Man skal ikke læse længe i rapporten ’Globaliseringen af den danske mediebranche’ for at konstatere, at der skal ske et uventet mirakel – eller politikerne skal uddele flere støttekroner, hvis danske medier fremover bare skal holde det kvalitetsniveau, de har i dag.
Pengene fosser nemlig ud af branchen. Og derfor har mediebranchen også fremover brug for ”betydelig økonomisk hjælp fra staten”, står der i rapporten.
”Og måske oven i købet mere hjælp end hidtil, hvis mangfoldighed og geografisk spredning fortsat er et vigtigt politisk mål.”
Rapporten er en analyse af internationale aktørers betydning for danske medier og dansk indhold, og den er lavet af et konsortium mellem Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet København.
”Hvis der er to ord, der ubetinget definerer vores tid, så er det disruption og globalisering,” skriver Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen i indledningen til rapportens 160 sider.
Globaliseringens tabere
Men hvor Danmark er blevet kaldt en af globaliseringens vindere, gælder det ikke den danske mediebranche. Her er vinderne derimod Facebook, Google og Amazon.
Mediefolk vil genkende mange af de dystre pointer i rapporten. Om nyhedsmedierne står der:
”De klassiske nyhedsmediers grundlæggende forretningsmodel er ødelagt af forandringer, der ikke er forbigående eller konjunkturelle, men strukturelle og dybtgående”.
Reklameomsætningen i dagspressen er faldet fra knap 4 milliarder kroner i 2011 til 2,7 milliarder kroner i 2016.
Farvel til osteklokken
Mediernes indtægter falder, fordi annoncekronerne og abonnementsindtægterne forsvinder til udlandet. Samtidig orienterer brugerne sig i stigende grad i retning af Facebook, Google, Netflix, HBO og Amazon.
”Det danske mediemarked er ikke længere en national osteklokke,” som der står i rapporten.
Dagbladene var de første til at opleve de nye tider.
”Men de kommercielle tv- og radioindholdsproducenter vil også komme til at mærke forandringerne voldsomt i de kommende år.”
Netflix brugte i 2016 for eksempel 35 milliarder kroner – eller godt 10 gange DR’s samlede budget – på nye produktioner. I 2017 forventer virksomheden at bruge 42 milliarder kroner.
Voldsom konkurrere med udlandet
Rapporten tegner et billede af en dansk mediebranche, der er oppe mod en overmagt.
- Mediebrugerne vælger i stigende grad at bruge deres tid og penge på internationale tjenester og internationalt indhold.
- Ingen danske medier har kapital og innovationskraft til at tage kampen op med Google og Facebook.
- Mediehusene er tvunget til at tiltrække nye brugere ved at lægge historier ud gratis på sociale medier. Det øger afhængigheden af Facebook.
Lokale medier i farezonen
Der kunne være tale om en sund omvæltning af mediebranchen. Men der er kun få tegn på, at nye medier er på vej, hvor de gamle medier er i knibe.
Derfor risikerer journalistik med lille kommerciel værdi at blive svækket i takt med, at det økonomiske pres på mediebranchen vokser.
Det gælder for eksempel den undersøgende journalistik eller journalistik fra bestemte geografiske områder eller stofområder
Frygter ’nyhedsørkener’
Især regionale, lokale og mellemstore nyhedsmedier risikerer at tabe journalistisk kraft ”for gradvis helt at miste betydning og forsvinde over en årrække.”
”I USA tales der i disse år om fremvæksten af regulære ‘nyhedsørkener’”, står der i rapporten.
”Det vil sige byer eller regioner, som helt har mistet de medier eller de journalister, der tidligere leverede både de almindelige nyheder og den kritiske dækning af beslutningstagerne i området.”
’Globaliseringen af den danske mediebranche’ bliver fremlagt ved en konference i Eigtveds Pakhus i København i dag. Rapporten er udarbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det var da en underlig blanding af Albrechts egne meninger og et referat af en rapport.
Den sociale selvbeskrivelse centrerer sig om identitet, knyttet til kampen om succes på mere eller mindre givne betingelser. Det gælder også de gamle medier i deres tilgang til sig selv, sådan som de står, udfordret af de nye sociale medier.
Globaliseringen og det fri marked er for længst ophøjet til dommer i spørgsmålet om udviklingens retning i den store fortælling, som de gamle medier foretrækker at indskrive sig i, og det er ikke kun i overensstemmelse med denne ideologi, at vinderen historisk set har stået for historieskrivningen, der i socialdarwinistisk forstand handler om, at vinderne ikke kun har overlevet, men at de også er de bedst egnede.
Sådan som jeg læser de gamle mediers selvbeskrivelse pt, så handler det mest af alt om, at man ikke vil beskrive sig selv i overensstemmelse med egen ideologi.
Lovprisningen af vinderne for at være de bedst egnede, ophøjelsen af Google til gud og Facebook til dronning, passer ikke ind i de gamle mediers billede på sig selv som tilhængere af udvikling, globalisering og det fri marked.
De gamle medier har svært ved at finde sin identitet i og med udviklingen. Måske er der grundlag for at håbe, at de lærer, at de evnen til overlevelse i sig selv ikke er den ultimative udmærkelse, at markedet kan tage fejl.
Så længe de gamle medier bruger sine statsmidler til at forsvare markedsideologiens socialdarwinisme, så kan jeg ikke se det som et tilbageskridt, når de, som det ser ud til, ender på historiens mødding.
Nå - så fandt jeg den da selv, Jakob :-)
Her er den - for alle, der gerne vil læse mere:
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2017/Specialrapporter/Internationale_aktoerer/Rapport_og_bilag/Final_Final_rapport_4.9.2017.pdf
Hvad med om Journalisten lige lagde et link ud til rapporten?
Jo tak! Bare i artiklen :-)
Mediestøtten har været umådelig skadelig for dagbladene, der har undladt/udsat nødvendig udvikling, fordi den gjorde markedsmæssigt fornuftige tiltag uøkonomiske i forhold til støttereglerne. Det forekommer ikke umiddelbart indlysende, at mere af de samme er det der er brug for.
Flere