Under overskriften ’Lige løn for lige funktioner’ satte Politikens ledelse sidste år gang i arbejdet med at opbygge en helt ny lønmodel, der skal udligne historiske uligheder i de ansattes løn.

Et stort arbejde, der i foråret mundede ud i, at alle ansatte på avisen blev kaldt til individuelle samtaler. Her fik hver enkelt forklaret, hvor de ligger – og hvor de burde ligge – i den nye lønmodel. Flere gik også fra mødet med konkrete tal på, hvor meget deres løn halter efter i kroner og øre.

”Jeg har hørt folk fortælle, at de ligger alt fra 400 kroner til adskillige tusinde kroner for lavt,” fortæller Pernille Mac Dalland, tillidsrepræsentant på Politiken.

Men selv om det jo som udgangspunkt er positivt at få at vide af sin leder, så har lønmodelsamtalerne også medført frustrationer og uro internt på Politiken.

”En del har fået at vide, at de er underbetalt og bør have mere i løn. Problemet er bare, at en del af dem samtidig har fået at vide, at de ikke kommer til at få det nu – og det er der en vis utilfredshed med,” forklarer Pernille Mac Dalland, der ikke selv har fået tallene for den nye lønmodel fra ledelsen.

”Det blev jeg ellers lovet i foråret, da jeg spurgte efter det,” konstaterer hun.

Løngab mellem mænd og kvinder vokser

Sidste år dokumenterede en løn- og medarbejderstatistik udarbejdet af Politikens medarbejderforening, at det historiske løngab mellem mænd og kvinder på avisen er blevet større.

Lønforskellen var dengang omkring 1.200 kroner om måneden, selv med en forskel i anciennitet på kun 0,2 år i 2019. Set ud over et helt arbejdsliv svarer det til mindst en halv million kroner mindre til kvinderne.

Det er blandt andet den slags skævheder, som den nye model skal rette op på. Målet er lige løn for lige arbejdsfunktioner, uanset køn, alder og etnicitet, understreger Rebecca Vang, direktør og chef for organisation og strategi på Politiken.

”Vi er, så vidt jeg ved, det første medie i Danmark, som arbejder helt bevidst på at gøre noget ved de historiske skævheder i vores branche. Det er vi faktisk ret stolte af. Og det er mit klare indtryk, at medarbejderne er enige i målet,” siger hun.

Men netop fordi behovet er der, undrer det flere ansatte på avisen, at de uligheder, som den nye lønmodel nu har kortlagt, ikke samtidig bliver rettet op. Det fortæller Pernille Mac Dalland.

”Mange synes, det er lidt absurd, at der bliver lavet et kæmpe arbejde – og det ER virkelig en kæmpe øvelse – uden at der så bliver rettet op på uligheden. Når man kan se, der er urimelige lønforskelle, hvorfor så ikke bare én gang for alle få det udlignet, når der nu er overskud, spørger mange.”

Kan ikke løse det hele på én gang

Men sådan afviser chef for organisation og strategi Rebecca Vang at gøre det.

”Løn er fortsat noget, der skal reguleres ved overenskomstforhandlingsbordet, så midlerne afhænger jo af, hvad der bliver aftalt ved forhandlingerne. Men det er da bestemt vores ambition, at vi inden for en kortere årrække kan sikre lige løn for lige funktioner,” siger hun og tilføjer, at der netop i år er prioriteret ekstra midler til lønnen.

Konkret placerer Politikens nye lønmodel alle ansatte – på tværs af overenskomster og fagligheder – i ’kasser’ eller såkaldte lønspænd efter funktion, kvalifikationer og kompetencer.

De penge, Politikens ledelse i år vil bruge på at udligne forskellene, har de brugt på at løfte de ansatte, som lå i et forkert lønspænd. Dem, der ifølge lønmodellen ligger for lavt i spændet, er til gengæld ikke blevet løftet.

”Det er der selvfølgelig nogen, der er skuffede over. Men vi har hele tiden sagt, at vi ikke kan løse det hele på en gang, og at vores første ambition var at løfte alle ind i det korrekte lønspænd. Det har vi gjort nu, det er vi stolte af. Vi kan ikke tage alle skridt på én gang, men nu har vi taget de første væsentlige skridt,” siger Rebecca Vang.

Afviser underbetaling

Grundlæggende mener Rebecca Vang ikke, at man kan tale om, at nogen på Politiken bliver underbetalt. Heller ikke dem, der til deres lønmodelsamtale fik at vide, at de burde få mere i løn, end de får.

”Det er en forkert måde at anskue det på. Ingen bliver underbetalt, og der er ikke noget her, man kan kalde urimeligt, for alle vores medarbejdere får den løn, der er aftalt,” siger hun.

Men når I allerede har løftet nogen til et andet lønspænd, så var det vel, fordi I mente, at de lå urimeligt lavt?

”Nej, de lå i et lønspænd, der ikke svarede til den funktionsbeskrivelse og det arbejde, de udfører,” siger Rebecca Vang.

Så er det helt misforstået, hvis nogen er gået fra deres lønmodelsamtale med den opfattelse, at de faktisk ville få det i løn, som de ifølge modellen burde få og også har fået et tal på?

”De har jo fået et tal. Men hvis de sidder tilbage med opfattelsen af, at det dermed er lig med en lønstigning her og nu, så er det i hvert fald forkert. De har aldrig fået lovning på, at det var ensbetydende med, at de ville få det i løn med det samme. Men vi har sagt, at vi arbejder på at få alle op på den beregnede løn,” siger hun.

Lønsamtaler systematiseres

Ifølge Pernille Mac Dalland stod hun som tillidsrepræsentant lidt af toget i forhold til arbejdet med den nye lønmodel allerede sidste sommer. Derfor ved hun ikke præcist, hvordan det landede.

Men hendes bekymring dengang var, at den nye lønmodel i hvert fald på dét tidspunkt tog afsæt i, at én type journalist som udgangspunkt vil være mere værd end en anden type eller en kollega i visuel afdeling.

”Dermed cementerer modellen de lønforskelle, vi havde i forvejen, og det synes jeg ikke er fair,” siger hun.

Den opfattelse deler Rebecca Vang dog ikke med tillidsrepræsentanten.

”Vi har introduceret lønmodellen netop for at skabe overblik og transparens og modvirke bias i fordelingen af midler. Så der må jeg bare sige, at jeg har en helt anden opfattelse end Pernille,” siger hun.

Til gengæld er de to enige om, at der er den store fordel ved den nye model, at alle ansatte fremover skal til en individuel samtale om løn hvert år. Hidtil har det kun været dem, der bad om det.

”Det har nogle været bedre til end andre, og det er en af grundene til, at der er den ulighed. Men nu skal det systematiseres, så alle skal indkaldes,” siger Pernille Mac Dalland.

Præciseret kl. 12.35: I sidste afsnit stod det tidligere ikke klart nok, at Pernille Mac Dalland reelt ikke ved, om lønmodellen endte med at tage afsæt i den inddeling af kollegerne, som hun kritiserer.