Medieforliget lægger mere tv ud på det frie marked. De internationale tv-koncerner ser ikke tv som kulturinstitution, men som en forretning. Og den skal løbe rundt.

Aktionærerne, det spanske teleselskab Telefonica, havde grund til at glæde sig den 28. januar 2001. Den dag havde TvDanmark premiere på programmet Big Brother. 553.000 seere fulgte Big Brother Live, det næsthøjeste seertal i TvDanmarks historie.

Big Brother er udviklet af den hollandske koncept-fabrik Endemol, og den danske version af programmet blev produceret af Metronome på Amager. Metronome ejes af Endemol og norske Schibsted, og Endemol er selv ejet af Telefonica. Så når danskerne flokkes om Jill og Christian, stiger aktiekursen i Spanien.

"Tv er blevet en forretning, både for stationer og producenter. Fordelen ved at være en del af en stor koncern er, at jeg sover roligere om natten. Vores ejerskab er en garanti for, at vi ikke krakker i morgen. Det er en kæmpefordel: Vi kan love, at vi altid kan levere," siger Metronomes direktør, Niels Severin.

På børsen i Stockholm og Nasdaq i New York kan de smile, når Robinson trækker seere. Modern Times Group, som driver TV 3, er en international, børsnoteret virksomhed.

I Danmark har tv hidtil hørt hjemme i Kulturministeriet. Det, der rør sig på skærmen, bliver opfattet som en del af dansk kulturliv.

Men sådan ser de internationale mediekoncerner ikke på det.

"Med det nye medieforlig er vi på vej væk fra at betragte medier som en del af kulturlivet og i stedet se dem som helt almindelige erhvervsvirksomheder. Det er ganske sundt," mener Niels Jørgen Langkilde, koncerninformationschef i MTG Danmark.

Langt fra Murdoch
Halvdelen af de danske tv-kanaler er ejet af internationale mediekoncerner. Det samme gælder en håndfuld centrale produktionsselskaber. Medieforliget sætter TV 2 til salg og sender DR i byen for at købe 21 procent af sine programmer. Det vil give udlandet bedre adgang til skærmen.

Foreløbig forsøger kulturmini-steren at beholde TV 2 på danske hænder. Men en række EU-eksperter har allerede sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet er lovligt at forhindre udenlandske købere i at komme til Kvægtorvet.

Mediemogulerne Murdoch og Berlusconi bliver brugt som skræmmebilleder på, hvad der sker, når medierne samles på få hænder. Efter danske forhold er Endemol og MTG store, men ifølge en medieforsker er der ikke udsigt til, at de når Murdochs vægtklasse.

"Det er den finansielle styrke, der afgør det. Kan man overleve en lang periode med tab for at komme ind på markedet? MTG er ikke pengestærk nok. Endemol er en stærk spiller, men har intet sendesystem herhjemme. Så længe man ikke har en tv-kanal, er der grænser for, hvor stor man kan blive," mener lektor og me-_dieforsker ved Københavns Universitet, Henrik Søndergaard.

I konkurrencen om at levere såvel de 21 procent til DR som til TV 2 står de internationale selskaber stærkt. De har flere penge på lommen end de små selskaber, og mange af dem medbringer en stak internationale tv-formater, som er prøvet af i andre lande. Det er populært hos en tv-station, det tæller seere, og det kommer TV 2 til i endnu højere grad som privatejet station.

"TV 2 skal ikke kun tælle seere, men også tænke cost-benefit. Og hvis de kan få de samme seere med et billigere program, ville det jo være åndssvagt andet. Hele den bundlinietænkning: Skal vi sende ballet, eller kan vi nøjes med en Disneyfilm, hvor der er en danser med? Den forskel i mission viser sig," mener medierforsker Henrik Søndergaard.

Læs også: Kometen og Lillebror