Hvorfor er du blevet journalist?

»Jeg er datter af politiske flygtninge og er vokset op med uretfærdighed og undertrykkelse. I virkeligheden ville jeg gerne være pilot. I gymnasiet var jeg meget engageret i Operation Dagsværk og samfundsdebatter. En journalist sagde til mig, at jeg var sådan en journalist-type. Han skaffede mig et job på Esbjerg Ugeavis, og det var lige mig. Her skulle man gå til kødet.«  

Hvordan tacklede du at få din første værtsrolle?

»Jeg har et uforfærdet forhold til tv. På Berlingske havde jeg altid ondt i maven over, at mine artikler skulle stå en hel dag i avisen. Tv er et flygtigt medie. Du er på, du er af. Fik jeg sagt noget forkert? Nå, det er glemt. Jeg sammenlignede det med, hvis jeg var hjernekirurg. Hvis han begår en fejl, dør patienten. Hvis jeg begår fejl, griner de ad mig. Det er bare forfængelighed.«  

Som nyhedsvært står man meget til skue. Hvordan har du forholdt dig til det?

»Der var andre værter, der ikke stillede op i damebladene. Men jeg havde to argumenter for at gøre det. Jeg synes selv, det er irriterende, når kilder ikke stiller op. Og det er det værd, hvis en freelancekollega kan tjene nogle penge. Så jeg overvejede ikke konsekvensen af eksponeringen. Det var først senere, jeg fandt ud af, at jeg var lidt for åben. Folk tænkte, at jeg gjorde mig til.« 

Hvordan blev du opmærksom på det?

»Ved små bemærkninger. ”Har du nu også mænget dig ind der?” kunne de sige. Jeg oplevede det ikke sådan. For mig var det en del af mit arbejde. Der lå ligesom en mistanke om, at jeg ville være på hele tiden. Men jeg har ikke et ekshibitionistisk gen – snarere tværtimod.«  

Hvordan havde du det med, at folk tænkte sådan?

»Man begynder at se sig selv udefra og få en fornemmelse af, at der findes en anden udgave af en udadtil. Vi lever i et fag, hvor vi dømmer og bedømmer hele tiden. Vi konkluderer. Når man er eksponeret journalist, vil folk tage stilling til dig. Det havde jeg det belastet med.« 

Har det haft betydning for dig, at du er kvinde?

»På Facebook har jeg fået at vide, at min stemme er skinger. Jeg skal lige sænke den en oktav for at blive taget mere seriøst. Det er en rent sexistisk bemærkning. Kvinder kan kun tages seriøst, hvis vi sænker vores stemmeleje, tager jakke på og fjerner vores hår. Det var den besked, jeg fik på TV Avisen.« 

Har du lettere ved at blive taget seriøst nu?

»Ja, men det er, fordi jeg har været her længe nok og bevist mig selv så mange gange fagligt, at nu holder man op med at tale om det.«  

Hvorfor Ekstra Bladet tv?

»Her er innovationskraften. Jeg tror på, at web-tv bliver det store, for vi vil have alt on demand nu. Det ved jeg fra mine egne brugervaner. Derfor er det meget rart at have været væk fra journalistikken for en stund og se det fra den anden side. Folk vil ikke vente til om aftenen på en nyhedsudsendelse. De vælger det fra. Web-tv er fremtiden – det vil jeg være med til. Jeg har stadig den der pionerånd og vil fremad.«  

Tv er ikke et flygtigt medie længere. Hvordan har du det med det?

»Man skal vænne sig til, at fejl bliver begået. Vi laver livefjernsyn med en håndholdt vært. Jeg bliver kastet ind med kort varsel, skal padle og finde oplysninger. Men fordi man er vant til interaktionen mellem mennesker og medier, er folk rimeligt afslappede med stil og form. Vi er meget mere frie og ikke perfekte.« 

 Man skal udvikle hård hud for ikke hele tiden at tage alting ind.

Paula Larrain

Det er vel noget nyt for dig at interagere med brugerne?

»Ja, men nettet er fantastisk. Vi er helt tiden i interaktion med vores brugere. Reaktionerne den anden vej er også nyt. Der er pludselig utroligt mange holdninger til det, man laver. Det er ikke, fordi nettet ikke var opfundet, da jeg var på TV Avisen, men Facebook var ikke. Man skal udvikle hård hud for ikke hele tiden at tage alting ind.« 

Mange har en holdning til Ekstra Bladet. Hvad tænker du om at blive en del af det?

»Ekstra Bladet nyder faktisk stor respekt fagligt. Bladet har aldrig udgivet sig for at være andet, end det er, og jeg har altid haft et kærligt forhold til det. Ekstra Bladet er det eneste medie, der er uvenner med alle, og sådan et skal der være.«  

Hvordan har du det med at lave seriøse ting, som står side om side med pik, patter og ’Paradise Hotel’?

»Det er skægt. Selv om jeg har lavet dybt seriøse politiske analyser, er det befriende at få lov til at lave noget, der er mindre højtideligt. Pik og patter er jo også en del af vores liv, og hvem kan have noget imod sex? Jeg lægger utroligt meget vægt på autenticitet, og den her type tv er meget mere i tidsånden.«  

Hvad er branchens største udfordring?

»Omstilling til nye tider og nye platforme. Og mediepolitikken er en kæmpe hæmsko. Politikerne har fat i struben på mediemarkedet, og det synes jeg er død-betænkeligt. Det skal vi som journalister tænke meget grundigt over.« 

Hvad er løsningen?

»Det er et politisk spørgsmål. Men vi skal være bevidste om, at mediestøtten og licensmodellen tilhører en anden tid, og vi bliver nødt til at indse, at medier ikke nødvendigvis skal være besluttet politisk. Vi skal tænke over den direkte kontakt til vores marked. Danskerne er kloge nok til selv at træffe deres medievalg uden et politisk mellemled.«  

[[nid:33593]]

Foto: Petra Kleis