search

Partibøger udbredt blandt journalister

 

 

Ti procent af danske journalister er medlem af et parti. Dermed er journalister parti-medlemmer langt oftere end befolkningen generelt – faktisk er det dobbelt så udbredt. Ikke alle arbejdsgivere er glade for medarbejdere med pressekort og partibog.

Overraskende mange journalister er medlemmer af et parti. Det til trods for, at de selv mener, at et partimedlemskab påvirker journalistikken.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 527 journalister med kildekontakt viser, at ti procent af journalisterne er medlem af et parti. Dermed betaler danske journalister dobbelt så ofte kontingent til et parti som gennemsnits danskeren. De nyeste tal viser, at kun små fem procent af danskerne i 2000 var medlem af et parti.

Undersøgelsen blandt journalisterne er foretaget af Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet som et led i hendes ph.d.-afhandling om journalisters forhold til deres kilder.

»Det er overraskende og interessant, at så mange journalister er medlemmer af et parti, når det journalistiske ideal er politisk og økonomisk uafhængighed af specifikke interesser i samfundet,« siger Nete Nør-gaard Kristensen.
Ifølge hendes undersøgelse mener knap 75 procent af journalisterne, at et medlemskab af et parti enten i »høj grad« eller i »moderat omfang« kan have indflydelse på journalistikken.

Formanden for Folketingets Presseloge, Henning Olsson, der også er politisk redaktør på TV-avisen, mener, at et medlemskab af et parti er problematisk – hvis journalisten dækker politik.

»En journalist melder sig vel ind i et parti, fordi journalisten har en holdning og ønsker at fremme sit partis holdninger. Det kan blive et problem i forhold til seerne, læserne og lytterne,« siger Henning Olsson.

Selv kunne han ikke »drømme om« at melde sig ind i et parti, samtidig med at han arbejder på Christiansborg. For cirka 30 år siden, inden Henning Olsson blev politisk journalist, var han derimod en kort overgang medlem af et parti.

»En journalist er et almindeligt menneske, der har sine grundlovssikrede rettigheder til at være medlem af de partier og foreninger, han eller hun vil,« siger han.

 

Et arbejde tæt på magten og samfunds-engagement er blandt forklaringerne på, at så mange journalister er medlemmer af et parti.

Nete Nørgaard Kristensen undersøgelse siger intet om, hvorfor journalister vælger at melde sig ind i et parti. Hun mener dog, at de mange partimedlemmer med et pressekort kan forklares med, at journalister via deres arbejde er tæt på den politiske magt.

»Det kan være med til at anspore til et større politisk engagement end blandt borgere, der befinder sig længere væk fra de politiske beslutninger,« siger Nete Nørgaard Kristensen.

Henning Olsson mener, at det, at så mange journalister er partimedlemmer hænger sammen med, at journalister og politikere er nært beslægtede, og at begge fag beskæftiger sig med samfundsforhold.

»Gennem tiden har vi set, at journalistik har kreeret politikere og omvendt. Derudover udspringer dagbladene jo også af de politiske partier,« siger Henning Olsson.

Engagement i samfundet er ifølge Carsten Juste, ansvarhavende chefredaktør på Jyllands-Posten, forklaringen på, at mange journalister er medlemmer af et parti:

»Journalister skulle gerne være samfunds-engagerede mennesker, derfor er det ikke underligt, at så mange er medlemmer af et parti,« siger han.

 

Partibøger er ikke populære hos alle arbejds-givere. Ambitionen om uafhængig journalistik får for eksempel Jyllands-Postens ledelse til at forbyde de politiske journalister at være medlemmer af et parti.

»Det er uforeneligt for en journalist på Jyllands-Posten at være medlem af et politiske parti, hvis vedkommende i avisen behandler politiske emner,« står der i en skrivelse, ledelsen udleverer til nye medarbejdere.

Jens Kristiansen, professor i arbejdsret på Københavns Universitet, siger, at Jyllands-Posten ikke kan afskære politiske journalister fra at være medlemmer af et parti. I hvert fald ikke med loven i ryggen.

Jens Kristiansen forklarer, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte på grund af deres politiske anskuelse. Derudover betyder retten til foreningsfrihed, at en arbejdsgiver ikke kan blande sig i, om en ansat er medlem af en forening eller et parti.

»Det er en grundlæggende ret frit at kunne melde sig ind i et politisk parti. En arbejdsgiver kan derfor ikke lovligt stille krav om, at de ansatte undlader at melde sig ind i et politisk parti. Det vil derfor heller ikke være lovligt at afskedige en ansat, der undlader at efterkomme et forbud mod politisk partimedlemskab,« siger Jens Kristiansen.

Carsten Juste mener, at det er nonsens, at Jyllands-Posten ikke kan kræve af de politiske journalister, at de undlader at være medlem af et parti.

»Jeg vil i høj grad betvivle, om professoren har ret i, at vi ikke må kræve af journalister, at de undlader at være medlem af et parti, men det må jo komme an på en prøve, hvis det engang skulle blive relevant,« siger Carsten Juste.
Han forudser, at Jyllands-Posten som udgangspunkt vil forsøge at flytte en politisk journalist, der ikke vil opgive at være medlem af et parti, til et andet arbejde på avisen.

 

Journalist Kurt Helge Andersen, der sidder i byrådet i Randers, oplever, at politisk engagement gør ham handicappet som journalist.

Da Kurt Helge Andersen blev opstillet i 1994, blev han bedt om at holde op med at lave nyheder for sin arbejdsplads, Østjyllands Radio. Det nye liv som politiker betød også, at han blev pillet af som vært.

Nu laver Kurt Helge Andersen vej- og vejrmeldinger, og så fortæller han lytterne, at »et vandværk har lukket for det varme vand«. Kurt Helge Andersen mener, at han sagtens kunne være fortsat som vært.

»Der er 26 kommuner i Århus Amt, og det er kun i Randers, jeg er opstillet. Det kan da godt være, at der ville være en ældre dame, der tænkte: »Han er da en flink fyr, så han får mit kryds. Til gengæld ville andre tænke: »Sikke da en idiot, han får ikke mit kryds.« Så det ville nok udligne sig,« siger Kurt Helge Andersen.

DR fik helt tilbage i 1980 Folketingets Ombudsmands ord for, at det er i orden at sende en medarbejder, der er opstillet til et valg, væk fra skærmen og mikrofonen. Dengang understregede ombudsmanden hensynet til DRs uafhængighed af partipolitik.

I dag siger DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen:

»Det er en borgerret at kunne være medlem af et politisk parti og stille op til et valg. Vi vil ikke fratage en bestemt faggruppe deres rettigheder.«

Samtidig pointerer hun, at vælger en DR-journalist at blive politisk aktiv og eventuelt stille op til et valg, »vil det altid være en drøftelse med nærmeste chef, om det betyder ændringer i den pågældende medarbejders funktioner og arbejdsopgaver.«

For Kurt Helge Andersen har ændringerne også betydet begrænsninger. For tiden er han på nedsat tid. I snit er han på arbejde en dag om ugen.

»Det er for at få tid til at lave politisk arbejde, men det er også en konsekvens af, at det er svært at finde noget, jeg må lave på radioen,« siger den tidligere vært og nuværende politiker.

Kurt Helge Andersen oplever samtidig, at kollegerne på Østjyllands Radio har berøringsangst over for at interviewe han som politiker.

»Det er konfliktfyldt,« siger Kurt Helge Andersen om dobbeltlivet som journalist og politiker.

 

Pr-mand med partibog

Søren Lippert vil være statsminister. Han har været medlem af Socialdemokraterne i otte år – også da han var praktikant på TV-Avisens redaktion på Christiansborg. Nu er Socialdemokraten pr-mand for danske invest.
 

Tekst: Anja Bertelsen

Red Barnet, Røde Kors og de politiske partier burde have mange flere medlemmer, der er journalister. I hvert fald hvis journalist Søren Lippert skulle bestemme.

»Der er god overensstemmelse mellem at være journalist og politisk engageret. Begge dele handler om at interessere sig for samfundet,« siger han.

For halvandet år siden blev Søren Lippert færdig på Danmarks Journalisthøjskolen. Nu er han pr-

konsulent for investeringsforeningen Danske Invest.

Når arbejdsdagen er forbi, tager Søren Lippert fat på sin politiske karriere som socialdemokrat. Han holder foredrag i lokale partiforeninger, assisterer partifæller med pr og lader sig interviewe om sin bog »Glem velfærden – en socialdemokratisk vision for fremtidens Danmark«.

Hans ambition er at blive statsminister.

Siden 1996 har Søren Lippert været medlem af Socialdemokraterne. Partibogen blev ikke opgivet, dengang han var praktikant på TV-avisen – heller ikke da han var en del Christiansborg-redaktionen.

»Det er ude i hampen, at journalister er så berøringsangste over for at engagere sig politisk. En venstremand, der bliver journalist og melder sig ud af Venstre, har jo stadig de samme sympatier. Det bør han også have, for journalister skal være engageret i samfundet,« siger den 26-årige socialdemokrat.

Han mener, at alle journalister skal – hvis de har lyst – melde sig ind i et parti.

»Det er en grundlovssikret ret, at alle borgere i Danmark kan være medlem af et parti. Den ret skal journalister ikke afskæres fra,« siger Søren Lippert.

På TV-avisen var han ophavsmand til flere kritiske indslag om den daværende regering med Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen. Blandt andet var Søren Lippert med til at lave et portræt af Sonja Mikkelsen (S). I indslaget blev hun kaldt for Kluddermikkelsen.

»Jeg sad ikke og overvejede, om jeg kunne tillade mig det her som socialdemokrat. Tværtimod. Jeg tænkte bare: »Er det her en god historie?« Hvis det var det, så var det bare af sted,« fortæller han.

Medlemskabet af Socialdemokraterne har Søren Lippert aldrig holdt skjult. Han skrev for eksempel i sin ansøgning til praktikant-stillingen på TV-avisen, at han var medlem af Socialdemokraterne.

»Jeg ville ikke have, at nogen skulle føle, at de købte katten i sækken,« siger han.

På DR har cheferne aldrig sagt til Søren Lippert, at partibogen betød, at han skulle holde fingrene fra bestemte historier. Medlemskabet blev alene omtalt, når kollegerne drillede. For sjov kunne de finde på at fritte ham ud for socialdemokratisk insider-viden ­- en viden han siger, han ikke havde. Derudover kom Søren Lipperts socialdemokratiske medlemskab på drille-dagsordenen, hvis han kom på arbejde i rød trøje.

»Jeg var meget opmærksom på, at mit medlemskab aldrig måtte give anledning til seriøse diskussioner,« understreger Søren Lippert.

DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen siger, at DR ikke blander sig i, om journalisterne på DR betaler kontingent til et parti.

»Det er en borgerret – også for journalister – at være medlem af et parti. Vi går ud fra, at går journalister ind til et professionelt job hos os, så lever de også op til DRs værdier om upartiskhed og troværdighed,« siger Lisbeth Knudsen.

I dag kan Søren Lippert ikke være journalist med kontakt til politiske kilder – siger han selv. Årsagen er ifølge Søren Lippert, at han nu ikke bare er medlem af partiet, men også er en aktiv politiker, der holder foredrag, har skrevet en bog og udfører pr for andre socialdemokrater.

»Nu ville jeg ikke føle, at jeg ville kunne levere et ordentligt stykke arbejde til en arbejdsgiver. Det ville være for nemt at sætte spørgsmålstegn ved min journalistik,« siger Søren Lippert.
Derfor har han også valgt at skifte journalistikken ud med et pr-job.

 

Gravende by-rod

Dan Bjerring – journalist og byrådspolitiker i Greve Kommune – opfordrer journalister til at gå ind i lokalpolitik. Han mener, at de med deres research-erfaring kan være med til at finde snavs i lokalpolitikken. 

Tekst:  Anja Bertelsen

Dan Bjerring er ikke et øjeblik i tvivl om, at han kan bruge sin erfaring som journalist i sit arbejde som byrådspolitiker i Greve Kommune.

»Ja, for fanden da,« siger han til spørgsmålet.

Faktisk mener Dan Bjerring, at den journalistiske research-metode var med til at bane vejen for, at byrådet i Greve besluttede at få foretaget en uvildig undersøgelse af Venstre-borgmesteren René Milos embedsførelse.

»I forbindelse med den her sag har jeg brugt den journalistiske arbejdsmetode. Jeg har spurgt ind til sager, og jeg har sat oplysningerne ind i en sammenhæng – den slags man hele tiden gør som journalist,« siger Dan Bjerring, der er freelance-journalist. Primært arbejder han dog for bladet Licitationen og som vært på nyhedsradioen 24-7, der døgnet rundt sender nyheder fra Børsbygningen i København.

Dan Bjerring, der er Borgerlistens mand i Greve Byråd, mener også, at hans journalistiske erfaring fik ham til at lytte til en lokal borger. I årevis havde borgeren råbt op om, at embedsmænd i Greve Kommune misbrugte deres stillinger ved at købe edb-udstyr af den ene embedsmands private firma.

»På rådhuset regnede de ham for at være kværulant, men jeg lyttede til ham og anbefalede ham at gå til Ekstra Bladet,« siger Dan Bjerring.

Derefter skrev Ekstra Bladet historien: »Embedsmænd taget i korruption – millionskandale i Greve Kommune«.

 

Dan Bjerring har i to år været folkevalgt politiker. Nærkontakten med udvalgsarbejde, byrådsmøder og kommunale papirer har betydet, at Dan Bjerring opfordrer flere journalister til at stille op til kommunalvalg.

»Journalister har noget vigtigt at bidrage med. Vores alarmklokker over for fejl i systemet ringer tidligere end hos andre borgere. Vi er vant til at have en kritisk tilgang til tingene,« siger Dan Bjerring.

Den 51-årige politiker og journalist er medlem af Folketingets Presseloge og har sin faste gang på

Christiansborg. Han afviser at have et troværdighedsproblem ved den ene time at være politisk journalist og den næste time lokalpolitiker.

»Men jeg ville aldrig stille op til et folketingsvalg, for så kom jeg ind på landspolitik, og det ville direkte influere på mit arbejde,« siger han.

Inden Dan Bjerring stillede op til valget, ville han sikre sig, at posten som politiker ikke ødelagde hans omdømme som journalist. Derfor spurgte Dan Bjerring nogle af sine politiske kilder, sine chefer og den daværende formand for Folketingets Presseloge, om de havde et problem med, at han blev byråds-politiker. Dan Bjerring fik svaret: Ingen problemer.

»Havde de syntes, at det var et problem for mit erhverv, var jeg ikke stillet op, for jeg er utrolig glad for mit job og min dagligdag på Christiansborg,« siger Dan Bjerring.

 

Borgerlig og EU-modstander. Over for sine kilder har Dan Bjerring aldrig lagt skjul på sine egne politiske standpunkter.

»Når jeg spiller med åbne kort og bekender kulør, pålægger jeg mig selv at give kilderne en fair behandling – ellers kan de beskylde mig for at fremme mine egne interesser,« siger Dan Bjerring, der er uddannet lærer, men har arbejdet som journalist i 25 år.

På nyhedsradioen 24-7 siger direktør Hanne Preisler, at Dan Bjerring fint håndterer at være politiker, part i en højaktuel sag og journalist.

»Det lykkes ganske glimrende for ham at holde tingene adskilt,« siger hun.

Når nyhedsradioen 24-7 dækker Greve-sagen, må Dan Bjerring hverken lave interview eller læse Ritzau-telegrammer op. Derimod må han gerne give udtryk for sine holdninger til andre sager, som 24-7 beskæftiger sig med.

»Vi er en radiostation, der aldrig har haft noget imod at lade studieværter give udtryk for en holdning. Holdninger skal til for at provokere – det kommer der typisk bedre interview ud af,« siger Hanne Preisler.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen