Danske dagblade går en lys fremtid i møde, hvis de begynder at tjene penge og har held med at satse på Internettet. De medieansatte skal til gengæld omstille sig til nettet og ikke holde fast i gamle faggrænser, vurderer medieforskere.

De danske mediehuse skal passe på pengene, så de fortsat kan lave god journalistik. Så klart var budskabet fra medie-forskerne Johann Roppen fra Norge og danske Anker Brink Lund ved et fyraftensmøde i Kreds 1 i sidste uge. Her blev dagbladenes fremtid diskuteret efter norske Orklas køb af Det Berlingske Officin.

Flere mediespøgelser blev uddrevet på det velbesøgte møde, som dog også trak et par nye dæmoner frem i lyset.

Den største fare for dansk journalistik er ikke mediekannibalisme, men svag økonomi og dårlig ledelse. Hvis danske mediehuse kan tjene penge, så er der ingen fare for, at store, grimme mediemoguler vil æde dem.

"En slunken kasse er lig med stor afhængighed af annoncørerne, og det gavner som regel ikke journalistikken," sagde Anker Brink Lund.

Anker Brink Lund – professor i journalistik ved Syddansk Universitetscenter i Odense – er ikke bekymret over, at det var norske Orkla, der overtog Det Berlingske Officin. Orkla er et konglomerat, hvis hovedinteresser er kemisk industri, mærkevarer og finansprodukter. Men Orkla har også en mediedel med stærk fokus på indtjening, hvilket er usædvanligt i dagbladsbranchen.

"Var A.P. Møller bedre end Orkla til at bestyre Berlingske?", spurgte Anker Brink Lund retorisk og svarede derfor straks selv.

"Næppe. Måske er det endda bedre, at ejeren flytter lidt væk, så der ikke opstår konflikter som den mellem Berlingskes journalister og A.P. Møller," sagde han med henvisning til den konflikt, der opstod, da Berlingske Tidende skrev kritisk om Riffelsyndikatets forretninger under Anden Verdenskrig.

Kapitalens logik
Johann Roppen er det tætteste, man kommer en Orkla-ekspert. Han har blandt andet siddet i "Eierskapstilsynet" – et statsligt organ i Norge – der overvåger, hvem der ejer medierne. Han er ikke begejstret for Orkla, men erkender, at konglomeratet ikke er værre for journalistikken end andre store skandinaviske mediekoncerner.

"Orkla-aviserne vinder ikke journalistpriser, men de har endnu ikke skåret ned på redaktionernes størrelse. Og det er selvfølgelig godt for journalistikken" sagde Johann Roppen, der havde taget turen til København fra universitetet i Bergen.

Generelt har Orklas aviser en høj indtjening og er også den nordiske mediekoncern, der har haft den største vækst fra 1990 til 1998.

"De danske mediehuse – Aller, Egmont, Politiken, Jyllands-Posten og TV 2 – har haft en meget lavere vækst end de norske og svenske mediekoncerner. Og så siger kapitalens logik, at de danske medier vil få udenlandske ejere med tiden," sagde Johann Roppen.

Til gengæld er der ikke umiddelbart nogen fare for, at de gigantiske medieforetagender uden for Skandinavien vil købe ind i Danmark. De opererer på et andet sprog. Og de har endnu ikke vist stor interesse. Derimod er det sandsynligt, at norske og svenske mediehuse vil købe sig ind på en større del af det danske marked.

Baggrunden for den lavere vækst i nogle af de danske mediehuse er uprofessionel ledelse. Fondsstrukturen i flere mediehuse er ikke ideel, hvis man vil investere i fremtiden, mener Anker Brink Lund.

"Fondsbestyrelsen bliver ofte ført rundt i manegen af chefredaktionen. Og redaktionerne er for selvstyrende. Alternativet til dårlig ledelse er professionel ledelse – ikke totalt fravær af ledelse," sagde han.

Resultatet af den dårlige ledelse ses blandt andet på de konstante rabatter på abonnementspriserne, lave annoncepriser og avisernes manglende samarbejde på Internettet, mener Anker Brink Lund.

Kate Bluhme, journalist på Ekstra Bladet og medlem af Hovedbestyrelsen i DJ, var enig med forskerne i det synspunkt.

"Jeg ser uprofessionel bladledelse som det største af de problemer, vi har talt om i aften. En god leder er ikke noget, enhver kan blive, og mange avisledere har fået jobbene, fordi de var rigtig gode journalister og markerede sig kraftigt i den egenskab – ikke fordi de udviste lederevner," sagde Kate Bluhme.

Frygter faggrænser
Dagbladenes ringe satsning på Internettet var et andet problem, som forskerne fremhævede på mødet. Baggrunden er dagbladenes svage økonomi, der ikke levner tilstrækkeligt med kapital til at investere i nettet.

"Dagbladene skal samarbejde om et betalingssystem på nettet, så de kan tjene penge til god journalistik," lød rådet fra Anker Brink Lund.

Hvis journalistikken skal overleve på samme niveau som i dag, så kræver det også, at de medieansatte er villige til at bryde med de kendte faggrænser. Det er slet ikke givet på forhånd, at det er journalister, der skal levere artikler til nettet.

"Typograffaget afgik ved døden, fordi typograferne ikke kunne sadle om til den nye teknologi. Det samme kan ske for mange journalister og fotografer," advarede Anker Brink Lund.

Den fare tager Dansk Journalistforbund alvorligt, sagde formanden for DJ, Mogens Blicher Bjerregård.

"Vi vil gøre, hvad vi kan for at få medlemmerne efteruddannet i det omfang, det er nødvendigt. DJ vil ikke holde fast i nogen faggrænser, der ikke passer til virkeligheden," pointerede Mogens Blicher Bjerregård.