Sidste uges attentat mod satiremagasinet Charlie Hebdo og den efterfølgende menneskejagt og gidseltagning er en af de mest dækkede begivenheder på danske netmedier nogensinde.

Dr.dk, tv2.dk, bt.dk, eb.dk og en række andre netmedier dækkede sagen live – ofte minut for minut. Dr.dk har aldrig live-rapporteret i så lang tid tidligere. Både dr.dk og tv2.dk fik næsthøjeste besøgstal nogensinde, kun overgået af stormen Bodil.

Studielektor på Journalistik-studiet på RUC Maria Bendix Olsen siger, at begivenhederne i Frankrig var som skabt til live-dækning på nettet.

»Vi kunne i bedste krimi-stil følge en politijagt efter to personer i en europæisk hovedstad. Bliver de fanget, skudt eller fængslet? Det var en virkelig god historie,« siger hun.

Gigantisk informationsflow

Men dækningen viste også de etiske faldgruber, når der er så kort tid til efterprøvning af informationer. Det betød, at netmedierne skulle træffe en række etiske beslutninger meget hurtigt.

»Når der er så mange informationer, er det en kæmpe journalistisk udfordring,« siger Maria Bendix Olsen, der i øjeblikket arbejder på et forskningsprojekt om journalistisk etik.

Digital chef på TV 2 Peter Brüchman siger, at der var så mange bolde i luften, at redaktionen flere gange var i tvivl om, hvordan man skulle dække sagen.

»Da angrebet på Charlie Hebdo fandt sted onsdag, tog vi flere forskellige etiske beslutninger om brugen af videoen med betjenten, der bliver skudt. Jeg var for eksempel i tvivl, om man kunne vise et grab på forsiden af tv2.dk, hvor betjenten var maskeret, men hvor brugerne vidste, at han få sekunder efter ville være et lig. Det endte med, at vi beholdt billedet, fordi det er dokumentation.«

Mange svære beslutninger

Målt på besøgende var fredag for tv2.dk den næstbedste dag i TV 2s digitale historie med to millioner besøgende i løbet af dagen. Men etisk var det en udfordring, at dække en begivenhed live med så mange platforme og så mange informationer, der strømmede ind, fortæller Peter Brüchman.
Hvilke tegninger skulle TV 2 bringe? Og hvad skulle man gøre med tegninger som brugerne selv publicerede på TV 2s Facebookside?

»Jeg har sjældent var involveret i så mange svære beslutninger som de dage,« forklarer Peter Brüchman.

Rygter og forlydender

Dr.dk dækkede begivenhederne i Frankrig live fra onsdag til fredag. Chef for nyhedsredaktionen Christian Lindhardt siger, at journalisterne var ekstremt udfordret, fordi det svirrede med rygter og forlydender.
»I den pressede situation er det vigtigt at bevare overblikket og ikke bare skrive hvad som helst. Jeg er glad for, at vi begik meget få fejl de tre dage,« siger han.

I en periode skrev DR dog, at der var tre gerningsmænd ved Charlie Hebdo. Det viste sig senere, at der kun var to.  Og onsdag aften skrev dr.dk at politiet jagtede gerningsmændene i byen Reims, fordi tv-billeder viste masser af politi i byen i en større aktion. Det viste sig dog, at de var i byen for at indsamle DNA fra en lejlighed.

Flere kilder på informationerne

Christian Lindhardt siger, at DR enten havde flere kilder på informationerne – eller oplysningerne fra officielle kilder.

»Men man kan ikke undgå at der kommer fejlagtige informationer, fordi for eksempel politiet kommer med noget, der viser sig at være forkert,« siger han.

DR ventede med at vise videoen, hvor en politimand bliver henrettet.

»Vi klippede selve henrettelsen ud, inden vi publicerede. Det betød, at vi kom lidt senere end de andre, men man kan ikke bare smide den slags på nettet,« siger Christian Lindhardt.

Medierne skal selv kontrollere

Studielektor Maria Bendix Olsen siger, at opdateringen af de presseetiske regler i 2013 betyder at medier bør gå så langt som muligt for at kontrollere oplysninger, der gengives fra andre medier, da det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Man kan altså ikke dække sig ind under, at “det var de andre, der skrev det”, hvis det senere viser sig at være en fejl: 

»Når medierne valgte at publicere i et tempo, der foregik fra minut til minut, så kunne journalisterne ikke tjekke de oplysninger som for eksempel AFP og Le Monde bragte. Danske netmedier var nødt til at stole på andre medieorganisationer og selvfølgelig er der sket fejl,« siger hun.

Alligevel ikke 20 sårede

En af de forkerte historie var for eksempel et rygte om at to af gidseltagerne var blevet anholdt – de endte med at blive skudt. Tv2.dk skrev desuden på et tidspunkt – med Le Parisien som kilde – at der var 20 sårede i trykkeriet i Dammartin-en-Goele. Det var heller ikke sandt.

Peter Brüchmann siger, at jo mere netmedier liverapporterer, desto sværere bliver det. Han mener, at det er tilstrækkeligt, at man sætter kilde på sine informationer og præsenterer dem med de nødvendige forbehold.

»For eksempel at informationerne kommer fra et fransk medie og at de ikke er bekræftet. Jeg er ikke bange for at det kommer ud, hvis det bare er rigtigt deklareret,« siger han.

Maria Bendix Olsen mener, at medierne godt kunne stoppe mere op og give sig tid til efterprøve de oplysninger, de fik.

»Hvis man som medie afviger fra princippet om at fortælle korrekt information – uanset om det er på print eller online eller andre platforme – så svækker det mediets troværdighed. Ingen tvinger dem til at dække det live minut for minut,« siger hun.

Du kan se eksempler på sidste uges livedækning her

Berlingske

BT

TV 2

DR