search

Panikdag: Enhver er sig selv nærmest

 

 

TV 2 og Politiken har gjort det. Nu er Information, Børsen og Ritzau med på vognen: De udfordrer princippet om, at alle medier skal stå lige på panikdagen.

PRAKTIK. Børsen, Information og Ritzaus Bureau opfordrede i deres praktikopslag i forbindelse med panikdagen den 18. april de studerende til at tage et CV med til åbent hus-arrangementerne.

Med en fuldstændig enslydende formulering skriver de tre medier, at »du er meget velkommen til at medbringe et CV til åbent hus. Det vil give os mulighed for at lære dig bedre at kende, hvis du efterfølgende beslutter at skrive en ansøgning. Og så mindsker vi stress-niveauet på selve ansættelsesdagen i Århus.«

Chefredaktør fra Berlingske Tidende Christian Jensen er utilfreds med de tre mediers initiativ.

»De forsøger at snyde sig igennem, og det er ufint,« siger han.

Christian Jensen kan sagtens forstå de studerende, der afleverer CVer. Men han afviser, at Berlingske Tidende er misundelig over, at avisen ikke gjorde det samme.

»På vores åbent hus-dag var der flere, der spurgte, om vi tog imod CVer. Til det svarede jeg, at vi ikke har en postkasse til den slags.«

Men er det ikke bare et system, hvor de smarte narrer de mindre smarte?

»Jeg synes, de er smartere, end rimeligt er. Et CV er jo en kamufleret ansøgning, og det strider imod helt almindelig ordentlighed og tanken om, at vi er ligestillede som medier,« siger Christian Jensen.

Dagbladet Børsen var i forbindelse med sidste års panikdag meget kritisk over for andre mediers kreativitet. Men nu er Børsen tilsyneladende med på vognen.

»Ved sidste panikdag var det kun DJHerne, der kom med CVer. Det synes jeg også, at de studerende fra de andre skoler skulle i år. Og det var da egentlig meget rart at læse CVerne inden selve ansøgningerne,« siger redaktionschef Bent Sørensen til Journalisten.

Hvorfor er det rart for jer?

»Vi har jo ikke ret mange minutter på panikdagen, og så har vi lige læst lidt om dem inden. Det er jo ikke ansøgninger.«

Er det for jeres egen skyld eller for de studerendes skyld, at I beder om CVer?

»Det er for begge parters skyld. Det er jo panikdag også for os.«

Så I gør det også for at spotte, hvem I gerne vil ansætte senere?

»Ja, selvfølgelig. Det ville da være skørt andet.«

Bent Sørensen vil ikke forholde sig til beskyldningerne om ufine metoder fra Berlingske Tidende, og han vil hverken be- eller afkræfte, hvorvidt Børsen, Ritzau og Information har arbejdet sammen om de enslydende formuleringer i praktikopslagene.

Også Information vil gerne lære de studerende bedre at kende inden panikdagen. Chefredaktør Palle Weis har præcis samme forklaring som Børsens Bent Sørensen, da Journalisten stiller spørgsmålet hvorfor:

»Vi har udelukkende bedt om CVer, fordi vi sidste gang alligevel fik en stak fra DJHerne. Vi vil gerne stille de tre uddannelser lige,« forklarer Palle Weis.

Han medgiver, at det giver avisen et bedre overblik i ansættelsessituationen. Men han mener ikke, at initiativet sætter systemet yderligere under pres.

»Jeg kan virkelig ikke se det kriminelle i at bede om CVer,« siger Palle Weis.

Han kan ikke forklare overensstemmelsen mellem de tre praktikopslag, men han afviser, at der skulle eksistere en fælles ansættelsesstrategi mellem Børsen, Ritzau og Information.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ritzau i denne omgang.

Pia Færing, praktikkoordinator for de tre journalistuddannelser, kalder initiativet på grænsen til det tilladelige, men vil og kan ikke gøre noget ved det.

»Jeg opfatter det som på kanten. Men når vi ved, at de studerende laver hjemmesider som indeholder deres CV, så er det jo lidt svært at sige til medierne, at de ikke må bede om CVet i papirudgave,« siger hun.

Anne Funch, studerende fra DJH og praktiksøger, mener, at systemet er ved at blive løbet over ende af studerende og medier i panik.

»Når medierne får et CV fra nogle studerende, kan jeg godt have en mistanke om, at jeg eller andre kan blive sorteret fra på forhånd, hvis vi ikke afleverer CVer,« siger Anne Funch og tilføjer:

»Vi ved ikke som studerende, hvad der foregår, og hvis det er i orden at bede om CVer, så burde der være en fælles politik om, at alle gjorde det samme.«

Det er ikke første gang, at det meget debatterede – og skiftende – system har været udsat for moderat fysisk pres. Således kan et kig i Journalistens eget arkiv fortælle den bloddryppende historie fra det sidste årti.

Reglen, om at medierne får udleveret ansøgninger klokken 08.00, er ret ny. Tidligere sendte DJH ansøgninger ud til alle medier med posten, men i 2005 gik det galt, og mange ansøgninger nåede ikke frem. Tumultariske scener udspandt sig på DJH, hvor medierne ansatte tilfældigt forbipasserende. Derfor indførte man systemet med udlevering af ansøgninger på DJH og forbuddet mod at ringe eller ansætte før klokken 08.00.

I 1998 fortalte Journalisten om et forsøg, hvor medierne ikke måtte ansætte på selve samtaledagen. Efter at alle samtaler var afholdt, skulle studerende og medier prioritere, hvem de ville have. Hvor de studerende så blev ansat, var op til et udvalg. Forinden havde medierne haft tre uger til at læse alle ansøgningerne grundigt igennem. Men Politiken og flere andre medier kunne ikke nære sig og ansatte alligevel på samtaledagen.

Forsøget blev ikke gentaget.

I 1999 havde TV2 Nyhederne ringet en RUC-studerende op dagen før panikdagen og inviteret vedkommende på en 'uforpligtende aftensamtale'. Han takkede ja og blev da også ansat officielt dagen efter.

Det skulle ikke blive sidste gang, at TV 2 var lidt for hurtigt ude. I 2006 erkendte TV 2s daværende souschef Mikkel Hertz, at tv-stationen igen havde ringet til studerende for tidligt.

Men også DR har haft problemer med at holde fingrene fra de studerende. I 1999 kørte daværende redaktionschef fra TV Avisen Arne Notkin i bus hele vejen fra Århus til København med en busfuld studerende. Han var to timer om at uddele de 23 navneskilte, fordi han benyttede sig af chancen for at få en 'løs snak' med hver enkelt.

Nyhedsavisen truede i vinteren 2007 med at melde sig helt ud af panikdagssystemet, fordi man mente, at alle, der fulgte reglerne, alligevel 'var til grin'.

Det blev dog ved truslerne, men igen knagede systemet i fugerne.

Panikavisen, de studerendes egen avis, kunne også denne gang
rapportere om flere eksempler på snyd:

»Tirsdag eftermiddag ringede journalistisk redaktør på Sjællandske Medier Helge Wedel til en ansøger fra DJH og tilbød en praktikplads, selvom det er et brud på reglerne.«

»Marie Bergmann. Tilsyneladende en eftertragtet pige. I hvert fald hvis det står til redaktionschef på Nordjyske Medier Bruno Ingemann, der kontaktede RUC-eleven allerede halv otte.«

Nye sanktionsmuligheder

gråzone. Praktikudvalget har netop fået grønt lys fra Forskningsministeriet til at inddrage godkendelsen af medierne som praktiksteder, hvis medierne snyder på panikdagen. Det giver for første gang praktikudvalget en sanktionsmulighed over for de medier, der ikke overholder reglerne. Det oplyser Pia Færing til Journalisten. Mediernes krumspring får en konsekvens for de studerende, mener hun.

»Vi er på vej imod et system, hvor der bliver alt for meget talent-spejdning af fremtidige medarbejdere – for meget jobtræning og for lidt uddannelse. Arbejdspladserne kigger for meget på, hvad de kan få ud af praktikanten, i stedet for hvad branchen ville have godt af at lære de studerende,« siger Pia Færing, praktikkoordinator fra DJH.

Men vil I bruge jeres nye sanktionsmulighed, hvis nogen snyder?

»Det afhænger af, hvem der gør det, og hvordan det foregår. For der er rigtig mange af overtrædelserne, der er grå. Det er ikke klare overtrædelser. En klar overtrædelse er, hvis man binder en praktikant op på en aftale inden onsdag morgen (panikdagen den 18. april 2007, red.) klokken 08.00«.

REGLER FOR PANIK

De studerende skriver og afleverer fem ansøgninger. Enkelte studerende kan få lov til at aflevere otte ansøgninger af sociale årsager.

Medierne kan afhente ansøgningerne på DJH klokken 08.00 på panikdagen eller få dem sendt til Pressens Hus i København.

Medierne må ikke ansætte, før de har fået ansøgningerne udleveret.

For meget personlig kontakt mellem medier og studerende frarådes.

Medier må ikke afholde egentlige ansættelsessamtaler før panikdagen og må heller ikke modtage ansøgninger direkte fra de studerende.

Praktikstederne må gerne lave forhåndsaftaler med de studerende, men er så udelukket fra at slå praktikpladsen op til selve panikdagen. Aftalen skulle i år være lavet før den 23. marts.

(Kilde: Praktikavisen og retningslinjer for praktikdagen fra Pia Færing, praktikudvalget.)

Tegning: Bob Katzenelson

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen