Pæne tal for Information i 2011

Information fordoblede overskuddet i 2011. »Det er stadig små tal, og alt er relativt, men det viser den mulighed og den position, der trods alt er i at være et lille uafhængigt mediehus,« siger adm. direktør Mette Davidsen-Nielsen.

Information fordoblede overskuddet i 2011. »Det er stadig små tal, og alt er relativt, men det viser den mulighed og den position, der trods alt er i at være et lille uafhængigt mediehus,« siger adm. direktør Mette Davidsen-Nielsen.

Information havde et fint 2011. Overskuddet var på godt to mio. kroner – mod en mio. kroner sidste år. Omsætningen steg godt to mio. kroner til 130 mio. kroner. Avisens egenkapital er nu 26 mio. kroner.

Det skriver Mediawatch.dk.

Årsagen til det pæne resultat er blandt andet stigende annoncesalg. Information har også øget indtægten på abonnementer trods et oplagsfald på to procent.

»Overordnet må man sige, at 2011 var et godt år med stigende omsætning og mest bemærkelsesværdigt en fordobling af overskuddet. Det er stadig små tal, og alt er relativt, men det viser den mulighed og den position, der trods alt er i at være et lille uafhængigt mediehus, og det er med de briller, jeg synes, man skal se Information,« siger adm. direktør Mette Davidsen-Nielsen til Mediawatch.dk.

Information har også i 2011 styrket sin rolle som debatarrangør og afholdt hele 60 arrangementer, mod omkring 10 i 2010.

»Det, vi kigger på fremadrettet, er at involvere os i meget større projekter, hvor vi bruger hele huset; avis, web, forlag, arrangementer og eksterne samarbejdspartnere. Hele øvelsen går ud på at knytte læserne tættere til os. Vi har fokus på loyalitet i 2012, fordi der er bedre økonomi og muligheder i et længerevarende forhold,« siger Mette Davidsen-Nielsen.

Hun fortæller også, at Information som en del af strategien vil blive relanceret i år.

0 Kommentarer