search

Panik igen

Politiken trodsede fra første sekund Journalisthøjskolens nye ansættelsesprocedure for praktikanter. Resten af praktikstederne holdt sig spejderagtigt til reglerne, indtil Politikens aftalebrud ødelagde hele forsøget.

Politiken trodsede fra første sekund Journalisthøjskolens nye ansættelsesprocedure for praktikanter. Resten af praktikstederne holdt sig spejderagtigt til reglerne, indtil Politikens aftalebrud ødelagde hele forsøget.

»Stormagtskuller. Jeg er træt af deres machofacon. Vi, der holdt reglerne, kommer til at fremstå som en flok spejderdrenge, der er til grin.« Per Westergård, chefredaktør på Ugebladet Ingeniøren, er vred.
»Ansættelsen af praktikanter er skruet op til et darwinistisk sækkeløb, hvor det slet ikke hører hjemme. Det handler jo om et uddannelsesforløb og ikke primært om talentrekruttering,« siger kanalchef på P3, DR, Jesper Grunwald.
»Det var ukollegialt af Politiken og synd for et godt, men måske naivt forsøg,« siger Ulrik Haagerup, chefredaktør på Jyllands-Posten.
»Vi gjorde bare præcis, som vi plejer. Var hurtigt ude for at få de bedste. Det er egoistisk, men vi havde ikke lyst til at tage et hold dårlige praktikanter, fordi man ville afprøve et millimeter demokratisk system,« siger chefredaktør på Politiken, Bo Maltesen.
Årsagen til harmen er, at Politiken bevidst saboterede de nye forsøgsregler for ansættelse af journalistpraktikanter – selvom deres repræsentant i Danske Dagblades Forening havde været med til at give grønt lys for forsøget.
Et forsøg, der skulle skaffe mere humane rammer for ansættelsen af praktikanter. Kernen i forsøget var mere tid, så tidligere tiders tre paniske timer skulle vokse til et tre ugers forløb med god tid til gennemlæsning af ansøgninger og samtaler – så ingen praktiksteder længere skulle læse 14 ansøgninger igennem på 14 minutter, og ingen praktikanter længere skulle opleve, at samtaler blev aflyst, fordi praktikstedet i panik lavede aftaler med de første, de talte med.
Et forsøg, foreslået af Kredsen af Journaliststuderende (KaJ), hvor både praktiksteder og praktikanter efter i ro og mag at have gennemført alle de samtaler, de ønskede, skulle indsende deres prioriterede ønsker til skolen, hvorefter et udvalg ville ‘parre' de studerende med arbejdspladser efter deres højeste prioritering – dog således at praktikstedets prioritering talte mere end de studerendes. Altså ingen kontrakter direkte mellem praktikant og praktiksted.

Som vi plejer
Men Politiken valgte at ignorere de nye regler og gøre præcis, som de plejer.
Fra klokken 7 om morgenen den 3. april var en gammel praktikant i fast rutefart mellem Politikens Århusredaktion og posthuset for hurtigt at få fat i de friske ansøgninger, der blev lyn-læst af chefredaktør Per Knudsen og praktikantvejleder Hanne Fall Nielsen.
Klokken 14 havde fire nye kvindelige praktikanter skrevet under på kontrakterne.
Den sidste, der kom i hus, var Mette Nøhr Claushøj. På trods af at hun er næstformand i KaJ, tøvede hun ikke, da hun blev bedt om at skrive under på kontrakten.
»Hvis jeg havde sagt nej, havde de ringet til en anden. Og mit ‘nej' havde ikke ændret noget – blot kostet mig en praktikplads. Så jeg syntes, at det vigtigste var at sikre mig selv – og Politiken var den, jeg helst ville have.«
Og mens panikken bredte sig på de andre arbejdspladser fejrede Politiken den gode høst med fredag eftermiddag at invitere det nye hold praktikanter på en god frokost på restaurant Munkestuen i Århus.
»Det plejer vi. Og vi gjorde præcis, som vi plejer,« siger praktikantvejleder Hanne Fall Nielsen.

Domino-effekten
Politikens boykot af de nye regler fik hurtigt flere til at falde fra forsøget.
»Klokken er 13.08, og vi anser forsøget for at være faldet på gulvet.«
Så lakonisk lød beskeden fra Jyllands-Postens chefredaktør Ulrik Haagerup til Journalisthøjskolens praktikvejleder, Flemming Ahlgreen. Samme besked gav Haagerup umiddelbart efter DDF.
Jyllands-Posten sadlede om efter at have fulgt de nye regler i godt en time, hvorefter de første afbud til samtaler indløb – fordi de studerende havde skrevet under hos Politiken.
»Jeg blev ærgerlig. Det var meget lidt kollegialt,« siger Ulrik Haagerup, som ellers nød for en gangs skyld at have god tid til at læse ansøgningerne igennem.
Fredag eftermiddag begyndte han også at lave ‘jyske håndslagsaftaler' med de første praktikanter.

Ingen sanktioner
På Journalisthøjskolen kunne praktikvejleder Flemming Ahlgreen blot se på, at det nye system skred sammen:
»Forsøget hviler på frivillighed, og vi kan ikke begynde at annullere kontrakter eller opfinde sanktioner i bakspejlet. Problemet er, når ét praktiksted starter, så skrider det.«.
På Politiken er der ingen bondeanger over, at avisen var tuen, der væltede læsset.
»Det eneste, vi kan beklage, er, at det så sent som i slutningen af januar gik op for os, hvilke konsekvenser det nye system ville have. Men da gjorde vi DDF opmærksom på, at vi ikke ville give retten til selv at ansætte vores praktikanter fra os,« siger Bo Maltesen.
Men hvorfor ville I ikke give forsøget, som ville sikre mere ro og grundighed, en eneste chance, når nu alle andre var med på at gøre forsøget?
»Vi havde ingen problemer med den gamle model. Det var overstået på en enkelt dag, og vi savnede ikke tid – hverken til at læse ansøgninger eller til samtalerne. Så den nye model var en løsning på et problem, vi ikke havde – og vi ville ikke risikere ikke at få de fire, vi ville have,« siger Bo Maltesen.
»De er stokkonservative. Og har åbenbart slet ikke fattet, at her var endelig en chance for at vælge med eftertænksomhed og grundighed. Nu vender vi jo nok tilbage til panikdagen. Ærgerligt, men det afspejler jo bare styrkeforholdet mellem DJH og praktikstederne,« siger studerende Kim Larsen, der er KaJs repræsentant i DJHs praktikudvalg.

Klager
Per Westergård fra ugebladet Ingeniøren mener, at det er for dårligt, at DJH ikke har taget de enkelte arbejdspladser i ed på, at de ville overholde de nye regler, men blot har forhandlet med Danske Dagblades Forening. Og i DR vil P3s kanalchef, Jesper Grunwald, klage til DJHs rektor:
»Vi vil ikke være til grin. Hvis ikke man kan finde et sæt regler, som alle følger, er alternativet total liberalisme. Så vil vi have en stående adresse, hvor folk kan henvende sig – måske allerede fra 1. semester. Som stor institution kan vi uden problemer dyrke vores egne talenter, men det vil helt sikkert gå ud over de små steder, der har svært at få praktikanter.«
Aktuelt var blandt de medier, der oplevede panikken brede sig på skolen i løbet af fredagen, hvor flere og flere af de studerende fik aftaler. Først med Politiken og senere med Jyllands-Posten.
»Da det begyndte at skride, så besluttede vi også, at nu kunne det være slut med at være pæne,« siger medredaktør på Aktuelt, Tom Ekeroth. »Den her form duer ikke, og skolen har tacklet forsøget dårligt. Det er slemt for os, når tingene bliver forvirrede, men det er allermest synd for de studerende.«
Berlingske Tidende, som havde lagt deres samtaler så sent som den 14. april, vil også sende en officiel klage til skolen. Af de ni, avisen gerne ville tale med, var der kun fem interesserede tilbage. Resten havde skrevet under på aftaler.
»Vi er også imod at lægge ansættelsesretten over til et udvalg, men overholdt bevidst reglerne for at have rent mel i posen, når vi klagede. Vi skal kun bruge to denne gang, og hvis vi ikke får dem, vi har som 1. prioritet, så må vi gå videre til 2. runde. Det gjorde vi også sidst, og der fandt vi en rigtig god praktikant. Det er jo ikke altid de hurtige distanceblændere, der er de bedste,« siger praktikantvejleder Søren Anker Madsen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen