”Følelsen af at skulle præstere, at skulle bevise sin værdi 24 timer i døgnet i halvandet år hjemsøger én, når man vil det så gerne. Og det vil man som ung journalistspire i sin drømmepraktik.”

Sådan beskriver journalistpraktikant Martin i et indlæg på journalisten.dk sit møde med det arbejdsliv og den branche, han har drømt om at blive en del af, siden han var 12 år gammel.

Han har måttet erkende, at presset for at yde til perfektion hver eneste time af døgnet er blevet for stort, og er nu stress-sygemeldt fra sin praktik.

Da Martin er bedre end mig til at sætte ord på tilstanden og de udløsende faktorer, han har oplevet, giver jeg igen ordet til ham:

”Der findes naturligvis et hav af faktorer, der kan udløse stress hos unge mennesker. Jeg tror, at fremdriftsreformen, der har afstedkommet et vildt og vanvittigt præstationssamfund, hvor vi drukner os selv i higen efter anerkendelse, bærer en del af skylden. Og jeg anser måske i endnu højere grad vores generations gøren og laden på de sociale medier som en årsag. Hele tiden at skulle måle og veje sig op imod ligesindede kan simpelthen ikke være sund næring for krop og sind. Min bøn er, at stress i særdeleshed blandt unge studerende fremover er noget, vi som samfund må gøre en kæmpe indsats for at forebygge. Der skal gøres noget.”

Jeg er helt enig. Der skal gøres noget.

En undersøgelse, som DJ har foretaget blandt vores studerende og elevmedlemmer for nylig, viser, at 35 procent oplever et højt stressniveau. (Hver fjerde af de 2.741 adspurgte har svaret på de mange spørgsmål, vi har stillet dem om deres studieliv og trivsel.)

Vi er helt klar over den sørgelige tendens, for i DJ oplever vi en stigning i antallet af studerende og elever, der henvender sig med psykiske bivirkninger af studie- og arbejdslivet.

Derfor var vi også glade, da det lykkedes at samle alle de store mediearbejdsgivere fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DR, TV 2 og TV 2 Regionerne til en fælles forhandling om Praktikantaftalen, som er den aftale, der fastsætter rammerne for løn- og øvrige forhold for journalist-, fotojournalist- og TVM- praktikanter.

I DJ mener vi, at det skal understreges, at praktiktid er læringstid, og derfor mødte vi op til forhandlingerne med krav om, at der skal garanteres mere tid til fordybelse og ’input-tid’ til fordel for produktion og ’output-tid’. Til gengæld var vi – og er vi fortsat – villige til at tale om lønniveauet for vores mediepraktikanter.

Lige nu er parterne gået fra hinanden uden en fælles aftale. Men jeg – vi – håber stadig, at vi kan blive enige om nogle bedre rammer for læring og trivsel på et senere tidspunkt.

Jeg har ligesom Martin en bøn til alle jer ’voksne’ kolleger, der har med studerende, praktikanter og elever at gøre: Husk, at de er under uddannelse og under et stort pres. Husk, at de er fremtidens kolleger og fremtidens mediearbejdere. Vi har brug for, at Martin og alle hans studiekammerater bliver stående på benene.