Omkring årtusindskiftet sad webredaktøren sammen med tre uglesete nørder på avisens fjerneste kontor og tabte penge.
Nu er styrkeforholdet vendt.
Selvom de danske mediehuse halser langt efter de nordiske naboer, går det kun en vej. Papirjournalisterne bliver sparket over på webben i takt med, at læserne og annoncørerne flytter.
Men selvom webredaktørerne definerer fremtiden, så kender vi dem knapt.
De fleste ved, hvem de forhenværende indholdskonger var, men hvordan ser webchef Michael Arrebo for eksempel ud – og hvad står han for?
I det seneste nummer af Journalisten har vi prøvet at sætte ansigter og visioner på. Det er sigende, at de behøver hjælp, for deres medier savner profil.
De mest radikale svar får vi fra Nordjyskes chef for Nye medier Henrik Rewes, som blandt andet satser på communities samt det helt lokale og endog mere dybdeborende borgerjournalistik på nettet.
Ellers kan det være svært at finde svarene på, hvad det er, der for alvor adskiller Berlingske.dk og Politiken.dk. Det unikke, som skal trække webben ud af en sær redaktionel anonymitet. Uanset, hvor meget man elsker nyheder, så bliver de lynhurtigt fællesstof.
Derfor er det godt, at der også bliver eksperimenteret med en hulens masse undersites fra forbrug over erhverv til porno. Og at video og brugergenereret indhold er ved at vinde indpas.
Selv her på Journalisten har vi efterhånden opdaget, hvad der klikker:
Breaking news, debatter med hårde gensidige beskyldninger eller rubrikker, hvor ord som røvslikker eller orgasme indgår.
Alligevel er min påstand, at nettet har et hidtil overset potentiale for dybde.
Historierne skal blot præsenteres på webbens præmisser.
Jeg kan allerede høre indvendingerne blive råbt højt: Jamen, nyheder, Britney Spears og sjove korte historier om dyr giver mange flere klik end forkromede projekter.
Ja, gu' gør de så, og de hurtige historier skal bare være der.
Men det er ikke nok. Alle skal kunne levere journalistisk rugbrød hurtigt, præcist og i orden, hvis de vil overleve. Der skal imidlertid også substans til, hvis man vil have profil og holde læserne fanget mere end 1 minut og 37 sekunder.
Som nettet modnes, vil annoncørerne stille netop det krav. De er allerede på vej væk fra at stirre sig blinde på antallet af brugere. I stedet vil mediabureauerne betale for antal sidevisninger samt forbrugt tid.
Derfor kommer vi til at vende op og ned på den konventionelle visdom om, at papir mest er til dybde og net kun til fart. Nyhedshistorier på nettet skal uddybes med rå dokumentation, video, læsernes øjenvidneskildringer eller kort med de 100 berørte daginstitutioner. Det har de lært på VG.no, og det er langt om længe på vej i Danmark.
Hvorfor ikke give webben profil ved at præsentere dybdeborende historier?
Tjek amerikanske netmediers imponerende dybdeborende produktioner eller gå ind på Fagbladet XLs fantastiske gennemgang af sagen om Semsettin Cakici, der i januar 2007 styrtede 12 meter ned på det hårde stengulv på Gentofte Rådhus – en showcase på, at nettet er som skabt til dybde. Her er både korte nyheder og slagkraftige opfølgninger, videointerviews, 3D animation af arbejdsulykken, grafik, 360 graders fotos, fotoslideshows, solid baggrundsdokumentation og meget mere, som en magasinsnedker kun kan drømme om.
Alt sammen serveret, så brugerne selv kan sammensætte historien efter behov. Klik, glo og hold op med at sige, at nettet kun er til korte nyheder.
Erfaringerne fra de langtidsholdbare projekter vil også smitte af på de daglige nyhedsopdateringer, så man i højere grad udnytter nettets fantastiske potentiale.
Ellers risikerer vi, at medierne bliver konturløse supermarkeder for Internetbrugere. (Og hvorfor så bevare momsfritagelsen?)
Måske man så i fremtiden kan huske webchefens navn. Måske man ligefrem blive fri for at sparke og tvangsforflytte fotografer og journalister væk fra papiret. /
Jakob Elkjær, redaktør, Journalisten
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Ernst,
Det kan godt være, at jeg udtrykte mig lidt firkantet.
For mig var det en øjenåbner, at høre Al Tomkins fra Poynter Institute på Poynter og Updates glimrende sommerskole i Danmark. En af hans pointer var, at webindhold skulle være interaktivt. Ikke mindst for at holde på læserne ud over den tid det tager at læse to nyheder (uanset kvaliteten), for det vil annoncørerne kræve i fremtiden. Man vil gå væk fra udelukkende at måle på unikke brugere og i højere grad tage højde for brugt tid på webben, mente han.
Han var ret kritisk overfor de danske mediers hjemmesider, fordi de ikke udnyttede webbens potentiale til at fremlægge rå data eventuelt i form af video, lave interaktivt indhold, præsentere brugerskabt indhold etc.
Mht de helt forkromede webprojketer var Al Thomkins pointe, at man skulle spare indsatsen til langtidsholdbare emner, som store retssager, tyfoner, valg eller store undersøgende projekter.
Selvfølgelig skal der være nyheder og heldigvis generer de læsere. Det kan være jeg trak min pointe lidt hårdt op, men jeg tror og håber, at danske websites vil følge i hælene på de bedste amerikanske og levere mere dybde, mere interaktivt indhold, hvor læserne selv kan klikke sig rundt til netop de oplysninger, der er relevante for dem etc.
Webben er ved at modnes. Jeg håber, du har ret i, at Cavlingnomineringerne snart kommer.
Du har i øvrigt ret mht Journalistens satsning på nyheder.
Vi prøver dog efter bedste evne at trække magasinets mere undersøgende historierne ind på webben ved at lave samspil mellem blad og webnyheder blandt andet ved et søgeordssysmtem, der grupperer historierne, så bladet ikke blot er et hjørne på webben. Det er faktisk en vigtig del af udfordringen at få web og blad til at spille sammen, hvis vi både skal være dagsordensættende fra vores lille niche og have dybde. Men vi har selvfølgelig meget at lære endnu.
De bedste hilsener
Jakob Elkjær, redaktør
Du skriver i din leder, at du forventer mere af landets netaviser end hurtige nyheder.
Det er sundt med en lille opsang fra branchebladets redaktør, men undervejs får du også indikeret, at hovedparten af de nuværende ledere af netaviserne forfølger en forkert strategi, og du anviser specifikt, at de burde satse på ”dybde”, med 3f’s site ”Gentofte-sagen”, som eksempel på det, der skal til.
Måske bliver jeg lidt bombastisk nu - men jeg mener, det er her din analyse går galt.
Sitet om Gentofte-sagen er i topklasse. Ingen diskussion om det. Men - det betyder ikke, at de danske netavisers sikrer deres overlevelse og fremdrift ved at producere en bunke af den type sub-sites. Det hænger ganske simpelt sammen med det typiske brugsmønster hos nyhedslæserne på nettet. De har lige et par minutter til overs. De har lige hørt noget - og vil selv opdateres. Men de har ikke en halv time til at lytte, se og læse sig igennem hele Gentofte-sagen.
For rigtigt mange sites, har hyppige og hurtige opdateringer vist sig at være det værktøj, der hurtigt kunne få trafiktallene til at stige.
Tilbage i 1997-98 interviewede jeg en af redaktørerne på datidens europæiske front-runner sites: ”Nettavisen.no”, og jeg spurgte ham lige præcist, hvorfor de ikke satsede på indhold med lidt længere levetid. Hans svar udpenslede værdien af hurtige nyheder: - Du kan læse fem nyheder til morgenmad, ti til frokost og ti før du går hjem, men du har kun brug for biograf-oplysninger en eller to gange om måneden.
Det samme gælder for 3f’s Gentofte-site. Det er noget, man besøger 1-2 gange.
Hurtige nyheder har skabt succesen
Pudsigt nok, så er det stort set det samme landets webredaktører svarer, når Journalisten spørger dem, hvad deres primære fokus er: ”At levere Breaking News og Rolling News”, som Eva Rymann forklarer det. Måske er der en grund til, at de med 10 års erfaring i at producere webnyheder alle siger det samme.
Uden en stor mængde grundtrafik bryder hele fødekæden sammen. Det er de store trafiktal som giver de store annonceindtægter, som gør det muligt at ansætte flere journalister, som igen gør det muligt at levere bedre indhold.
Og det er især de store trafiktal som gør det muligt at lancere niche-sites, som kan gøre flere brugere til vanebrugere. Det er de store brugertal som gør det meningsfyldt stadig at have et omnibus-produkt, som skaber sammenhæng i samfundet.
Det er de store trafiktal, som gør det reelt muligt at bygge communities med brugerskabt indhold nok til, at de er interessante nok for både læsere og annoncører. Og det er i øvrigt denne dialog-formel, som de fleste af net-redaktørerne peger på som den næste udfordring i web-journalistikken.
Netnyheder er blevet langt bedre
Du forklarer ganske vist, at de hurtige nyheder selvfølgelig skal være der. Og så piller du det hurtigt ned som værende ren Britney Spears og sjove dyr. Det er slet ikke en fair beskrivelse af, hvad der findes på de danske nyhedssites i dag.
Kvaliteten er steget fantastisk de sidste par år. Politiken.dk giver et fantastisk overblik, hver gang der er brand i gaden i København. Jyllands-Posten leverer dagligt stribevis af unikke historier på jp.dk, epn.dk og fpn.dk. Berlingske.dk ser efter relanceringen særdeles lovende/skræmmende ud (alt efter om man er læser eller konkurrent). I DR er vi blandt andet stolte af DR Update og vores valgdækning. Sådan kunne man fortsætte.
Jeg siger ikke, at det ikke kunne blive bedre. Det kan det helt klart. Og jeg er faktisk enig i, at netaviserne endnu mangler de resurser, der skal til, før de når Cavling niveau. Men, kvalitets-forbedringen er så synlig som sjældent før, og lur mig, om ikke der kommer et webprodukt med i en Cavling nominering inden for de næste tre-fem år. Det bliver sikkert et kombi-produkt, som udkommer på en blanding af papir, web, radio, tv og et par andre platforme.
Nettet er dybt, og hurtigt, og...
Rubrikken i din leder ”Papir er fladt - nettet er dybt” indikerer, at det er nettets største fortrin.
Og nettet er dybt - og har langt mere plads en aviser, radio og tv. Men - nettet er også interaktivt (dialog-egnet). Nettet er en multimedieplatform (tekst, lyd, video). Nettet er geografisk uafhængigt (mobilt og verdensomspændende). Og nettet er ikke mindst hurtigere end de fleste andre medier.
Det er den sidste del af formlen, som de store netaviser har brugt tiltrække 300.000 - 1.300.000 million danskere hver uge. Og det er vel ret godt gået.
Hurtige nyheder - på Journalisten.dk
Lad mig drillende slutte af med at konstatere, at Journalistens relativt nydesignede website, har satset entydigt på at levere hurtige nyheder - suppleret af hurtige kommentarer (og med en kopi af papirproduktet i det ene hjørne).
Det er ellers lige den cocktail, som du skriver ikke er god nok.
Så jeg vil slutte drilleriet og uenigheden i denne omgang.
Personligt besøger jeg nu Journalisten.dk langt oftere nu end før, så byg blot videre på den succes.
Ernst Poulsen
Dr.dk nyhedsredaktør