samtidig orienterer brugerne sig i stigende grad i retning af Facebook, Google, Netflix, HBO og Amazon.

”Det danske mediemarked er ikke længere en national osteklokke,” som der står i rapporten.

Dagbladene var de første til at opleve de nye tider.

”Men de kommercielle tv- og radioindholdsproducenter vil også komme til at mærke forandringerne voldsomt i de kommende år.”

Netflix brugte i 2016 for eksempel 35 milliarder kroner – eller godt 10 gange DR’s samlede budget – på nye produktioner. I 2017 forventer virksomheden at bruge 42 milliarder kroner.

Voldsom konkurrere med udlandet

Rapporten tegner et billede af en dansk mediebranche, der er oppe mod en overmagt.

  • Mediebrugerne vælger i stigende grad at bruge deres tid og penge på internationale tjenester og internationalt indhold.
  • Ingen danske medier har kapital og innovationskraft til at tage kampen op med Google og Facebook.
  • Mediehusene er tvunget til at tiltrække nye brugere ved at lægge historier ud gratis på sociale medier. Det øger afhængigheden af Facebook.

Lokale medier i farezonen

Der kunne være tale om en sund omvæltning af mediebranchen. Men der er kun få tegn på, at nye medier er på vej, hvor de gamle medier er i knibe.
Derfor risikerer journalistik med lille kommerciel værdi at blive svækket i takt med, at det økonomiske pres på mediebranchen vokser.
Det gælder for eksempel den undersøgende journalistik eller journalistik fra bestemte geografiske områder eller stofområder

Frygter ’nyhedsørkener’

Især regionale, lokale og mellemstore nyhedsmedier risikerer at tabe journalistisk kraft ”for gradvis helt at miste betydning og forsvinde over en årrække.”

”I USA tales der i disse år om fremvæksten af regulære ‘nyhedsørkener’”, står der i rapporten.

”Det vil sige byer eller regioner, som helt har mistet de medier eller de journalister, der tidligere leverede både de almindelige nyheder og den kritiske dækning af beslutningstagerne i området.”

’Globaliseringen af den danske mediebranche’ bliver fremlagt ved en konference i Eigtveds Pakhus i København i dag. Rapporten er udarbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen.

data_usage
chevron_left
chevron_right