search

Påstand mod påstand

Så langt er skattekommissionen kommet: Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard påstår, at rådgiver Peter Arnfeldt forsøgte at plante historier om Helle Thorning-Schmidts private forhold. Arnfeldt har haft de fortrolige skattepapirer, men afviser blankt anklagen.

Så langt er skattekommissionen kommet: Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard påstår, at rådgiver Peter Arnfeldt forsøgte at plante historier om Helle Thorning-Schmidts private forhold. Arnfeldt har haft de fortrolige skattepapirer, men afviser blankt anklagen.

Skulle der være nogen, der tænker, at det ligner Watergate, så er der i hvert fald én spøjs parallel: I Watergate centrerede en væsentlig del af skandalen sig om en 18 et halvt minut lang båndoptagelse af Nixons samtaler, der var blevet slettet.

Efter skattesagskommissionens to første afhøringsdage 28. og 29. august står slaget påstand mod påstand.
På den ene side har Ekstra Bladets Jan Kjær­gaard forklaret, at Peter Arnfeldt, tidligere rådgiver for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen, forsøgte at lække Helle Thorning-­Schmidts private skatteoplysninger til ham – men ikke ville udlevere eller vise papirerne.

På den anden side afviser Peter Arnfeldt blankt, at det skulle være tilfældet.
Og det eventuelle bevis er tilsyneladende destrueret. Jan Kjærgaard har forklaret, at han har slettet optagelserne af samtalerne med Arnfeldt. I stedet har Kjærgaard fremlagt sine noter i sagen – som Arnfeldt ikke anerkender.

Det, som skattesagskommissionen skal forsøge at afdække, er, om daværende skatteminister Troels Lund Poulsen forsøgte at påvirke SKAT København til at ændre afgørelse i forhold til Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnocks skattepligt i Danmark.

Derudover skal skattesagskommissionen afdække den lækage, der medførte, at parrets private skatteoplysninger kom i pressen. Det er i denne del, at samspillet mellem Kjærgaard og Arnfeldt er centralt.
Forløbet med forhandlinger mellem Jan Kjærgaard og Peter Arnfeldt om at få adgang til Helle Thorning-Schmidts skattepapirer begyndte ifølge Kjærgaard den 23. maj 2010. Og de to mødtes fysisk den 20. juni, lyder Kjærgaards forklaring:
»Han tilbød mig at vise dele af afgørelsen, og så var tilbuddet, at det ikke måtte fremgå, at jeg havde set det, og at jeg ikke måtte gengive passager eller sætninger. Jeg måtte se med mine øjne.«

Mødet slutter ifølge Kjærgaard med, at Peter Arnfeldt går i tænkeboks.
»Vi har fundet en forståelse. Vi har et fællesskab, hvor jeg må se afgørelsen på et trygt sted. Det må bare ikke fremgå af artiklen,« forklarer Jan Kjærgaard.
Derpå følger den 21. september 2010 tre meget lange telefonsamtaler. Også her drøftes ifølge Jan Kjærgaard, hvordan materialet kan overleveres.

Men Peter Arnfeldts forklaring, der faldt dagen efter, den 29. august, er modstridende. Han erindrer ikke indholdet af samtalerne, men afviser, at de forløb, som Jan Kjærgaard har beskrevet.
Under afhøringen kom det frem, at Peter Arnfeldt ved et møde den 16. september 2010 modtog en kopi af afgørelsen i Helle Thorning-­Schmidts skattesag. Men Arnfeldt forklarede, at han makulerede sin kopi af afgørelsen dagen efter, den 17. september – efter at Helle Thorning-Schmidt valgte kun at offentliggøre de første tre linjer af afgørelsen. Dermed havde han altså angiveligt ikke noget at vise Kjærgaard.

Skattesagskommissionens udspørger, Lars Kjeldsen, har i udspørgningen refereret fra de samtalenotater, Jan Kjærgaard har afleveret til retten, der blandt andet fremstiller en Arnfeldt, der meget offensivt forsøger at sælge historien. En af samtalerne er 26 minutter lang.
»Jeg kan garantere dig, at Jan Kjærgaard kan tale meget længe. Det kan godt være, at det virker en smule unormalt. Men jeg har ikke erindringer om nogen andre ting, vi skulle have talt om. Men han causerer jo også over "hvad betyder det for det politiske landskab" og så videre. Det har bare ikke nogen relation til den konkrete skattesag,« siger Peter Arnfeldt.

Også skattesagskommissionens formand, Lars E. Andersen, dvælede ved de lange samtaler, hvor der ifølge Arnfeldt ikke blev talt om noget usædvanligt:

Det er femten minutter, 29 minutter og 26 minutter, I har talt sammen. En time og ti minutter. På den samme dag. Og det, siger du, er ikke usædvanligt?
»Nej. I har måske set på tv, hvor vanskeligt det er at slippe af med Jan Kjærgaard,« siger Peter Arnfeldt, der igen og igen understregede, at de nedfældede notater ikke gengiver hans sprog.
»Det er ikke sådan, jeg taler.«

I stedet for at forsøge at få Ekstra Bladet til at skrive om Helle Thorning-Schmidts skattepapirer, som hun ikke selv ville lægge frem, har Peter Arnfeldt forklaret, at han selv fik noget ud af samtalerne.
»Når Jan Kjærgaard ringer op på denne her måde med en historie, som han har, så indleder han typisk med at tale om vind og vejr. Så siger han typisk: "Kan man forestille sig" … og så holder han en meget, meget lang tale. Så spørger han, "hvad siger du?" Hvorfor har jeg så sådan en samtale med Jan Kjærgaard? Det er, fordi det er utroligt givtigt, for han siger alt om, hvad han har, og hvad hans kilder siger,« siger Peter Arnfeldt.

Skattesagskommissionen går nu i gang med at færdiggøre en omfattende undersøgelse af e-mails og teleoplysninger i sagen. Næste offentlige møde i kommissionen er den 11. oktober, hvor man vil fortsætte med at undersøge lækagesporet, men også indlede undersøgelsen af påvirkningssporet.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen