”Jeg har svært ved at forestille mig at leve et liv med en kvinde, som jeg ikke har fælles faglige referencer med.”

Sådan sagde freelancejournalist Tom Heinemann, da Journalisten i marts interviewede tre mediepar, der danner par både professionelt og i privaten. 

I artiklen fortalte fotograf Lotte La Cour og Tom Heinemann, at de ser det som en fordel at danne parløb både i arbejdsliv og kærlighedsliv.

”Jeg tror, det er vigtigt for alle par, at man samler på fælles historier i sit liv. Oplevelser, der binder en sammen,” sagde Lotte La Cour.

Og Lotte La Cour og Tom Heinemann er ikke et særtilfælde i mediebranchen.

”Vildt mange”

Journalisten har spurgt Dansk Journalistforbunds medlemmer, hvor mange der egentlig danner par med et andet medlem. Og det gør 16 procent.

Martin Østergaard er parterapeut og tidligere journalist. Journalisten præsenterer ham for undersøgelsens resultat, og hans reaktion lyder:

”Det er godt nok helt vildt mange,” siger han.

Men ifølge parterapeuten giver den høje andel af par i mediebilledet god mening, da branchen er præget af ”stor kønsneutralitet”.

”Kønnene er på mange måder meget sideordnede, og derfor er det ret naturligt at teame op,” siger Martin Østergaard.

Derudover er det en branche med en ligelig fordeling af mænd og kvinder, fortæller han.

”Det er nemmere at finde en partner, end hvis man for eksempel er sosu-medarbejder eller børnehavepædagog,” siger han.

Man forstår hinanden bedre

Martin Østergaard fremhæver den fælles referenceramme som vigtig i et parforhold.

”Man forstår, hvad partneren brænder for, og man forstår arbejdstidsregler, frustrationer og branchens dynamik,” siger han. 

Men kan man ikke også forstå sin partners frustrationer eller passioner, hvis man i et parforhold er fra to forskellige brancher?

”Jo, men det kræver en større indlevelsesevne. Og tro mig eller lad være. Der er virkelig mange mennesker, der ikke kan leve sig ind i andre menneskers branche og arbejdsliv,” siger Martin Østergaard.

Det kan blive iltfattigt

Parterapeuten fremhæver, hvordan samtalens værdi højnes, når partneren ved, hvem og hvad den anden snakker om.

”Det giver en større underholdningsværdi, når man kommer hjem fra arbejde og snakker om folk, som partneren kender, fordi man har været på samme arbejdsplads på et tidspunkt eller mødt hinanden i branchen,” siger han.

Er det ikke mere spændende at høre om en verden, man ikke kender til?

”Det kan selvfølgelig godt blive iltfattigt, hvis man kun snakker om medier og kun har venner og bekendte, som også er i branchen. Men mange nyder det,” siger han.

Sikrer ikke et lykkeligt parforhold

Martin Østergaard understreger, at det selvfølgelig ikke er en garanti for et lykkeligt parforhold, at begge er journalister, kommunikatører eller en anden slags mediefolk.

”Et kærlighedsliv er så komplekst, at det, at man arbejder i samme branche, kun er et lille aspekt. Men jeg tror, det gavner mere, end det skader,” siger han.

Den tidligere journalist og nu parterapeut afslutter interviewet med sætningen:

”Jeg er selv kæreste med en journalist.”

Journalisten har per mail spurgt 16.000 medlemmer. 1.484 har svaret på spørgsmålet.