Flertallet bag den nye og omstridte offentlighedslov er væk. I stedet kræver et flertal uden om Venstre og Socialdemokraterne ændringer af loven.

Og der kommer en lovændring, som vil føre til mere åbenhed, forsikrer to af de partier, som ikke længere kan stå inde for den lov, som de selv var med til at vedtage i 2013.

»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt offentlighedsloven skal ændres, men hvornår den bliver ændret. For den bliver ændret. Derfor bør regeringen og Socialdemokraterne omfavne det her, så vi i fælleskab kan lave en køreplan for en god proces med en evaluering, der skal føre til en bedre offentlighedslov end i dag. Så vi får mere og ikke mindre åbenhed,« siger Konservatives formand Søren Pape Poulsen til Journalisten. 

De fem forligspartier om den nye offentlighedslov var her til morgen indbudt til et møde hos justitsminister Søren Pind (V).

Baggrunden var, at både SF, Konservative og Radikale kræver ændringer af de dele af loven, som begrænser retten til aktindsigt. De har nu sammen med de øvrige partier, som i forvejen er modstandere af loven, flertallet på sin side.

Centralt krav at udvide evaluering

Også De Radikales formand, Morten Østergaard, garanterer, at loven bliver ændret. Han håber ligesom Søren Pape Poulsen, at ændringerne kan laves i samarbejde med V og S.  

»Det er vigtigt at understrege, at for enden af denne proces ligger der en ændring af offentlighedsloven. Vi håber, at regeringens overvejelser ender med, at ændringerne kan blive lavet inden for forligskredsen,« siger Morten Østergaard.

I første omgang håber de tre utilfredse forligspartier, at de kan overtale regeringen og Socialdemokraterne til at fremrykke ombudsmandens evaluering af loven og samtidig udvide evalueringen.

At få udvidet evalueringen er centralt for kritikerne af loven, da ombudsmanden ifølge den planlagte evaluering i 2017 kun skal se på, om loven overholdes, men ikke på, om den er hensigtsmæssig.

»Vi har nu haft anledning til at sige, at vi ønsker evalueringen udvidet og fremrykket, så vi kan komme til at diskutere de nødvendige lovtilpasninger. Regeringen har udbedt sig noget betænkningstid. Det respekterer vi og glæder os til næste møde,« siger Morten Østergaard.

Særligt tre paragraffer er i søgelyset

Det er tre paragraffer, der begrænser retten til aktindsigt, som partierne har i søgelyset:

Paragraf 22, der undtager ministres kalender for aktindsigt.

Paragraf 27, den såkaldte ”politikerregel”, der betyder, at der ikke længere er aktindsigt i dokumenter og kommunikation mellem ministre og folketingsmedlemmer om lovgivning og anden politisk proces. 

Og især paragraf 24 om ministerbetjening. Den betyder, at der ikke længere er aktindsigt i dokumenter, hvis de kan tænkes at danne baggrund for embedsværkets rådgivning eller bistand af ministeren.

»Vi har kig på de tre meget omtalte undtagelser fra aktindsigt og i særlig grad ministerbetjeningsreglen. Den restriktive anvendelse, der var lagt op, synes vi ikke er blevet som forventet i virkelighedens verden. Det synes snarere at være reglen end undtagelsen, at man bruger den paragraf til at give afslag på aktindsigt,« siger Morten Østergaard.

R vil ikke fjerne regel om ministerbetjening

Hverken han eller K-formand Søren Pape Poulsen har dog noget klart bud på, hvordan loven konkret skal ændres.

Ministerbetjeningsparagraffen er jo en helt ny paragraf. Er Konservative mest stemt for helt at fjerne den eller blot ændre den? 

»Vi går ikke ind til det her med en fuld og færdig løsning. Vi vil gerne være tro over for at få en grundig evaluering af hele loven, som så må danne grundlag for ændringerne,« siger Søren Pape Poulsen.

Men man skal ikke forvente, at den nye og kontroversielle paragraf om ministerbetjening forsvinder helt, slår Morten Østergaard fast.

Ønsker I helt at fjerne ministerbetjeningsreglen eller blot at ændre den?

»Vi kan ikke bare gå tilbage til den gamle lov. Den måde, staten er organiseret på i dag, er anderledes, end da den oprindelige lov blev lavet i sin tid. Der er fortsat et behov for at modernisere reglerne. Derfor er vi nødt til at finde en ny og bedre måde at sikre åbenhed om ministerbetjeningen på,« siger Morten Østergaard.

Mere håndfast afgrænsning

Det var netop et argument for den nye lov i 2013, at der var behov for et fortroligt rum for ministrene, fordi departementerne er blevet slanket, mens styrelserne omvendt er blevet meget større siden 1980’erne, hvor den seneste offentlighedslov blev lavet.

Men i den omstridte paragraf 24 er dokumenter udvekslet mellem forskellige ministerier også undtaget fra aktindsigt i modsætning til tidligere.

Er der noget argument for, at dette fortrolige rum også skal omfatte dokumenter og kommunikation imellem forskellige ministerier?

»Det fører for vidt at rippe op i hele den gamle diskussion. Vi skal have afgrænset spørgsmålet om ministerbetjening på en helt anden håndfast måde, så det ikke er så tilfældigt, som det virker nu, om man får aktindsigt eller ej. Også på tværs af ministerier,« siger Morten Østergaard.

Journalisten har også forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind (V) og Venstres ordfører om offentlighedsloven, Jan E. Jørgensen.