search

Panikdag, lokkemad og markedsføring

DR Nyheder fik flest ansøgere, da de journaliststuderende søgte praktikplads på den såkaldte panikdag 18. april. Men hvilken lokkemad tiltrækker egentlig flest praktikanter? Hjælper det at have vundet en Cavling? At chefredaktøren er lidt af en kendis? Eller er det nok, at praktikstedet ligger i København? Journalisten er gået på opdagelse i tallene for journaliststuderendes valg af praktiksteder hvert forår siden 2005.

DR Nyheder fik flest ansøgere, da de journaliststuderende søgte praktikplads på den såkaldte panikdag 18. april. Men hvilken lokkemad tiltrækker egentlig flest praktikanter? Hjælper det at have vundet en Cavling? At chefredaktøren er lidt af en kendis? Eller er det nok, at praktikstedet ligger i København? Journalisten er gået på opdagelse i tallene for journaliststuderendes valg af praktiksteder hvert forår siden 2005.

Haagerup har X-faktor
Ulrik Haagerup har en magisk tiltrækningskraft på praktikanter, der ikke ses andre steder i mediebranchen. Manden er berygtet for sit mantra om, at praktikanterne skal "gå efter guldet", og får de studerende til at skrive ansøgninger, så det sprøjter.
Da Haagerup i 2002 begyndte som chefredaktør hos Nordjyske, eksploderede antallet af ansøgninger. Men det stoppede lige så brat, da han forlod Nordjyske til fordel for DR Nyheder. I stedet for 25 ansøgere fik Nordjyske nu kun 13.
»Vi oplevede helt klart en Haagerup-effekt. Han var et brand – tidligere Cavlingvinder og med en fantastisk evne til at appellere til de unges ambitioner,« siger praktikantvejleder på Nordjyske Caspar Birk.
Nordjyske har ikke kunnet nå op på samme højder som under Ulrik Haagerup. I år søgte 12. Måske valgte de i stedet DR Nyheder, hvor Ulrik Haagerup i dag er nyhedsdirektør. Det er stadig ham, der leverer pep-talken til åbent hus, og det gav i år 66 ansøgere i stakken – årets topscorer.

… Qvortrup og de andre har ikke
Ingen chefredaktør kan måle sig med Ulrik Haagerup, når det gælder om at lokke journaliststuderende til sig. Listen over halv- og helkendte chefredaktører er lang. Men hverken Anders Krab-Johansen på Børsen, Troels Mylenberg på Fyns Amts Avis eller SE og HØRs Henrik Qvortrup (eller Kim Henningsen for den sags skyld) har en magi, der kan få praktikanterne til at flokkes om netop deres medie.
På den første panikdag med Poul Madsen som EB-chef var antallet af kuverter med ansøgninger næsten halveret. Olav Skaaning Andersen har heller ikke kunnet gøre en forskel. Året efter hans tiltrædelse oplevede BT derimod et historisk lavpunkt med kun syv ansøgere til fem pladser.

Mund til mund
En af de sikreste veje til at gafle de rigtige praktikanter er at behandle de nuværende praktikanter godt, give dem en ordentlig uddannelse og lærerige oplevelser. Så kedelig og rationel er virkeligheden. Berlingskes praktikantvejleder Elisabeth Haslund siger, at husets egne praktikanter er de bedste ambassadører.
»Hvis ansøgerne hører om gode oplevelser fra de nuværende praktikanter, tror jeg, det er den bedste reklame, vi kan give,« siger hun.
Praktikantvejleder Ulrik Bachmann fra Sjællandske Medier tillægger også praktikanternes evalueringer stor betydning. I 2009 havde Sjællandske Medier nul ansøgere. I 2010 fik Sjællandske Medier topkarakter i praktikanternes evaluering. Og så kom der pludselig 16 ansøgere til otte pladser.
»Jeg tror, at det omdømme, som den enkelte praktikplads har på skolerne, er det vigtigste. Udvikler man sig under sit praktikophold? Sker der noget? Er det spændende? Bliver jeg udfordret?«

Cavling gør ingen forskel
En stor journalistpris kan lidt af hvert. Styrke selvtilliden på redaktionen, skabe en god stemning og være en god undskyldning for at holde en fed fest. Men Cavlingprisen tiltrækker ikke journalistpraktikanter. Hverken Jyllands-Posten, P1 eller Berlingske, der har vundet Cavlingprisen de senere år, har fået flere ansøgninger, efter at de vandt Cavling-prisen. Da Berlingske vandt Cavlingprisen i 2008, faldt antallet af ansøgere året efter til det laveste siden 2005. Heller ikke de studerendes egne Kravlingpriser giver målbare udsving i ansøgermønstrene.

Reklame virker
Takket være flere års intensiv markedsføring fik Samvirke i foråret 2011 hele 15 ansøgere til bladets ene praktikplads – et ansøgertal betydeligt over gennemsnittet. Men Samvirke har ikke altid været de studerendes darling. Samvirke nåede bunden i 2008, hvor der kun lå tre ansøgere i bunken.
Praktikantvejleder Kristian Herlufsen siger, at mange af de studerende forbandt Samvirke med et støvet blad, "de engang havde set i et sommerhus, eller som deres bedsteforældre abonnerede på".
For at tiltrække flere ansøgere har Samvirke blandt andet været til åbent hus på journalistuddannelserne for at møde de studerende. Deres praktikanter er blevet interviewet i årets interne praktikavis – og stillingsopslaget har fået et pift, så det i dag er udformet som en forside af Samvirke.
Over en bred kam reklamerer de fleste praktiksteder mere end tidligere. Der bliver lokket med udlandsrejser og fri telefon. Og praktikstederne i udkantsdanmark prøver at nedbryde de studerendes fordomme om gode og dårlige praktiksteder. JydskeVestkysten, Nordjyske og en række andre praktiksteder laver for eksempel reklamemateriale med testimonials, hvor tidligere praktikanter fortæller om deres praktiktid. Men erfaringerne viser også, at reklame ikke er en garanti for evig succes. Således måtte Samvirke, trods alle pr-initiativerne, nøjes med halvt så mange ansøgere i år.

Den mest eftertragtede praktikplads
På panikdagen foråret 2010 håbede 35 journaliststuderende at få et opkald fra Ud & Se. Det var Gyrith Cecilie Ross, der kom til samtale og fik praktikpladsen, der dermed er den mest søgte praktikplads de seneste syv år. Til sammenligning får Politiken "kun" syv-otte ansøgere per praktikplads.
Gyrith Cecilie Ross vidste, at mange studerende gerne vil arbejde med fortællende journalistik. Men hun havde i sin vildeste fantasi ikke forestillet sig, at 35 søgte om pladsen.
»Min indgangsvinkel var, at jeg ikke ville hænge mig i, hvor mange der søgte. Det kunne jo lige så godt være, at de ansatte mig.«

De vil redde verden
Hellere arbejde for bedre klima, natur og udvikling i den tredje verden end kommunikation af bankprodukter og pelsavl. De journaliststuderende kæmper en hård kamp om at få foden indenfor i godhedsindustrien, mens de med betydeligt større lethed ville kunne få en praktikplads hos Jyske Bank, Novo Nordisk, Kopenhagen Fur eller Cowi.
Ngo'er som Care, Danmarks Naturfredningsforening, Red Barnet, SOS-Børnebyerne, UNICEF, WWF Verdensnaturfonden og Dansk Røde Kors har omkring 10 ansøgere til hver praktikplads. Til sammenligning får de fleste andre kommunikationsafdelinger to ansøgninger per plads.

Københavneriet
Journaliststuderende elsker københavnske medier. Hellere Lorry på Frederiksberg end TV2 Bornholm. Så da TV2 News startede i december 2006, var det lidt af en gave til de københavnerglade praktikanter. Pludselig fik TV2 Nyhederne 43 ansøgere i stedet for 20, antallet af praktikpladser steg dog også fra fire til seks.
Siden er interessen for TV2 Nyhederne faldet igen, så det nærmer sig ansøgertallet fra før News-tiden. Praktikantchef Rikke Dal Støttrup siger, at det internt mellem praktikstederne giver prestige at have så mange ansøgere som muligt.
»Men det er ikke noget problem, at vi er faldet lidt. Det vigtigste er, at der i toppen af feltet er de fem, vi gerne vil have,« siger hun.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen