search

Pels trækker læsere

Det vrimler med historier om dyr i medierne.

Det vrimler med historier om dyr i medierne. Senest har isbjørnen Knut trukket mange læsere, og på nettet ligger de pelsede artikler ofte på top-ti over de mest læste nyheder.

DYR. Artiklen om en kridhvid kat, der tog bussen 400 meter hen til en fish & chips-shop, røg til tops som dagens mest læste historie på Politikens hjemmeside. Og dagen før handlede læsernes foretrukne om en krokodille, der havde bidt armen af en dyrepasser.
Samtidig har isbjørneungen Knut fra Berlins zoologiske have fået så meget omtale, at han næsten kan konkurrere med den ny prinsesse om mediernes opmærksomhed.
På Berlingske Tidende har page traffick-undersøgelser vist, at artikler om dyr virkelig scorer høje læsertal. En artikel om en kæmpeblæksprutte fundet i Australien blev læst af 60 procent af læserne, afslørede en undersøgelse, som avisen fik foretaget i 2003, og sidste år blev en artikel, om at de danske katte var blevet for fede til at fange fugle, læst af hele 70 procent af avisens læsere. Det er vel at mærke rekordhøje tal i forhold til det omkringliggende stof.
»Det er interessant at vide, hvilke historier vores læsere er optaget af, men det er ikke sådan, at vi vil udvikle os til et hunde-, katte- og blækspruttemagasin. Vi prioriterer ikke historier om dyr højere end væsentlige samfundshistorier, men der skal være plads til dem i avisen,« siger chefredaktør på Berlingske Tidende Christian Jensen.
Professor i journalistik Jørgen Poulsen fra Roskilde Universitetscenter har gennemgået flere undersøgelser af, hvordan læsernes pupiller bevæger sig rundt på en avisside. Billeder af kvinder er det bedste blikfang, forklarer han.
»Kvinder ser på billeder af kvinder, og mænd ser på billeder af kvinder, og ingen af dem har en særlig interesse i at se på billeder af mænd, med mindre de har en speciel interesse for lige præcis den pågældende person. Hvis der er dyr med pels på billedet, ser læserne mere på end det end på billeder af mænd. Men hvis der er tale om krybdyr, er de ikke helt så interessante,« siger Jørgen Poulsen, der dog understreger, at der er tale om små forskelle på fem til 10 procent.
En af grundene, til at artikler om dyr fylder meget i medierne, er, at journalister selv har dyriske træk.
»Journalister er flokdyr. Når de ser en bestemt historie i flere andre medier, siger de, at 'den må vi også have.' På den måde har det en selvforstærkende effekt. Derudover appellerer dyr til alle, og det er nemme historier at have med at gøre,« siger han.
Det undrer ham ikke, at artiklen om katten, der hoppede ombord på linje 331 i den engelske by Wolverhampton, var hot stuff på nettet.
»Det er de mest tåbelige historier, der bliver store på nettet. Folk læser dem helt klart for at slappe af. Hvis nogen har skåret kønsdelene af en eller anden, eller nogen er ved at dø af tørke i ørkenen – og hvis det så oven i købet er nogen, man kender – så får det ekstra mange læsere,« siger Jørgen Poulsen.
Ud over at levere et underholdende afbræk i læsningen kan dyr også være en indgang til at formidle væsentlige historier.
I en undersøgelse, om hvordan miljøjournalistikken har udviklet sig gennem årene, har lektor i journalistik ved RUC Mark Ørsten fundet ud af, at dyr ofte bliver brugt som indgang til historier om miljøets tilstand.
Mens miljøjournalistikken tidligere overvejende havde negative vinkler og var sat ind i en kritisk kontekst, er det blevet ambitionen på de store dagblade også at skrive mere positive og oplevelsesorienterede artikler om miljøet. Det kan være artikler om skoven, men også artikler om dyr hører til de positive fortællinger om miljøet.
»Fra at miljøjournalistikken engang var dommedagsfokuseret, er den blevet mere oplevelsesorienteret. Især dyr med blød pels sælger i den forbindelse godt,« siger Mark Ørsten. Han bemærker dog, at undersøgelsen er fra 2005, det vil sige før FN kom med sine klimarapporter, og at dækningen af miljøet måske derfor igen har fået flere dystre vinkler.
FN-rapporter eller ej. På Nyhedsavisen har de også brugt dyr som gode indgange til at fortælle om klimaforandringerne. At skovens dyr har lettere ved at finde føde, fordi klimaet er blevet mildere, er bare et eksempel fra en artikel i vinter. Ofte får artiklerne om dyr en god placering i avisen på åbningssiden, fortæller indlandsredaktør Jakob Marschner.
»Vi leder efter fascinerende, søde, sjove, overraskende og muntre historier midt i alle historierne om katastrofer. Den type historier hører dyrehistorierne til. Vi behøver ikke kun at være gravalvorlige og gøre os skyld i læsernes depressioner,« siger han.
Han fremhæver selv en historie om mågen Mogens, der på vej hjem fra Paris bedrog sin mage med en yngre model. I samme genre er en artikel fra samme avis om surikaten – ørkendyret kendt fra Løvernes Konge – der er verdens mest aktive dyr, når det gælder engangsknald.
»Det er en situation, alle kan kende fra sig selv, men som vi ikke er vant til at høre om fra dyrenes verden,« siger Marschner.
På Ritzau oplever de stor efterspørgsel på historier om dyr. Nyhedschef Erik Berg har selv engang skrevet en artikel om en bedemand, der lavede kister til alle slags dyr fra marsvin til hunde – og hvis forretning gik forrygende godt.
I den mere alvorlige ende husker han artikler om, hvordan vilde ænder blev skamskudt af jægere, og om måger, der blev fundet døde, fordi de havde spist sprøjtegift. Han mener, at både de underholdende og alvorlige artikler om dyr har en berettigelse.
»Historier om dyr kan være væsentlige historier, da dyr kan bruges som en slags målestok for, hvordan miljøet har det. De underholdende artikler om dyr giver et lille pusterum i hverdagen, og det skal der også være plads til,« siger han.

Kommentarer
1
Gert Larsen
04.01.10 11:36
Re: Pels trækker læsere
Og så har dyr jo været brugt i fabler igennem mange år...se evt: http://www.blaeksprutte.dk/kaempeblaeksprutte.htm
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen