YTRINGSFRIHED. Lige inden jul faldt der i Strasbourg endelig afgørelse i injuriesagen mod journalisterne Jørgen Pedersen og Sten Baadsgaard. De to stod bag DRs dokumentarudsendelse "Politiets blinde øje", bedre kendt som historien om Pedal-Ove.

Storkammeret – en slags højesteret inden for den Europæiske Menneskeretsdomstol – fandt med et snævert flertal på ni mod otte, at journalisternes ytringsfrihed ikke blev krænket, da den danske Højesteret i 1998 dømte dem for injurier mod en kriminalinspektør.

Dermed er der sat punktum i en sag, der begyndte med DRs udsendelse i april 1991 om mordsagen mod Ove Hansen. Pedal-Ove var blevet dømt for drabet på sin hustru. Men Jørgen Pedersen og Sten Kristian Baadsgaard fandt i deres research frem til, at et vigtigt vidne ikke var indgået i retssagen. Det ville de gerne spørge politiet om – men politiet afslog at medvirke, oplyser DRs advokater.

Derfor stillede speakeren i udsendelsen følgende spørgsmål:

"Var det (den nævnte kriminalinspektør), der besluttede at rapporten ikke skulle indgå i sagen? Eller holdt han sammen med lederen af Rigspolitiets Rejsehold vidneudsagnet skjult for forsvar, dommerne og nævningene."

Kriminalinspektøren følte sig krænket af udsagnet og anlagde injuriesag, som Højesteret i 1998 gav ham medhold i. I sommeren 2003 bekræftede et snævert flertal af dommere ved Menneskerettighedsdomstolen afgørelsen, og altså nu igen et snævert flertal i den højeste instans.

Mindretallet på de otte dommere mener dog, at journalisterne skulle have lov til at stille det pågældende spørgsmål, og at deres ytringsfrihed derfor er blevet krænket. Ikke mindst den efterfølgende frifindelse af Pedal-Ove bekræfter ifølge mindretallet, at der er grund til kritik af det danske retssystem, og at sagen dermed har stor offentligt interesse.

"Menneskeretsdomstolen lagde i denne sag – ligesom i mange andre – vægt på, om ytringer fremstår som kendsgerninger eller som vurderinger," skriver Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i medieret på Danmarks Journalisthøjskole, i en vurdering på Mediejura. Han fortsætter:

"Ifølge flertallet fremstod beskyldningen mod kriminalinspektøren som en kendsgerning. Der blev i programmet givet to muligheder, og han var skyldig efter begge. Ifølge mindretallet gav journalisternes spørgende form indtryk af at være vurderinger. Dommerne var således enige om principperne, men uenige om den konkrete vurdering."