UDMELDELSER. Med jævne mellemrum soler Journalistforbundets ledelse sig i den kontinuerlige medlemsfremgang. Frafaldet og dermed den faldende organisationsprocent på traditionelle DJ-arbejdspladser og -brancher bliver der til gengæld ikke talt og skrevet så meget om. Men det kan ikke desto mindre blive et problem på et 'gammeldags' område som provinsens dagblade. Hvis det ikke allerede er det.

På Viborg Stifts Folkeblad/Midtjyske Medier, hvor jeg selv er ansat, er flere kolleger blevet 'forfremmet' og har meldt sig ud af forbundet – uden at det har været nødvendigt i forhold til graden af ledelseskompetence. Det har bare været en forudsætning. Ledelsen slipper for timesedler, afspadsering og ulempetillæg. Kollegaen får sig en højere bruttoløn – og slipper for at betale fagforeningskontingent.

Tendensen kan måske ses i sammenhæng med, at DJ-lønningerne under en fællesoverenskomst som vores sakker agterud i forhold til udviklingen i såvel Journalistforbundet som det private arbejdsmarked generelt. Ifølge den nyeste DJ-lønstatistik tjener en skrivende journalist på Viborg Stifts Folkeblad i gennemsnit godt 29.000 kroner om måneden – mens gennemsnitslønnen for alle DJere er godt 37.000 kroner. Mange spørger sig måske: Hvad gør Journalistforbundet for os – og kan det betale sig at være medlem?

Så kan man nok så meget hævde, at en stor del af løndannelsen sker lokalt i et minimallønsystem, som historisk set har vist sig at være en fordel for journalister. Vi kommer ikke uden om, at et fortsat fald i organisationsprocent kan blive et problem for den fagpolitiske styrke – lokalt som forbundsmæssigt.

Hvad skal vi gøre ved det? Forbund og tillidsfolk kunne jo begynde med at se nærmere på, om nogle DJere for at få en lønstigning bliver mere eller mindre tvunget til at melde sig ud – uden reelt at være chef for nogen som helst. /

Jens Peder Østergaard, Viborg Stifts Folkeblad