På dokutrip med Mads Brügger

Dette kompendium af Brügger-tekster kan indtages som almindelig fed sofa-underholdning, men også som et stærkt inspirerende fagligt kosttilskud.
27.11.2013 · 11:00

Af: Lasse Højsgaard

ANMELDELSE. Engang, når vi alle er døde og kremerede, er der måske et par af vores tipoldebørn, der vælger at tage et kursusfag – eller købe et vidensimplantat – om dansk journalistik i den postindustrielle periode. Og hvis det skulle ske, tror jeg, Mads Brügger vil være en del af pensum.

Med dokumentarfilm som ”Det røde kapel” og ”Ambassadøren” har Brügger placeret sig som den absolutte avantgarde inden for journalistisk iscenesættelse. En opdagelsesrejsende i skumringslandet mellem virkeligheden og den fremprovokerede virkelighed.

Men Brüggers rejse – og eksperiment – begyndte før filmene og tv-programmerne. Nemlig med ”Virus – magasinet for moderne hjem” i slut-halvfemserne. Et magasin, der aldrig kom ud over den tids hipster-kredse, og som heller aldrig opnåede større fagjournalistisk anerkendelse. Men det burde det, for Virus var et dyb originalt, kvalitetstungt anslag mod datidens herskende rammer for såvel layout, artiklernes omfang – Zetland-format, før Zetland – og fortælleform.

Mads Brügger var redaktør, men også hovedkraft gennem sine egne journalistiske bidrag. Og det er et udvalg af disse, der er hovedingrediensen i bogen ”Klovnekrigen”, garneret med reportager fra især Euroman og et par andre printmedier.

Brügger er til skæve eksistenser, roadtrips – ”man kører ud i natten …” – og i det hele taget trips. Som læser står det hurtigt klart, at man ikke er med en journalist på reportagejob, man er med Brügger på trip, drevet af hans personlige fascination, nysgerrighed og journalistiske legesyge. Det er ikke bare for alvor, det her, det er sgu for sjov.

Dette kompendium af Brügger-tekster kan indtages som almindelig fed sofa-underholdning, men også som et stærkt inspirerende fagligt kosttilskud. Først og fremmest fordi forfatteren er så ambitiøs. Konstant skal der pushes og udfordres på emne, sprog og form. Som når han i reportagen ”Liebe an der Autobahn” om konsum-erotik langs de tyske motorveje lader teksten forgrene sig i forskellige sideløbende spor, præcis som det rigt forgrenede netværk af kørebaner, der udgør fortællerammen. Eller som i ”Åh min gud, jeg er fuld af gløder”, hvor hans eksperimenteren og erfaringer med det psykoaktive stof fra planten salvia divinorum nedfældes som drejebog til en film. Eller som portrættet af Bjørn Lomborg, der gengives som udskriften af den telefonsamtale, hvor han læser tekst-udkastet op for Lomborgs mor.

Og sådan kunne vi blive ved. Og det gør vi ikke. Læs bogen selv, det er the shit.

Klovnekrigen – En humørplatte med reportager og portrætter

Mads Brügger

Forlaget Bindslev og ArtPeople

399 sider, 299,95 kroner


Lasse Højsgaard er freelancejournalist

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste nyheder

22.03.2019 · 14:57

Dansevideo satte en falsk #metoo-dagsorden i Norge

Jakob Albrecht
22.03.2019 · 09:46

DF'er anklager medierne for EU-bedrag

Andreas Marckmann Andreassen
22.03.2019 · 08:43

Debat: Manden, der sprøjter med champagne

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

To journalister til Lollandredaktionen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 10.04

Organisationsudviklingschef

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 10.04

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 05.04

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03