Foto

Paparazzi-fotografiet er uddøende. Vi tog på tur med to af telelinsens gamle helte

Paparazzifotografiet er en udskældt genre. For nogen manifestationen af vores ubegrænsede nysgerrigheds begær, for andre et tegn på journalistikkens etiske forfald. Men på sociale medier kan stjernerne selv lege paparazzi, og det betyder et langsomt farvel til telelinsens helte

Hotel d’Angleterre rager op i den grå dis. En let støvregn falder på en af hotellets piccoloer, mens han løfter en gæsts kufferter og shoppingposer ind i bagagerummet på en Porsche.

Fotograferne Anthon Unger og Uffe Kongsted er lige blevet fotograferet til denne artikel, og nu fortæller de røverhistorier og skutter sig på hjørnet af det famøse københavnske hotel, hvor facaden krydser med sidegaden op mod Café Victor, en restaurant mere kendt for sit celebre klientel end for menuen.

I paparazzi-munde kaldes området Bermudatrekanten, fordi ugebladene og avisernes forsidestjerner ofte er lykkes med at forsvinde fra de forfølgende fotografer her.

”Nej, Uffe, Snoop Dogg rappede over nogle af sine ikke-udgivne numre,” korrigerer Anthon Unger konkurrenten og kollegaen Uffe Kongsted.

”Det var MTV-ugen, og Snoops bil holdt derovre.”

Anthon Unger vikler armene ud af bæltetaskens strop og peger tværs over Kongens Nytorv mod Nyhavn.

”Vi ventede på Snoop, spottede hans bil, gik derover, og så sad han og røg så store joints, at chaufføren måtte stige ud. De stod og dansede, mens han rappede, og så stillede han op til foto.”

Anthon Unger og Uffe Kongsted har i tæt ved to årtier arbejdet som paparazzier, og de har ikke tal på antallet af timer, de har ventet i Bermudatrekanten på en kendis. Uffe Kongsted er i gang med at spole årene tilbage gennem sine billeder, og han bliver ofte nødt til at stoppe op med en anekdote.

Lige nu er han nået til MTV-ugen i 2006, hvor internationale megastjerner blev fløjet til København for at deltage i musikkanalens award-show. Med andre ord slaraffenland for en paparazzi.

Samme dag rykkede rapperen Puff Daddy efter sigende i d’Angleterres brandalarm, fordi han ikke fik nok opmærksomhed.

MTV-ugen markerede på mange måder også et før og et efter for den danske paparazzibranche. Et før, hvor det rigtige billede kunne indtjene et par månedslønninger, og et efter, hvor Instagram, smartphones og svigtende bladsalg har presset priserne i bund og gjort det til en uddøende genre.

To år efter MTV-ugen samarbejdede Anthon Unger og Uffe Kongsted om en serie af billeder af Paris Hilton.

”Jeg forventede, at vi ville tjene 100.000 kroner på dem,” siger Anthon Unger.

”I stedet var der 25.000 kroner. Til deling.”

”Jeg cyklede som død og helvede med mit Nikon under armen. Jeg fandt dem aldrig. Men det var det første, jeg fik penge for, og siden var jeg hooked,” fortæller Anthon Unger. Foto: Jacob Nielsen

Mordvåbnet

”Pinborg,” siger Se og Hørs chefredaktør, da han tager telefonen.

Hvis sladder er en religion, er Niels Pinborg gejstlig, og ugebladet var engang kirken for paparazziens freskoer. Men sådan er det ikke længere. Markedet har ændret sig, og Se og Hør har ændret sig, fortæller Niels Pinborg.

”Paparazzi-fotografiet, hvor du ligger på lur i en varevogn eller i en busk iklædt camouflagetøj og tager billeder mod offerets vilje, er klart uddøende. For Se og Hør døde det i april 2014 med Se og Hør-sagen,” siger han.

Se og Hør-sagen, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale, dækker over de fire år fra 2008 til 2012, hvor Se og Hør ulovligt brugte kreditkortoplysninger til at finde kendte og kongelige og skrive historier om dem.

Niels Pinborg overtog chefstolen hos Se og Hør, et halvt år inden sagen blev offentligt kendt, og ifølge ham var mandatet allerede der, at de ikke længere skulle anvende den type metoder.

”Det skabte simpelthen for meget hate fra læserne og kilderne.”

Dengang havde ugebladet en paps-bil; en Volkswagen Caddy, hvor man uforstyrret kunne sidde bagi og fotografere de kendte. Nu bliver den kun brugt til at køre ud til kilder. Men genrens mere uskyldige variant, hvor en kendt person går rundt i Hollywood med en kop kaffe, bringer bladet stadig.

”Hvis en meget kendt person står ved d’Angleterre, vil der stadig være penge i det. Hvis Lars Ulrich og Mette Frederiksen spiste middag på d’Angleterre, vil jeg sende en fotograf ud efter det,” siger Niels Pinborg.

Det rigtige billede kan give en kvart million sidevisninger, men det kan næsten ikke betale benzinen ind til Kongens Nytorv.
Niels Pinborg, chefredaktør, Se og Hør

Der er dog ikke i nærheden af de samme penge at hente for paparazzier, som der var for 10 år siden.

”Da eksklusivitet betød meget for salget af ugeblade, betalte vi mellem 5.000 og 10.000 kroner for et billede. I dag er prisen mellem 750 og 1.000 kroner per billede. De første serier af kronprinsparret gav vi 10 gange så meget for, som vi gør i dag,” siger Niels Pinborg og tilføjer:

”Sjovt nok har der aldrig været større interesse for, hvad de kendte render og laver. Det kan vi se på vores web. Men trods høj trafik tjener vi ikke lige så meget på vores digitale platforme, som vi gjorde på at sælge bladet for 10 år siden. Det rigtige billede kan give en kvart million sidevisninger, men det kan næsten ikke betale benzinen ind til Kongens Nytorv.”

Ud over det faldende fysiske salg skyldes det også Instagram, hvor de kendte har taget egen kontrol over deres image og billedstrøm. Se og Hør kunne, fortæller Niels Pinborg, fylde 10 udgaver af bladet med de kendtes Instagram-feed.

”Derfor giver det heller ingen mening at ligge på lur længere, for alt bliver delt.”

”Det er kun, hvis jeg fanger for eksempel kronprinsesse Mary, når hun er ude at gå en tur, at jeg tager kameraet frem,” fortæller Uffe Kongsted. Foto: Jacob Nielsen

Obduktionen

”Her er en karikaturtegning, fra da 50 Cents DJ ville tæske mig.”

Uffe Kongsted har spolet kamerarullen tilbage til 2010 og fundet en tegning af sig selv med et kamera om halsen, der bliver kvalt af en markant større mand med guldbriller.

Fotografen stod foran hotellet Skt. Petri i indre København og ventede på at få et billede af 50 Cent, da hans DJ kom ud, rykkede i kraven på Uffe Kongsteds dunjakke, brød ind i hans bil og ødelagde hans kamera. DJ’en blev kørt til afhøring, men frigivet en times tid senere.

”Senere skød jeg billeder til 50 Cents koncert, hvor jeg fik øjenkontakt med DJ’en,” siger Uffe Kongsted med et grin.

De to paparazzifotografer har en Gøg og Gokke-dynamik. Uffe Kongsted som bulderbassen, der ikke er bange for at gå forrest og tage nogle knubs, mens Anthon Unger holder sig på afstand og iagttager.

Ikke at Anthon Unger er gået 100 procent fri. Under MTV-ugen var han i karambolage med kronprins Frederiks ven, hvilket røg på forsiden af Ekstra Bladet.

De har også to forskellige indgange til paparazzifotografiet. Uffe Kongsted startede sin karriere i 2004 på MSN Starlounge, der delte nyheder om kendte, kongehuset og Hollywood-stjerner. Efterfølgende var han primært freelancefotograf for Egmonts magasiner med en enkelt afstikker til paparazziens mekka: Hollywood.

Anthon Unger var 15, da han første gang oplevede adrenalinsuset fra at jagte en kendis. Hans far, Jan Unger, tidligere fotochef på Ekstra Bladet, havde hørt et rygte om, at prins Joachim og Alexandra gik tur ved Eremitageslottet.

”Jeg cyklede som død og helvede med mit Nikon under armen. Jeg fandt dem aldrig. Men det var det første, jeg fik penge for, og siden var jeg hooked,” siger Anthon Unger, der primært arbejder for Ekstra Bladet.

Anthon Unger er i gang med at fortælle om det måske første danske paparazzifotografi, da Uffe Kongsted bryder ind og viser et billede, hvor han står på Hawaii iført shorts, T-shirt og en telelinse på længde med to arme.

”Obama-familien var på Hawaii op til Baracks indsættelse, og vi havde fundet ud af, at de boede for enden af en pynt. Secret Service tegnede en streg i sandet, som vi måtte gå til, og hver gang jeg kiggede ind i kameraet, kiggede et par snigskytter tilbage. Hen ad eftermiddagen dukkede et periskop op ude i vandet,” siger han.

Og så var der dengang i Prag, hvor Uffe Kongsted var på opgave for at tage billeder af Brad Pitt og Angelina Jolies børn og i de smalle, ensrettede tjekkiske gader kæmpede mod 10 andre fotobureauer. Eller da han stod foran d’Angleterre og ved et tilfælde fangede Whitney Houston, der gik ud på balkonen.

Eller dengang der gik rygter om, at Nephew havde et samarbejde i støbeskeen med den amerikanske producer Timbaland, og Anthon Unger tilfældigt spottede Timbaland og Nephews forsanger, Simon Kvamm, på en natklub.

”Jeg aftalte med min kone og hendes veninde, at de skulle gå over og spørge om et billede, og så lånte jeg Uffes digitalkamera og lod, som om jeg ikke anede, hvordan det fungerede, tog billederne og solgte dem næste dag,” siger Anthon Unger og tilføjer:

”Det er i øvrigt det eneste paparazzi-fotografi, jeg har hængende derhjemme.”

Eller dengang Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. skulle giftes i Svendborg, og Anthon Unger kamuflerede sig, kravlede igennem et frossent sumpområde ved kirken og gemte sig med sin telelinse.

Og så er der også den om …

Moralske kvababbelser

Paparazzierne bliver ofte udskældt for at være nærgående og ødelægge de kendtes privatliv, men hverken Uffe Kongsted eller Anthon Unger har nogen problemer med genren.

”Selvfølgelig har jeg tænkt over det moralske i mit arbejde, men jeg har kunnet stå inde for det hele. Vi har en rigtig god lovgivning på området, og den har jeg altid holdt mig inden for,” siger Uffe Kongsted.

”Jeg har ingen moralske kvababbelser, for jeg har ikke taget nogen i at være utro eller tage stoffer. Jeg har egentlig bare lavet registreringsfotografi. Der er helt sikkert nogen, der ser ned på det. Men jeg er pressefotograf og ikke fotojournalist, og det er en del af pressefotografiet,” siger Anthon Unger.

Forskellen på Hollywood og København

”Hollywood var fuldstændigt ødelagt af konkurrencen på området. Bureauerne gav 100 dollars og et kamera til alle, der ville tage billeder, og så blev de sendt ind som kanonføde for at skyde med blitz på højlys dag,” siger Uffe Kongsted.

”Danmark er et godt land for paparazzifotografiet, for vi er meget afslappede, og det er de kendte også, når de er på besøg. Derfor kan man komme tæt på,” siger Anthon Unger.

Retsmedicineren

Anne Jerslev, professor på Københavns Universitets Institut for Kommunikation, nærstuderede i 2014 paparazzifotografiet.

Ifølge hende kan genren nedbrydes i tre faser. Den første startede i 60’erne, hvor det var karakteriseret af det skandaløse; de kendtes affærer. Det var billeder af stjerner, taget uden at de selv vidste det.

Paparazzifotografiet blev også kaldt ”the stolen photography”.

”Den anden fase kom med internettet, hvor det skandaløse islæt trådte tilbage, og det sensationelle blev erstattet af kendte, der bare gik på gaden og drak kaffe, vandrede gennem lufthavnen eller var på legepladsen med deres børn,” siger Anne Jerslev.

Nu er vi i en tredje fase, hvor celebrities med sociale medier har taget magten over deres eget billede.

”Og vi ser meget mindre paparazzifotografi i dag end tidligere,” siger Anne Jerslev.

”Paparazzifotografiet er ikke forsvundet, fordi vi ikke er interesserede, men fordi de kendte er blevet mere observante på, hvornår de får taget deres billede, og kan iscenesætte sig selv på sociale medier.”

Anthon Unger vurderer, at det første danske paparazzifotografi blev taget af fotografen Casper Thorsøe i 1969. Historien går, at kong Frederik skulle dirigere Det Kongelige Kapel på Det Kongelige Teater. Noget, kongen gjorde et par gange om året, men denne gang rygtedes det, at prins Henrik var solist på flygel. Casper Thorsøe bestak en ansat ved teatret og fik lov at overnatte på et af teatrets toiletter, dagen inden prøverne til koncerten gik i gang. Næste dag gik Casper Thorsøe ubemærket ud på første etage, fotograferede løs og sneg sig ud. Foto: Casper Thorsøe

Dommen

”Hvis jeg skulle finde et job i dag, ville det være som fotograf for en instagrammer,” siger Uffe Kongsted og lyder som et ekko af Niels Pinborg, da han tilføjer:

”For 10 år siden var den offentlige interesse kæmpe stor, og den er ikke blevet mindre. Men dem, der hungrer efter kendte mennesker, de kigger på de kendtes egne sociale medier. Nysgerrigheden bliver stillet der, og så behøver de ikke købe et ugeblad.”

Uffe Kongsted tog sine sidste paparazzibilleder for et halvt år siden, og ifølge ham kan man lave et diagram, der viser eksplosionen i brug af sociale medier og faldet i brugen af paparazzifotografer.

”Det er kun, hvis jeg fanger for eksempel kronprinsesse Mary, når hun er ude at gå en tur, at jeg tager kameraet frem.”

Ellers har han lagt erhvervet som paparazzi på hylden. Til sidst var fortjenesten på billederne forsvundet, så det ikke kunne hænge sammen økonomisk. Og da coronapandemien kom og lukkede landet ned, blev det et endegyldigt stop.

I dag arbejder Uffe Kongsted som gast på skibet Moby Dick, der er ejet af hans ven. Om vinteren, når Moby Dick er på land, er han med til at vedligeholde træskibet. Om sommeren hjælper han til med at sejle turisterne rundt i Københavns Havn.

”En af grundene til, at der er mindre paparazzi, er, at man bare kan sidde på Rådhuspladsen, gå ind på de kendtes insta og stjæle alle deres billeder,” siger Anthon Unger.

Modsat Uffe Kongsted er Anthon Unger dog ikke klar til 100 procent at begrave paparazzifotografiet. I sidste ende er det et spørgsmål om, at personen på den anden side af kameraet er kendt nok.

”Paparazzifotografiet er ikke dødt. Det kan godt være, at patienten mangler ilt, og det ikke lever som for nogle år siden, men det er ikke dødt,” siger Anthon Unger.

”Hvis der kom en top-kendis, vil der selvfølgelig være billeder i det,” medgiver Uffe Kongsted.

Paparazzifotografiet er ikke dødt. Det kan godt være, at patienten mangler ilt, og det ikke lever som for nogle år siden, men det er ikke dødt.
Anthon Unger

Anthon Unger bliver også ved, fordi han kan mærke den samme spænding, som da han som 15-årig styrtede mod Eremitageslottet. Der er en puls. Selv når han ikke får et godt billede. Og så elsker han at snøre sikkerhedsfolkene og fange kendissen. Og så er det en måde at holde sine kompetencer skarpe på.

”Det er de samme værktøjer, jeg bruger, når jeg afslører en borgmester eller en læge i pamperi.”

Foran Hotel d’Angleterre går en skuespillerinde fra TV 2’s hitserie ’Badehotellet’ forbi. Anthon Unger spotter hende og noterer sig:

”Hun er for eksempel ikke kendt nok.”

0 Kommentarer