Det kilder i maven på Ulrik Haagerup. Poloen ruller af sted på motorvejen. Han er på vej til at blive introduceret som ny chef for medarbejderne i DR Nyheder. Haagerup er en leder, der hylder den tilstræbte objektivitet, modet til at fejle og journalistik som holdsport.

Roadinterview. Triptælleren viser 310.997 i Ulrik Haagerups fire år gamle VW Polo 1,9 TDI, da Journalisten fanger ham over mobilen på motorvejen vest for Odense.

Siden oktober 2002 har DR Nyheders kommende chef dagligt pendlet mellem Ry ved Silkeborg og Aalborg, når han skulle udvikle Nordjyske fra en regionalavis til et mediehus med avis, tv, radio og netredaktion.

Fra 1. april pendler han på tværs af landet, når han indtager chefstolen på DR Programmer/Nyheder i DR Byen. Poloen kan se frem til en retræte.

»Jeg regner med at flyve, når jeg begynder i DR. Især københavnere synes, at det er et problem at pendle. Men tusinder af jyder gør det hver dag,« siger Ulrik Haagerup, der gav DRs topledelse tre grunde til, at han skulle blive boende i Ry og have en kontordag om ugen i Århus.

»Der er også gode historier i Jylland, og de behøver ikke at ligge lige før vejret. DR skal dække hele Danmark og ikke kun Nordsjælland. Og så vil jeg blive ved med at gå til fodbold med min dreng og kysse min kone,« siger Ulrik Haagerup, der har tre børn – to piger og en dreng på henholdsvis 16, 14 og ni år – og en kone, der er læge.

Syd for Odense kommer han ind på det kæmpe ansvar, som DR Nyheder bærer. Den tilstræbte objektivitet har været ledesnor gennem hele karrieren.

»DR skal lave fair, hurtig, grundig og troværdig journalistik med begge øjne. Ikke kun med det ene øje, som journalisten og redaktøren har valgt på forhånd. På det område er jeg gammeldags. Andre medier ser det som deres opgave at være meningsmedier, der pleaser deres målgrupper. Men DR har en forpligtelse til at oplyse. Derfor kan DR godt udfordre modtageren og vise verden, hvis den er anderledes, end målgruppen tror. Vi skal turde skære igennem. Noget er rigtigt og forkert – faktuelt, men ikke værdimæssigt,« siger Haagerup, der ser en fare i, at medier kun går frem, når de vil være meget for få læsere.

»Omnibus-avisen har været en løgn i mange år, og den løgn tager til. Ud fra et demokratisk synspunkt er det farligt for samfundet, hvis vi dyrker hver vores elite. Det gør det svært at skabe fælles referencerammer. Nogle siger, at de sidste massemedier bliver de gratisaviser, der overlever – og så DR. Det lægger et kæmpe ansvar på os,« siger den tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten, da han nærmer sig afkørsel 47 ved Langeskov på Fyn.

Stadig flere tv-kanaler og nyhedsmedier gør begreber som originalitet, tillid, opmærksomhed og tid til mangelvarer, mener Haagerup.

Opmærksomheden vil han skabe ved at fortælle unikke historier, der fænger. Omsorgen ved at lave historier, så folk føler, at der bliver taget hånd om dem.

»De skal føle, at historierne betyder noget for dem. Og tilliden skaber vi ved, at folk stoler på DR, fordi vi har troværdigheden. Tiden handler om, at vi skal sortere i al den forurening af informationer. Det er ikke nyt og væsentligt alt sammen,« siger Ulrik Haagerup, kort før han når Storebælt. Han regner med at trække på flere erfaringer fra sin tid i de jyske medievirksomheder. På Nordjyske formulerede han en enkel personalepolitik på to sætninger.

»Mere kunne jeg ikke huske. Den gik på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at vi skal lave gode historier. Det handler også om at holde brokkerøvene nede. Alle, der synes, at det hele er noget lort, og det har vi prøvet før. I mange år troede jeg, at de vigtigste journalister, jeg kunne tiltrække, var de fagligt dygtige og flittige. Men hvis de ikke vil samarbejde, er de forfærdelige. At være et ordentligt menneske, som er god til at samarbejde, er altafgørende vigtigt. Specielt når man river vægge ned og arbejder sammen hen over flere medier. Journalistik er en holdsport,« siger Ulrik Haagerup.

Sammenligne Nordjyske med DR vil han ikke. For statsradiofonien er meget mere kompleks. Men han kan alligevel overføre konkrete erfaringer fra det nordjyske eksperiment.

»Jeg fik en fornemmelse af, at ting kunne lade sig gøre, hvis vi samarbejdede og lyttede til hinanden. Vi gik jo fra at være en regionalavis til at være en medievirksomhed, som mange hundrede medievirksomheder fra hele verden ville besøge. Så jeg synes, jeg kan se, hvad der virker. For eksempel at organisere journalister på historier i stedet for på medier,« siger Haagerup, mens han overvejer, om han skal svinge ind og tage en kop kaffe på Tuelsø Rasteplads.

Kreativitet er en anden kæphest for komet-journalisten, der blev optaget på DJH som 18-årig, fik 13 for sin hovedopgave og nappede Cavlingprisen med Erik Eisenberg og Martin Uhlenfeldt som 27-årig.

Ulrik Haagerup har skrevet bogen »En god idé – fik du den?«, som Aschehoug har trykt i seks oplag. Desuden har han sammen med den tidligere JP-kollega Orla Borg undervist journalister i at få originale idéer.

»Jeg vil meget gerne bringe noget kreativitet med ind i DR. Det er ikke nok at vide noget og være faglig kompetent. Du skal også kunne få nye ideér, og det kræver, at du tør fejle. Hvis du er bange for fiasko, kopierer du det, du har gjort før, og så stopper al udvikling. Jeg begår tonsvis af fejl,« siger Ulrik Haagerup, der regner med at blande sig hyppigt i det journalistiske arbejde på redaktionerne.

Respektløs og ydmyg. Sådan ønsker han organisationen i DR Nyheder.

»Vi skal være respektløse over for folk, som ikke vil svare. Og have selvtillid nok til at sige, at vi spørger på det offentliges vegne. Men det skal kombineres med en ydmyghed over for opgaven,« siger Haagerup.

Vest for Køge lufter han lidt af talen, han er på vej for at holde for sine nye kolleger i DR Byens studie 6. Det bliver noget med, at han glæder sig til at være med på holdet, men at man ikke skal tro, at man bliver bedre til at spille fodbold, bare fordi man har fået et nyt klubhus.

Og selv om turen til DR Byen lægger endnu små seks hundrede kilometer til Poloens slidte triptæller, skiller han ikke sig af med bilen, bare fordi han får nyt job.

»Den er umulig at sælge, når den har kørt så meget. Desuden har jeg ikke brug for en scorebil. Jeg er godt gift.«