search

Pandekager, taler og dovenskab

Københavnske journalister fejrede i december 100-års-dagen for jeres forening. I dag letter journalisterne hellere telefonen end bagdelen, lød det fra rådhusets politiske top.HURRA. Der var dækket op med rådhuspandekager, fadøl og meget andet godt. Godt 200 journalister deltog i 100-års-festlighederne på Københavns Rådhus den 15. december.

Københavnske journalister fejrede i december 100-års-dagen for jeres forening. I dag letter journalisterne hellere telefonen end bagdelen, lød det fra rådhusets politiske top.

HURRA. Der var dækket op med rådhuspandekager, fadøl og meget andet godt. Godt 200 journalister deltog i 100-års-festlighederne på Københavns Rådhus den 15. december.

De fejrede, at Henrik Cavling for 100 år og fire dage forinden stiftede en fagforening for københavnske journalister. Kjøbenhavns Journalistforbund eksisterede frem til 1960, hvor den fusionerede med Provins-Journalistforeningen og blev til Dansk Journalistforbund. Herefter udgjorde den københavnske journalistforening Kreds 1 i Dansk Journalistforbund.

Kredsens konstituerede formand, Svend-Erik Hansen, læste i sin tale op fra Journalistens referat af 50-års-jubilæet.

Dengang tilbage i 1954 fejrede 700 mennesker dagen med symfoniorkester, ballet og tale af udenrigsminister H.C. Hansen samt souper og dans. Eneste minus ved den fest var jubilæumsfilmen, som Journalisten omtalte som »uforståeligt ringe«.

Axel Sjölin skrev i et læserbrev:

»En Film, der bør gemmes i Pressemuseets mørkeste Kælder, blev vist ved en Misforståelse.«

Svend-Erik Hansen benyttede lejligheden til lige at komme med ét politisk statement. Hold fingrene fra kredsen, kunne han have sagt, men hans festtale lød således:

»Mange mener, at kredsene – og måske specielt Kreds 1 – ikke fungerer, og atter andre har fået øje på vores pengekasse. Men jeg kan love alle her i dag, at vi slås til sidste mand for, at kredsen også i frem-tiden har en meningsfyldt eksistens, så vi i 2054 kan mødes – nogle af os – til 150-års-jubilæum.«

Hellen Hedemann, der er 1. næstformand i Københavns Borgerrepræsentation, drillede venligt journaliststanden.

»Er der noget sted, hvor standpunkter befæstes – altså lige til den dag, hvor der tages et nyt – er det i pressen,« sagde hun og nævnte som eksempel, at Journalistforbundets tidligere formand i dag er chefredaktør på Berlingske Tidende.

Hun fortalte, at da Københavns Rådhus blev opført, blev der gjort god plads til journalisterne på første række – med en lampe ved hver plads.

»I kan stadig se resterne af navneskilte på hedengangne publikationer og noter i skufferne fra 50erne,« fortalte hun – med en tilføjelse om, at der i dag er mørkt i presselogen.

Kun hvis der er udsigt til 28-27 afstemning om nedgravningen af metroen på Amager, kan det lokke en håndfuld journalister til, sagde hun. Hellen Hedemann fandt det mærkeligt, at offentligheden ikke er til stede, når hovedstadens politikere mødes.

»Det kan måske skyldes, at vi gør en del sager til ekspeditionssager, eller det kan skyldes den evige kamp om at komme først med nyhederne – både som journalist og politiker på valg,« sagde hun, men gættede også på, at det kan skyldes simpel dovenskab:

»Måske skyldes det, at for få journalister skal lave for mange sider, og at det er nemmere bare at løfte telefonen i stedet for bagdelen. Er det tilfældet, må det være en sag for Journalistforbundet.«

Derefter var der trængsel om den store buffet med blandt andet masser af rådhuspandekager.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen