Journalisten har besøgt kampzonen i Den Store Aviskrig. Selv om aviserne taber millioner hver dag, er medarbejderne ikke bange for at blive krigens ofre og stå uden job.

Øjenvidner. Aviskrig er for chefer. Dygtige redaktionelle medarbejdere har blikket rettet mod morgendagens avis. Og hvem ved: Det kan være, at der er plads til alle.

»Måske lukker vi om en måned. Måske eksisterer vi fortsat om fem år. Urban var jo også tænkt som et midlertidig modsvar, der skulle stække metroXpress, og den eksisterer jo fortsat,« lyder det.

Journalisten er taget på en tur rundt til de tre store husstandsomdelte gratisaviser. Fra Nyhedsavisens funky og højloftede havnelokaler over Rådhuspladsen, hvor 24timer har overtaget Ekstra Bladets lokaler, til et mere beskedent loftslokale på Østerbro, hvor Dato bliver skruet sammen.

I stedet for at bekymre sig over avisernes dårlige distribution og manglende annonceindtægter koncentrerer medarbejderne sig om den del af produktionen, hvor de kan gøre en forskel, nemlig at lave den bedst mulige avis. Og i den interne karaktergivning er de fleste enige om, at den islandsk-ejede Nyhedsavisen laver den bedste avis. JP/Politikens 24timer aftvinger respekt, fordi den er så stramt redigeret, mens Dato høster mindst kollegial anerkendelse. Det kan godt være, at de kom først, men hvad er deres koncept? Vurderingen er, at Dato har svært ved at finde en rolle, hvor den ikke generer Berlingske Tidende, B.T., Århus Stiftstidende og Urban.

På 24timer er det først på formiddagen, og redaktionens puls er endnu ikke kommet op at køre. På kulturredaktionen diskuterer de, om premieren på Anja & Viktor-filmen 'Brændende kærlighed' skal indeholde en opskrift på brændende kærlighed eller en Anja & Viktor-quiz. Ved fotodesken skal fotografen ud til opgave på Grønjordskollegiet.

25-årige Hakon Mosbech fra gravegruppen er i gang med en historie om skatteunddragelse.

»Når jeg sidder her, oplever jeg ikke, at jeg er en del af en bloddryppende aviskrig. Det er i hvert fald ikke sådan, jeg oplever min hverdag på redaktionen. Distributionen kører ikke optimalt endnu. Til gengæld bliver vores historier citeret meget.«

Hvad gør du, hvis du bliver fyret?

»Jeg har ikke faste udgifter til hus, bil og børn, og jeg tager gerne chancen. Men jeg kan ikke forestille mig, at vi er på vej til at lukke nu. Det er i hvert fald ikke noget, jeg tænker så meget på.«

Som medlem af Politikens gravergruppe forlod Thomas Hundsbæk i sommer et job i avisverdenens superliga til fordel for 24timer. Men han har ikke fortrudt det et øjeblik.

»En del venner og kolleger kunne ikke forstå skiftet. Nogle blev nærmest vrede og syntes, jeg svigtede mine idealer. Det var et svært valg, men for mig er det en enestående chance for at være med til at bygge noget nyt op, « siger Thomas Hundsbæk.

Fra sin plads kan han kigge ned til de tidligere kolleger på Politikens redaktion.

»Jeg er vant til, at den redaktionelle proces er mere kaotisk. På 24timer er det mere planlagt. Med mindre, der sker noget stort, ved jeg allerede nu, hvad 24timer kører på forsiden om en uge. Det er spændende at prøve at lave avis på en anden måde.«

Ifølge Thomas Hundsbæk henvender 24timer, Dato og Nyhedsavisen sig til forskellige læsere, og derfor handler aviskrigen mere om distribution og logistik end om journalistik. De omkostninger, det skaber, kunne branchen godt have undværet, siger han.

»Det er ubegribeligt, så mange penge der bliver brugt i disse måneder. I stedet for at bruge millioner på besværlig distribution, kunne man have udviklet ekstremt meget journalistik på både gamle og nye medier. Det havde klart været at foretrække i en ideel verden. For journaliststanden er det nærmest uhyggeligt at så mange penge bruges på ting, der ikke har med mediernes kvalitet at gøre.«

I en kontorbygning på ydre Østerbro har Datos redaktion netop udgivet avis nummer 104. Dato var det første modsvar på Nyhedsavisen. Dengang havde man indrettet sig midlertidig i Berlingskes konferencesal i Pilestræde: Stedet for de journalistiske skåltaler og modtagelse af fornemme udenlandske gæster. Nu sidder redaktionen oppe under loftet i mere beskedne lokaler i Hammershusgade.

Billedredaktør på Dato Jan Jæger har været ansat på Berlingske Tidende siden 1970 og var egentlig på vej på efterløn, da han fik tilbuddet om at arbejde på Dato i en periode.

Han siger, at den største forskel mellem Dato og Berlingske er antallet af medarbejdere.

»Tænk på, hvor mange mennesker, der er ansat til at lave avis på Berlingske,« siger Jan Jæger, inden han går i gang med at finde dagens billede til Datos midteropslag.

Han skal kigge 2.500 billeder igennem på 30-40 minutter.

»Det er muligt – man skal bare skimme hurtigt ned over skærmen.«

Han synes, det er spændende at arbejde sammen med så mange unge kolleger. De unge har set, at branchen står over for et paradigmeskifte.

»Verden er under forandring. Den måde, vi har lavet nyheder på i 70'erne, 80'erne og 90'erne, ændrer sig med voldsom hast på grund af konkurrencen med tv, ny teknik og nye ejere.«

Et par borde længere væk skal Bertel H. Jensen på indlandsredaktionen ringe til Danmarks Ornitologiske Forening angående en norsk undersøgelse om utroskab blandt fugle. Han siger, at der er en del gætterier om avisens fremtid. Lukker alle tre gratisaviser, hvis Nyhedsavisen holder op med at udkomme, eller er der plads til en enkelt husstandsomdelt gratisavis?

»Indtil videre sætter vi vores lid til, at Mecom satser på projektet,« siger Bertel H. Jensen.

Han ser ikke de andre aviser som modstandere i en aviskrig. Faktisk er flere af hans bedste venner fra Journalisthøjskolen ansat på Nyhedsavisen på Holmen.

»Jeg har hørt, at de har det ret sjovt derude.«

… På trods, skulle man måske tilføje. Chefredaktør David Trads forudsigelser, om at Nyhedsavisen inden den 1. januar 2007 skulle være Danmarks mest læste papiravis, har i hvert fald ikke holdt stik. Journalisterne på avisen har heller ikke været i spil til Cavlingprisen, som Trads spåede.

En ting er dog sikker: Forholdene på Nyhedsavisen er af en helt anden kaliber end på 24timer og Dato. I alt har 100 redaktionelle medarbejdere deres daglige gang i den tidligere vandflyverhangar på Holmen. Selv i silende regnvejr virker den enorme hangar lys og lækker.

For at holde stemningen oppe modtager medarbejderne på Nyhedsavisen løbende mails med positive annoncetal, læsertal og hilsener fra tilfredse læsere.

»Der er en hel maskine, som skal fortælle os, at det går godt. Sandheden er, at vi jo ikke er i nærheden af en million læsere,« siger en medarbejder.

Kasper Haugaard, redaktionschefen, har været med fra begyndelsen. Han lægger dagens udgave af Nyhedsavisen foran sin computer og forklarer avisens seneste journalistiske initiativ: En omlægning af forsiden.

»I avisens første fase var det vigtigt for os at signalere seriøsitet, så vi adskilte os fra de andre gratisaviser. Derfor lignede vi Information så meget. Men man får ikke 1 millioner læsere ved at ligne Information. Derfor kommer vi flere farver og mere knald på forsiden,« siger han.

»Når folk bærer avisen ned til skraldespanden, skal de kigge på forsiden og tænke: »Dér er noget, som jeg lige skal læse først.« Det er vigtigt, at vi lokker flere læsere ind, fordi vi er langt fra målet.«

Nyhedsavisen og deres Nyhedsbureau DNY sidder i hver sin side af hangaren, men er reelt uadskillelige størrelser. Bortset fra aftaler med Aller-koncernen og MSN er Nyhedsavisen indtil videre DNYs eneste kunde.

»Det bliver sjovere, når der kommer flere kunder,« siger Sara Schlüter, der arbejder på bureauets udlandsdesk. Før Nyhedsavisen var hun på netavisen på B.T. Nu er hun en del af en redaktion, hvor ingen er fyldt 40.

»Vi er nærmest kun unge mennesker, så det er klart, at her er sjovt. Du skulle tage og komme forbi vores fredagsbar. Øllene koster kun en femmer.«

Hun ser ingen tegn på, at Nyhedsavisen lukker. Islændingene er på vej med lignende satsninger i andre lande, så hvorfor stoppe i Danmark nu?

»Til daglig tænker jeg ikke over, at vi eventuelt kan lukke herude. Men jeg kom da til at tænke på det i går, da en af mine venner gik ned med ugemagasinet Fokus,« siger hun og hiver overenskomsten mellem Nyhedsavisen og Journalistforbundet frem.

»Hvis jeg har været ansat i ni måneder, får jeg tre måneders løn, så vidt jeg lige kan huske.«

Journalisten har talt med 15 medarbejdere på gratisaviserne. Ingen af dem modtager Nyhedsavisen, to får Dato og 24timer uregelmæssigt. Resten læser aviserne på redaktionen eller får dem fra avisomdelere på gaden.