Selv om det er bemærkelsesværdigt, så blev det forbigået i tavshed, at Allers øverste chef Pål Thore Krosby sparkede til tidligere Se og Hør-chef Henrik Qvortrup, efter at han var ude af vagten.

Det skete, da Aller valgte en omvendt Henrik Qvortrup som ny chefredaktør på Se og Hør. En anonym redaktionschef fra B. T. med hår på hovedet og en ambition om at levere gladere sladder: "Der er ingen, der har noget at frygte," lød det fra Kim Henningsen.  

"Jeg har ikke været ude efter en person, som er så hård og kompromisløs som Henrik Qvortrup," forklarede Pål Thore Krosby i Berlingske Tidende. 

Det er ikke almindeligt, at koncernchefen undsiger en tidligere chefredaktørs redaktionelle linje offentligt.

Og det kan umiddelbart undre, fordi Qvortrup ekstremt dygtigt med sin person som varemærke har profileret Se og Hør som det grænseoverskridende ugeblad.

Qvortrups profilering af Se og Hør blev godt hjulpet på vej af skuespilleren Mads Mikkelsen, der lovede den daværende chefredaktør bank, efter at Se og Hør havde offentliggjort billeder af Mikkelsens røv, og andre kendte, der hæftede mærkater som "den skaldede hævner" eller slet og ret "røvhul" på Qvortrup. Kendissernes fordømmelse var ikke et problem for Qvortrup, fordi det understøttede den interne selvforståelse om, at Se og Hør var Det Kompromisløse Blad. Han genindførte stikkerlinjen, hvor man mod betaling kan sladre og sende spionfotos ind. Kendisserne blev i Qvortrups univers mere forfængelige, grådige og liderlige. Sloganet lød "Der gik vi over stregen, men torsdag gør vi det igen."

Dermed adskilte Se og Hør sig også mere klart fra det mere flinke og kongeglade Billed-Bladet. Alt i alt en ganske kynisk, men logisk og professionelt vel gennemført strategi for Aller-koncernen.

Hvis det ikke lige var for et enkelt faktum: Oplaget faldt med 10.000 til 187.000 eksemplarer i Qvortrups tid fra 2002-2008, mens Billed-Bladet havde stigende oplag og overhalede Se og Hør.

Sladder, ja tak – men det skal ikke være grænseoverskridende i et lille land, hvor kendisserne ikke er længere væk, end at de er mennesker. Så vender læsernes forargelse sig mod budbringeren.

Det var her, Henrik Qvortrups problem lå. Han er meget ærekær, når det kommer til det journalistiske håndværk. Han kan leve med at blive kaldt røvhul, men ikke amatør. Det var denne journalistiske ambition og forfængelighed, der gav Qvortrup problemer i en række sager, hvor han ikke ramte grænsen for, hvad der er "udestuerent" – som for eksempel da Qvortrup smed tsunamiofre på forsiden.

Qvortrup vidste godt selv, at her var et problem.

"Det er helt fint, at folk i de finere kredse synes, at Se og Hør er noget, katten har slæbt ind, sådan skal det være, men vender der sig en folkebevægelse mod os, er jeg gået for langt," sagde han i et fremragende portrætinterview i Euroman i 2008.

Det er jo Svennings tissemand, læserne vil have, konstaterede Qvortrup , hvorefter han med det samme korrigerede sig selv. »Det er det så ikke, for den vil læserne ikke have. Altså vi ville få læsterlige tæsk, hvis vi offentliggjorde billedet«. Det  var også den faglige forfængelighed, der spillede den tidligere chefredaktør et puds, da han på et spinkelt grundlag hængte Naser Khader ud på forsiden for at få lavet sort arbejde. Qvortrup ville ikke have skudt i skoene, at han agerede uprofessionelt og holdt hånden over en ven.

Den nye chefredaktør siger til Journalisten.dk, at de kendte skal beskrives med »empati« og »respekt«.

»Man skal ikke være ondskabsfuld bare for at være ondskabsfuld«.
Pendulet er svinget tilbage til dengang, da Se og Hørs slogan var: "Gør din torsdag sjov".